03. okt 2022 Presseklip

Kommunale selskaber bruger klimatrick

LÆS I DAG: Kraftværker forbliver åbne for at sikre elforsyningen. Professor kalder forlængelse af kraftværker for rettidig omhu. Regeringen oversælger energilån, der kun dækker halvdelen af ekstraregningen. Ellemann vil energirenovere for milliarder. Danskerne flytter større del af elforbruget til aften og nat. Overskudsvarme: Datacentre bidrager med under en procent af fjernvarmen. Nu ryger der en ekstra tusse på varmeprisen. Kerteminde: Tidshorisonten for at få fjernvarme er mindst fire år. Fjernvarmen i Vejen og Askov bliver markant dyrere.

Politiken:
Kommunale selskaber bruger klimatrick

Kommunalt ejede selskaber, som sælger grønne certifikater, er gået under radaren. Nu er det imidlertid kommet frem, at Københavns Kommunes energiselskab, Hofor, sælger certifikater til den samme strøm, som kommunen bogfører som grøn i sit eget klimaregnskab. Det skriver Politiken.

De fleste af de kommunale selskaber er organiseret i brancheforeningen Dansk Fjernvarme, som ikke har overblik over, i hvilket omfang de også sælger grønne certifikater.

- Vi har dog en forventning om, at de muligheder, som lovgivningen har givet selskaberne til at sælge certifikater, bliver udnyttet i et vist omfang, siger organisationens politiske chef, Rune Moesgaard.

Han kalder debatten om, hvem der kan stryge klimagevinsten fra elproduktionen relevant og oplyser, at flere kommuner og selskaber har rejst den over for myndighederne. Han efterlyser på den baggrund overordnede og generelle retningslinjer.

Energiprofessor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet har svært ved at tro, at nogen i branchen efter mere end et årtis kritik af certifikaterne ikke kender til kritikken af, at de ikke hjælper klimaet, men derimod fører til greenwashing.

Derimod forstår han godt, hvis ikke alle politikere i Københavns Borgerrepræsentation har sat sig ind i detaljerne:

- Hofor bør vide, at man med certifikaterne opgør CO2-gevinsten to gange og har et ansvar for at oplyse ejere og bestyrelse om, hvordan det hænger sammen, siger professoren.

Hofor stiller ikke op til interview, men pressechef Christina Otzen skriver, at »salg af el og grønne certifikater er en helt naturlig del af at drive en forretning, der producerer grøn strøm«. Hun tilføjer dog, at »Hofor ikke koordinerer daglige driftsopgaver med vores ejer«.

*****

Berlingske m.fl.:
Kraftværker forbliver åbne for at sikre elforsyningen

Den danske elforsyning skal sikres de to kommende vintre, og derfor udskyder politikerne nu lukning af dele af tre danske kraftværker – foreløbig frem til den 30. juni 2024. Udskydelsen drejer sig om Kyndbyværkets blok 21, Studstrupværkets blok 4 og Esbjergværkets blok 3, fremgår det af Berlingske på baggrund af et telegram fra Ritzau.

Blokkene på Studstrupværket og Kyndbyværket er i allerede taget ud af drift. Det blev de i henholdsvis i april i år og i 2020. Driften af dem bliver dermed genoptaget. To af værkerne kan anvende kul, mens det tredje bruger letolie. Esbjergværkets blok 3 er i drift og skulle efter planen lukkes i april 2023. Det udskydes altså nu.

De Radikale, SF, Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti bakker ifølge TV 2 op om beslutningen, der er taget for at undgå en risiko for, at der ”ikke er nok elproduktion til at imødekomme efterspørgslen” de kommende to vintre. Udfordringerne ventes at være størst i vinteren 2023/2024.

Kraftværkerne vil ikke køre, når der er billigere alternativer fra for eksempel sol og vind. Klima-, Energ- og Forsyningsministeriet noterer, at der er risiko for, at de udskudte lukninger kan medføre ”betydelig CO2-udledning”.

*****

Energy Supply:
Professor kalder forlængelse af kraftværker for rettidig omhu

Når flere kraftværker kan producere el, mindsker det risikoen for, at der opstår strømafbrydelser, mener energiprofessor Brian Vad Mathiesen ifølge Energy Supply og kalder det et udtryk for rettidig omhu, når regeringen udsætter stoppet for en række kraftværker.

- Min vurdering er, at vi med det her tiltag hjælper hele det nordeuropæiske elsystem med at undgå strømafbrydelser, fordi vi sikrer, at der er en større base af kraftværker til rådighed, siger Brian Vad Mathiesen.

Selv om planen forlænger brugen af kul og olie, kan man ifølge Brian Vad Mathiesen ikke entydigt sige, at det øger klimabelastningen.

- De her værker kommer kun til at køre midlertidigt, hvis der bliver behov for det, og hvis der ikke er billigere alternativer på markedet. Desuden skal man tage højde for de adfærdsmæssige ændringer, der sker i øjeblikket.

Esbjerg er en af de byer, hvor brugen af kul opretholdes, i og med at den planlagte lukning af blok 3 på kraftværket i april 2023 udsættes.

