16. maj 2022 Presseklip

Stor prisforskel på danskernes fjernvarme

LÆS I DAG: Trussel mod grønne ambitioner: »Man kan jo heller ikke bygge et hus, hvis ikke man er klar med et fundament«. Varmekunder kan tjene på varmecheck: Det er lovsjusk af værste skuffe, mener formand for varmeværk. Tårnby og Dragør pønser på fjernvarme. Derfor kan prisen på fjernvarme holdes nede de fleste steder.

Avisen Danmark:
Stor prisforskel på danskernes fjernvarme

Priserne på fjernvarme svinger med mange tusinde kroner, alt efter hvor du bor i landet. Både gæld i varmeværket og ældre varmekrav er afgørende for, hvor højt tallet på din varmeregning ender med at være, fremgår det af Avisen Danmark.

Økonomisk konsulent i Dansk Fjernvarme Michael Fibiger forklarer, at der er lige så mange årsager til prisforskelle i fjernvarmebranchen, som der er varmeværker.

Meget lave priser kan skyldes, at varmeværket ikke har nogen gæld, og høje priser kan betyde, at værket netop har investeringer, der fortsat betales af på. Det tidligere kraftvarmekrav, hvor forbrugeren har betalt for, at værket skulle producere både el og varme, kan også spille en rolle:

- Det har givet højere omkostninger - også i nogle af de store selskaber, siger han og tilføjer, at de fleste danske forbrugere i gennemsnit betaler knap 13.000 kroner plus eller minus 20 procent.

I Konservative ser man skævt til, at fjernvarmeprisen svinger med mange tusinde kroner. De store prisforskelle gør, at de konservative er særligt optagede af at indføre krav for effektivisering. Lige nu er der nemlig ingen.

- Vi skal se, hvor dygtige de er til at forhindre, at der er varmetab fra produktionen og forholde os til teknologien, de anvender. Vi skal sammenligne de værker, der kan sammenlignes, siger politisk ordfører Mette Abildgaard og henviser til en rapport fra 2020 fra Forsyningstilsynet, der viser, at der er op til 1,5 milliarder kroner i effektivisering at hente fra fjernvarmesektoren om året.

*****

Jyllands-Posten:
Trussel mod grønne ambitioner: »Man kan jo heller ikke bygge et hus, hvis ikke man er klar med et fundament«

Fra flere sider sættes der nu alvorlige spørgsmålstegn ved regeringens plan om i 2030 at firedoble produktionen af grøn energi på land. Jyllands-Posten fortæller om erfaringer fra både Lolland og Nordjylland, der viser, at elnettet nogle steder er meget begrænset i sin kapacitet, og at det vil hæmme den grønne vækst.

Én af landets førende energieksperter professor Poul Alberg Østergaard fra Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet mener, at »regeringens ambitioner understreger bare, at vi har et problem med elnettet, der bliver større«.

- Det er ikke realistisk at operere med en firedobling af landbaseret grøn strøm uden at se på en udbygning af transmissionsnettet. Man kan ikke bare et eller andet tilfældigt sted i Danmark sætte en meget, meget stor vindmøllepark op. Det bliver svært at få så meget sol og vind ind i vores elnet med de begrænsninger, vi har rundtomkring, siger han.

Birgit S. Hansen, der er socialdemokratisk borgmester i Frederikshavn og formand for kommuneforeningen KL’s klima- og miljøudvalg, placerer ansvaret hos regeringen.

- Det er ikke bare at stille sig op og sige, at vi skal have mange flere vindmøller og solcelleanlæg. Vi er alle sammen enige i målet, men det går jo ikke, hvis ikke transmissionsnettet er gearet til fremtiden. Der peger pilen rigtig meget på staten og Dan Jørgensen (klima- og energiminister, red.), der har energinettet i sit resort, siger hun.

Et projekt hos European Energy, der står bag en stribe projekter med grøn energi, illustrerer ifølge direktør og medgrundlægger Knud Erik Andersen problemet:

- Helt konkret har vi en solcellepark på Lolland, hvor vi i 2020 indgik en aftale med Energinet om at få den koblet på nettet. Det ser ud til at kunne ske i 2026. Det viser, at nogle af de største problemer lige nu ligger på netsiden, konstaterer Knud Erik Andersen, der mener, at meget bør ændres:

- Der er alt for mange styrelser og ministerier inde over. Derfor bliver processen unødig langsom. Man er nødt til at give Energinet større autonomi, så det selv kan træffe nogle beslutninger – og så det ikke er unødigt bureaukratisk. Man er således nødt til at genoverveje hele den proces, der skal til. I dag tager det næsten længere tid at få tilsluttet en solcelleanlæg på Lolland end at tilslutte en helt ny energiø.

