10. jan 2019 Nyheder fra Grøn Energi

Historie om varmepumper mest debatterede på ing.dk

Grøn Energi-analyse om sænkning af elvarmeafgiften som rygstød for varmepumper indgår i den mest debatterede artikel på Ingeniørens hjemmeside i 2018.

Ingeniørens artikel om sænkning af elvarmeafgiften til 15 øre per kWh som rygstød for kollektive varmepumper var den mest debatterede på mediets hjemmeside i 2018.

Hele 265 indlæg med tusindvis af likes og dislikes har artiklen opnået siden publiceringen den 9. maj sidste år.

Artiklen baseres overvejende på konklusioner i Grøn Energis analyse om sænkning af elvarmeafgiften. Blandt andet fremgår det i den, at omkring 350 af de mindste fjernvarmeselskaber vil etablere eldrevne varmepumper på i alt 1100 MW varme indtil 2030 som følge af den reducerede afgift.

Dansk Fjernvarme har også bidraget med statistik og fakta i analysen.

Bemærk desuden, at tre fjernvarmehistorier er blandt årets ti mest debatterede – nummer 1, 3 og 7 – på ing.dk