Webinar

Afholdt: Webinar: Tilslutning til elsystemet

Dansk Fjernvarme inviterer til webinar om vilkår, procedurer og prissætning ved tilslutning af store kollektive varmepumper og elkedler til elnettet. 

WEBINARET BLEV AFHOLDT DEN 9. MARTS 2021.

Webinaret retter sig mod de fjernvarmeselskaber og rådgivere, som påtænker at etablere elforbrugende varmeproduktionsanlæg, som skal tilsluttes elnettet.

Det er ambitionen, at webinaret skal klæde aktører i fjernvarmesystemer på med viden om, hvorledes disse anlæg tilsluttes elnettet samt viden om hvilke muligheder, der er for at indrette anlæggene til at interagere fleksibelt med elsystemet.

Det er forventningen, at disse anlæg i kombination med eksisterende anlæg i fjernvarmeselskaberne kan blive væsentlige som grundlast for varmeforsyningen samt som leverandør at fleksibilitet og lagring til elsystemet.

Program

10.00 Velkomst
v/ John Tang, Dansk Fjernvarme

10.10 Prissætning tilslutning til elnettet
Spændingsniveau, tariffer, tilslutningsbidrag og tidsdifferentiering.
v/ Mads Paabøl Jensen, Radius og Nicolaj Mølgaard, Dansk Energi

10.35 Tekniske krav tilslutning til elnettet 10/20 kV
v/ Morten Erlang, Dansk Energi

11.00 Pause

11.10 Erfaringer tilslutning varmepumper
v/ Lars Reinholdt, PlanEnergi

11.35 Tarifsystemer og fleksibilitet
v/ John Tang, Dansk Fjernvarme

11.55 Afslutning
v/ John Tang, Dansk Fjernvarme

12.00 Tak for i dag

Tilmeldingsfrist

Vi glæder os til at modtage din tilmelding senest 3 hverdage før webinaret.

Hvad er et webinar?

Et webinar er et online-kursus, hvor du deltager direkte på internettet, frem for at dukke op på en fysisk adresse. Underviseren giver sin præsentation online via sin skærm, hvor du lytter med fra din PC eller tablet/smartphone. Under webinaret har du mulighed for at stille spørgsmål direkte til underviseren via en chat.

Hvordan deltager du i webinaret?

Du deltager i webinaret via din computer eller via din tablet/smartphone. Du skal ikke bruge webcam, men det kan være en fordel at bruge høretelefoner. Hvis lyden/billedet er meget ustabil, kan det være en fordel at tilslutte din PC til en kabelforbindelse i stedet for wifi.

Praktisk information og betingelser

Læs mere om praktiske oplysninger, afbudsvilkår, persondata og andre betingelser her.
Samme sted kan du finde kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende vores kurser og arrangementer.

John Tang

Mødeleder

John Tang

John Tang er chefkonsulent ved Dansk Fjernvarme