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) mener, det er et klogt træk.

- Det vil være tosset i den nuværende situation at lukke ned for et ellers velfungerende værk, hvis man samtidig arbejder ud fra nogle scenarier, hvor der er risiko for strømafbrydelser, siger han.

*****

Jyllands-Posten:
Regeringen oversælger energilån, der kun dækker halvdelen af ekstraregningen

Det såkaldte prisloft for el og gasregningerne er i forbindelse med den seneste politiske aftale – Vinterhjælp – er fastsat ud fra de rå priser. Det vil sige, at prisloftet for el og gas – i modsætning til fjernvarme – er uden tariffer, afgifter og moms.

Ifølge Jyllands-Posten betyder det, at danskerne ikke får mulighed for at låne til stigningerne i tariffer, afgifter og moms. Og netop elnetselskaberne har allerede varslet højere tariffer næste år, ligesom også momsen vil følge med op, hvis de priser stiger.

Nu åbner et af aftalepartierne, Enhedslisten, for, at man vil genåbne forhandlingerne for netop at tage højde for, at forbrugerne også vil kunne låne til at betale den eventuelle stigning i tarifferne.

- Vi er meget opmærksomme på, at man ikke kommer til at kunne indefryse hele stigningen. Og når vi kommer til at forhandle om nye tiltag mod inflationen, vil vi gerne tage det op igen med regeringen og se, om vi kan finde en løsning på det. For det vil kunne give mere luft til dem, der mærker stigningerne allermest i deres økonomi, siger finansordfører Victoria Velasquez.

Ifølge Klima- og Energiministeriet valgte regeringen sammen med de øvrige aftalepartier under forhandlingerne at ændre ordningen efter ønske fra energiselskaberne.

»Man har lyttet til energiselskaberne og justeret ordningen, så loftet for el og gas ikke sættes på den samlede regning,« skriver ministeriet i en mail.

*****

Avisen Danmark:
Ellemann vil energirenovere for milliarder

Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen foreslår ifølge Avisen Danmark at øremærke en del af milliarderne i ny grøn fond til håndværkerfradrag, fjernvarme og udskiftning af gasfyr.

Konkret vil Jakob Ellemann-Jensen øremærke 8,5 milliarder kroner frem mod 2030 til klima- og energirenoveringer - herunder genindførelse af det grønne håndværkerfradrag, udrulning af fjernvarme og varmepumper samt tilskud til afkobling af gasfyr.

Midlerne skal komme fra den grønne fond, som et bredt politisk flertal bestående af regeringen, SF, De Radikale, Konservative, Enhedslisten og Venstre før sommerferien blev enige om at etablere. I alt 53,5 milliarder kroner skal frem mod 2040 sikre den grønne omstilling.

Hos Socialdemokratiet lyder Jakob Ellemann-Jensens forslag ikke banebrydende.

- Vi er ligesom Venstre meget optagede af, at det skal være muligt for danskerne at energirenovere deres hjem og få grønnere og billigere varme. Så på den måde slår de en åben dør ind, skriver klimaordfører for Socialdemokratiet Anne Paulin i en sms til Avisen Danmark.

Ordføreren påpeger, at der over de seneste år er afsat flere milliarder kroner i støtte til blandt andet energirenovering og udbygning af fjernvarme. Senest ved aftalen om vinterhjælp, hvor der blev afsat 295 millioner kroner over en toårig periode.

*****

EnergiWatch:
Danskerne flytter større del af elforbruget til aften og nat

Vi er begyndt at skrue markant ned for forbruget af el. I august og september lå parcelhusejernes elforbrug således henholdsvis 13 og 11 procent lavere end året før. Det skriver EnergiWatch på baggrund af tal fra Green Power Denmark.

Og parcelhusejerne er ikke alene om at skære ned på strømforbruget. Forbruget af el i lejligheder og fritidshuse er i de første to uger af september faldet med henholdsvis 4 og 17 procent i forhold til samme periode året før.

- Tidligere var energipriser ikke noget, der fyldt særligt meget i folks hoveder. Men i og med at prisen i særligt nogle timer er blevet rigtig høj, så er der kommet en øget bevidsthed i befolkningen, siger afdelingschef Martin Dam Wied, Green Power Denmark.

Samtidig viser tallene fra Green Power Denmark, at danskerne nu også bruger el på andre tidspunkter. Tallene viser, at en større del af elforbruget rykkes til de sene timer mellem klokken 22 om aftenen og 02 om natten.

Dermed flyttes en del af forbruget fra tidsrummet mellem klokken 17 og 20, som elselskaberne normalt kalder ”kogespidsen”. Det er det tidspunkt, hvor familierne typisk laver mad, og hvor elprisen traditionelt er højest.

*****

Ingeniøren:
Overskudsvarme: Datacentre bidrager med under en procent af fjernvarmen

Foreløbig er der næsten ingen overskudsvarme fra datacentre i fjernvarmenettet. Ifølge Energistyrelsen er det formentlig mindre end én procent af den samlede fjernvarme i Danmark, der kommer som overskudsvarme fra datacentre.

