08. aug 2022 Presseklip

Prisen på fjernvarme stiger med 150 procent til oktober

LÆS I DAG: Hvor mange hektar solceller skal der til, for at Hedensted lever op til kravene? Drømmen er fjernvarme - men er det overhovedet muligt? Ejendomsmægler med et usædvanligt tilbud: Køb et hus og få varme- og elregningerne betalt i to år.

Fyens Stiftstidende:
Prisen på fjernvarme stiger med 150 procent til oktober

I de sidste tre måneder af 2022 bliver det markant dyrere at skrue op for radiatorerne i Faaborg. FFV varsler prisstigning på 150 procent, skriver Fyens Stiftstidende, der samtidig fortæller, at FFV er på vej med en række sparetips til forbrugerne.

Per 1. oktober hæver FFV prisen på fjernvarme med 50 øre/KWH til 125 øre/KWH - altså en stigning på 150 procent, der dog foreløbig kun er gældende frem til 1. januar 2023. Samtlige fjernvarmekunder har modtaget et brev om prisstigningen fra FFV.

- Årsagen er jo, at el- og gasprisen er steget voldsomt. Det er primært prisstigningen på el, men vi bruger stadig noget gas i de koldeste perioder, forklarer direktør Christian Møller fra FFV, der i dag producerer hovedparten af sin varme på et nyt eldrevet varmepumpeanlæg.

Det helt store spørgsmål er, om prisen vil være lige så høj i 2023, for så bliver det markant dyrere at være fjernvarmekunde. Christian Møller vil dog ikke kaste sig ud i spåmandsvirksomhed omkring udviklingen i 2023.

- Det kan jeg ikke sige noget fornuftigt om. Så skulle jeg også kunne sig noget om, hvordan el- og gasprisen udvikler sig til næste år, og det kan jeg simpelthen ikke. Vi må følge udviklingen tæt frem mod 1. januar og så melde noget ud så tæt på nytår som muligt, siger han.

*****

Vejle Amts Folkeblad:
Hvor mange hektar solceller skal der til, for at Hedensted lever op til kravene?

Mindst seks forskellige steder i Hedensted Kommune har lodsejere og energiselskaber lige nu planer om store solcelleanlæg. Der skal bruges mere end 500 hektar landbrugsjord, hvis alle projekterne realiseres i deres fulde omfang, fremgår det af Vejle Amts Folkeblad.

Og det er godt, for Hedensted Kommune halter efter på den grønne omstilling, lyder det fra Kristian Borch, lektor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet. Han vurderer, at Hedensted Kommune med nul procent solceller, 17 procent vindmøller og et par procent anden grøn energi som fx biogas er bagefter i forhold til andre kommuner.

- Kommunerne skal til at få fingeren ud. Det er pinligt så mange, der har kørt på frihjul indtil nu. Og undskyldningen om, at borgerne ikke vil være naboer til eksempelvis solceller, holder ikke. Hvis kommunen tager ansvar og er ærlige om, hvad der sker, så kan der sagtens findes løsninger til alles tilfredshed, lyder det fra lektoren, der kender til flere eksempler i andre kommuner, hvor borgerne ligefrem har hilst solcelleprojekter velkommen.

Lige nu er der mindst seks forskellige steder i Hedensted Kommune, hvor lodsejere og energiselskaber har planer om at anlægge store solcelleparker, og de første reaktioner fra naboerne har ikke været positive. Politikerne har endnu ikke sagt endegyldigt ja til nogen af projekterne, men det kommer de formentlig til, vurderer Kristian Borch.

- De kan selvfølgelig stille sig på bagbenene i et misforstået hensyn til borgerne, men så er det meget sandsynligt, at staten kommer indover og udpeger områder i stedet. Dét bliver svært at forklare til borgerne, siger han.

Der er lagt op til en større politisk drøftelse af hele solcelle-strategien på et internt møde i byrådet i efteråret.

*****

Jydske-Vestkysten:
Drømmen er fjernvarme - men er det overhovedet muligt?

Gaspriserne er eksploderet, og det har fået lokalrådet i Smidstrup-Skærup til at undersøge muligheden for tilslutning for fjernvarme til næsten 500 husstande. Det skriver Jydske-Vestkysten.

- Det er interessant spørgsmål for rigtig mange her i vores område. Og jo før, der findes et svar på det, jo bedre. Skal det være individuelle løsninger som varmepumper eller en kollektiv løsning som fjernvarme, siger Nicolaj Witt, der er med i en arbejdsgruppe under Smidstrup-Skærup Lokalråd.

Alternativet er, at folk gør tingene på må og få, og det er der ingen, som vinder noget ved, mener lokalrådet, hvor man altså bl.a. ser på et muligt scenarie for fjernvarmetilslutning.

- Hvad angår fjernvarme er der to retninger, som vi kigger nærmere på. Den ene er, at vi selv starter et fjernvarmeselskab, og den anden er, og det er den, vi selv foretrækker, at vi kommer med ind under det eksisterende netværk under Gauerslund Fjernvarme. I begge løsninger vil det være med varme fra TVIS-nettet, forklarer han.

Men fjernvarme er ikke lige noget, man bare kan lige kan putte i indkøbskurven, for fjernvarmeselskaber har en række krav, selskabet skal leve op til. Blandt andet må eksisterende kunder ikke få en prisstigning, fordi nye kunder skal kobles på. Det skal hvile i sig selv.

- Det er noget, som Gauerslund Fjernvarme nu sidder og beregner. Men jo flere, jo bedre, hvis det skal være rentabelt, og i vores område er der potentiel 470 hustande, som kan kobles på, hvilket er et stort antal. Ud af dem tyder det på, at omkring 400 vil sige ja tak til fjernvarme. Desuden vil der i Smidstrup være hallen og skolen, og det bør også kunne trække i den rigtige retning, siger han.

*****

Fredericia Dagblad:
Ejendomsmægler med et usædvanligt tilbud: Køb et hus og få varme- og elregningerne betalt i to år

I øjeblikket har EDC Filtenborg to boliger til salg, hvor der medfølger et anderledes tilbud. I det ene hus kan køberen få varme- og elregningerne betalt i to år, og i det andet bliver huslejen betalt af sælgeren det første år, fremgår det af Fredericia Dagblad.

Den 243 kvadratmeter store villa fra 1964 – hvor tilbuddet går på betaling af varme- og elregningen - er nemlig varmet op med gas, og det vil den være de næste to år, før Starup får fjernvarme.

- Og derfor har vi valgt at tilbyde de nye købere, at de kan få deres gas og el betalt de næste to år i stedet for at sætte huset ned med 100.000 kroner. Efter vi lavede dette tilbud, er der også kommet nogle forespørgsler på boligen, siger ejendomsmægler Ivan Filtenborg.

I praksis vil det foregå ved, at køberen bliver skrevet op til el og varme som normalt, men hvor det derfra er ejeren, der tager sig af resten. Det er så i øvrigt op til køberen at bestemme, om man vil have et prisafslag på 100.000 kroner, eller om man vil have regningerne betalt i to år. Ifølge Ivan Filtenborg, kan det være smartere at gøre det sidstnævnte.

- Om man køber et hus til 3,4 eller 3,5 millioner kroner, giver ikke den store forskel i den månedlige ydelse. Men el- og varmeregninger gør større indhug i ens disponible indtægt, og det belaster budgettet mere, siger han.