Konference

Årets Offentlige Bestyrelseskonference 2021

Kom med til konferencen, hvor fagligt stærke og inspirerende oplægsholdere giver deres bud på kommende pejlemærker for offentlige bestyrelser i en mere fællesskabsorienteret verden.

For 10. år i træk afvikler Dagens Dagsorden Årets Offentlige Bestyrelseskonference i København, hvor topledere deler deres faglige viden og giver inspiration til offentligt bestyrelsesarbejde. Konferencen afholdes i samarbejde med blandt andre Dansk Fjernvarme.

Årets tema er: Forpligtet på fællesskabet? – pejlemærker for 20'ernes offentlige bestyrelser.

Oplev bl.a. Connie Hedegaard, Louise Gade og Jesper Fisker give deres bud på kommende pejlemærker for 20’ernes offentlige bestyrelser, og hvordan man bør navigere i dem: Bliver det stærke fokus på konkurrence erstattet af mere samarbejde? Bliver den næste fase af grøn omstilling kendetegnet ved mindre frivillighed og mere regulering? Bliver bestyrelserne gjort yderligere ansvarlige for virksomhedskulturen og adfærden i organisationen?
 
Om eftermiddagen er der mulighed for at vælge en sektorspecifik workshop, hvor man går i dybden med aktuelle problemstillinger for hhv. uddannelses-, forsyning- & infrastruktur- samt kultursektoren.
 
Medlemsrabat
For medlemmer af Dansk Fjernvarme er deltagerprisen 1.950 kr. ekskl. moms pr. deltager svarende til en rabat på 625 kr. inkl. moms. Du opnår medlemsrabatten ved at oplyse en rabatkode ved tilmeldingen.

Skriv til tilmelding@danskfjernvarme.dk for at få oplyst rabatkoden.
 
 
Kåring af Årets Offentlige Bestyrelse 2021
Kender du en bestyrelse som gør et ekstraordinært godt og værdiskabende arbejde til inspiration for andre bestyrelser, og som har formået at drive professionelt bestyrelsesarbejde til UG i denne uforudsigelige tid?

Læs mere om procedure, nomineringsfrist og tidligere vindere her.

Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål omkring konferencen, tilmelding eller kåringen af Årets Offentlige Bestyrelse 2021 er du velkommen til at kontakte Dagens Dagsorden på kontakt@dagensdagsorden.dk.