Lige nu er det især energikrisen, der holder datacentre og fjernvarmeselskaber fra at samarbejde om at få overskudsvarmen konverteret til fjernvarme hos Hr. og Fru Danmark, fremgår det af Ingeniøren.

Det skyldes ifølge analysechef ved Dansk Fjernvarme, Jesper Koch, at det med de nuværende elpriser er dyrt både at etablere og drive de nødvendige varmepumper. Omvendt så er der et EU-direktiv på vej, der angiveligt betyder, at fremtidige datacentre skal kobles til fjernvarmenettet, med mindre de kan bevise, at det ikke er teknisk eller økonomisk muligt.

Samtidig pointerer Jesper Koch, at der jo skal jo til at danse tango, og at det altså kræver velvilje fra både datacentre og fjernvarmeselskaber at øge udnyttelsen af overskudsvarme.

- Fjernvarmeselskaberne har brug for en god dialog til datacentrene, så tilliden øges og infrastrukturen bygges. Det er klart, at energikrisen gør det mindre rentabelt lige nu for fjernvarmeselskaberne at bygge den infrastruktur, men før eller siden overstås krisen, og så skal der nok komme projekter i gang, siger Jesper Koch.

*****

Nordjyske Stiftstidende:
Nu ryger der en ekstra tusse på varmeprisen

1. januar 2022 var prisen på 812 kroner MWh som kunde hos Dronninglund Fjernvarmeværk. Et år senere – den 1. januar 2023 bliver prisen på 1.708 kroner MWh – dermed bliver prisen mere end fordoblet på blot et år, fremgår det af Nordjyske Stiftstidende.

Formanden for Dronninglund Fjernvarme, Svend Bøgh, kan efter en hurtig omgang med lommeregneren oplyse, at et gennemsnitshus på 130 kvadratmeter med et årligt forbrug på 18,1 MWh dermed vil koste omkring 36.000 kroner om året at varme op i 2023.

Men der er ingen vej udenom, da værket både bruger el til varmepumpen og gas til kedlerne. Man har endda haft godt gang i sit solenergianlæg, men alligevel kan man med de nuværende priser ende med at komme ud af året med et underskud på omkring 10 millioner kroner.

Med prisstigningen ligger Dronninglund klart i den dyre ende - men enkelte steder er man endnu hårdere ramt. Det gælder eksempelvis Nykøbing Mors Fjernvarmeværk, hvor prisen pr. megawatt-time fra årsskiftet er omkring 2000 kroner.

*****

Fyns Amts Avis:
Kerteminde: Tidshorisonten for at få fjernvarme er mindst fire år

Indenfor få måneder får borgerne i Rynkeby, Marslev og Birkende klar besked om, at de kan få fjernvarme fra Kerteminde Fjernvarme. Men på et nyligt informationsmøde blev det samtidig pointeret, at der er ventetid på fjernvarmen, fremgår det af Fyns Amts Avis.

En del af forklaringen er, at der er kamp om ingeniørfirmaerne, der skal lave de overordnede planer, svejsere til at lave arbejdet, og så er der op til et års ventetid på nogle af de dele, der skal bruges til arbejdet, lød forklaringen fra direktør for Kerteminde Fjernvarme, Michael Høj-Larsen.

- Man kunne godt ønske sig, at det gik hurtigere, men der er flere ting, der tager tid. Det er svært at få en svejser, og varmemålere er der 12 måneders leveringstid på i øjeblikket, sagde Michael Høj-Larsen.

Og selv om de tre førnævnte områder får at vide, at de kan få fjernvarme, så er der andre bynære områder, hvor det endnu ikke er besluttet, om de skal tilbydes fjernvarme eller ej – og hvornår det kan ske.

- Det, der skal give mening, er, at vi skal lave samfundsøkonomisk regnestykke på, om det giver mening sammenlignet med en varmepumpe. Det skal give god mening for den enkelte og samfundet, og ellers giver det ikke mening med et fjernvarmeprojekt, lød det fra Michael Høj-Larsen.

*****

JydskeVestkysten:
Fjernvarmen i Vejen og Askov bliver markant dyrere

Fjernvarmekunderne i Vejen og Askov skal fra nytår betale væsentligt mere for deres fjernvarme. 45 procent bliver prisstigningen fra Vejen Varmeværk, der forklarer prisstigningen med udefrakommende forhold. Det skriver JydskeVestkysten.

- Det er da på ingen måde rart at skulle melde det ud til vores forbrugere. Vi har aldrig nogen sinde oplevet en så stor prisstigning. Det er historisk. Og jeg håber ikke, det bliver gentaget nogensinde, siger direktør Richard Sloth Nielsen.

Prisstigningen skyldes flere forhold. Først og fremmest stigende brændselspriser på flis og halm og øgede udgifter til elektricitet og materialer. Sammenlagt har værket et underskud på 7 millioner kroner.

En anden medvirkende forklaring på værkets underskud i år er forbrugernes spareiver. Det betyder, at værket mangler 1,5 millioner kroner til de faste omkostninger, bl.a. reparationer og administration - et beløb der nu er indregnet i prisstigningen næste år.