*****

Horsens Folkeblad:
Varmekunder kan tjene på varmecheck: Det er lovsjusk af værste skuffe, mener formand for varmeværk

Fjernvarmen i Brædstrup blevet godkendt af Energistyrelsen til at være omfattet af varmechecken, men fjernvarme er samtidig så billig, at en udvalgt gruppe nu kan tjene penge på varmeregningen, når varmechecken falder senere på året. Det skriver Horsens Folkeblad.

- Hvis man er pensionist og har et hus med et forbrug på 7000 kr. om året, skal man med varmechecken kun betale 1000 kroner for et års forbrug af varme. Bor man derimod i en lejlighed og betaler 5500 kr. i varme, så har man tjent 500 kr. Det er lidt pudsigt, men det er sådan, reglerne i øjeblikket er for varmechecken. Det har vi som fjernvarmeværk intet med at gøre, siger Jørgen Korshøj.

Den lokale varmeværksformand glæder sig på forbrugernes vegne over, at de nu kan få gratis eller næsten gratis varme. Men som medlem af byrådet mener han dog samtidige, at lovgivningen i forbindelse med varmechecken er skruet forkert sammen.

- Som politiker synes jeg egentlig, at det er lovsjask af værste skuffe. Når man gerne vil hjælpe folk, som er presset af varmeprisen, og resultatet så er, at der findes nogle, der kan tjene penge på det. Så er tingene lavet helt forkert i min verden. Jeg undrer mig over, at et standardhus i Brædstrup, som betaler cirka 11.000 kr. i varme, kan få 6000 kr. tilbage. Jeg kunne bedre forstå, at man fik en varmecheck, hvis varmeprisen var steget til 30.000 kr. Så man på den måde hjalp folk, som havde behov for at få hjælp. Men sådan er reglerne nu engang skruet sammen, selvom jeg ikke helt forstår, at det skal være sådan, siger Jørgen Korshøj.

*****

EnergiWatch:
Tårnby og Dragør pønser på fjernvarme

Borgmestrene for Tårnby og Dragør har afholdt møde med relevante aktører om at udskifte naturgas med fjernvarme. Og ifølge Dragør Kommune går man nu videre i processen sammen med ARC og CTR, skriver EnergiWatch.

- Vi har et stort fokus på at udvide kommunens fjernvarmenetværk så hurtigt som muligt. Derfor er jeg glad for, at vi i samarbejde med Dragør sætter en undersøgelse i gang, som skal kortlægge muligheden for en effektiv fjernvarmeløsning, og som samtidig også ser på nye teknologier, siger Allan S. Andersen, borgmester i Tårnby Kommune.

De to borgmestre har et mål om at etablere en fjernvarmeforsyning, der er klar til fremtidens energikilder, herunder overskudsvarme fra carbon capture, havvandsvarmepumper og geotermi.

- Jeg vil være rigtig glad, hvis fjernvarme kan erstatte naturgas, fordi det er en komfortabel løsning, der også passer ind i det bymiljø, vi har. Jeg er derfor positiv over for en løsning, hvor vi både kan opnå en høj grad af forsyningsikkerhed og indpasse nye teknologier. Kan det ske på en måde, hvor vi samtidig udnytter de ressourcer, vi allerede har investeret i affaldsenergi bedre, er det en win-win, siger Kenneth Gøttrup, borgmester i Dragør Kommune.

*****

Dagbladet Ringkøbing Skjern:
Derfor kan prisen på fjernvarme holdes nede de fleste steder

Der er også i Vestjylland stor forskel på varmepriserne – og ikke mindst hvorvidt de stiger eller ej. Dagbladet Ringkøbing Skjern har kontaktet fjernvarmeværkerne i Ringkøbing-Skjern Kommune for at høre, om folk kan forvente, at deres pris stiger, når det er begyndt andre steder.

Hos Vestforsyning Varme, som er den klart største leverandør af fjernvarme i kommunen, er der ikke forventninger om, at der skal skrues på prisen.

- Vi har en stabil pris. Den steg 2,5 procent til i år, men det er jo blevet kommunikeret ud for lang tid siden, siger Henrik Bøgh Nielsen, energichef hos Vestforsyning Varme.

Vemb Varmeværk melder ligeledes om en mindre prisstigning på baggrund af prisfald de foregående år.

- Vi har ikke andet end flis, men vores anlæg er relativt nyt og effektivt, så vi udnytter varmen godt. Vi har sat nogle planer om varmepumpe lidt i bero, da der er usikkerhed med priserne. Jeg håber dog på, at de helt store varmeværker holder sig væk fra flis, så det ikke sætter efterspørgslen op og dermed presser os andre på prisen, siger Knud Bakke, formand for Vemb Varmeværk.

Samme oplevelse er der hos Thorsminde Varmeværk, som stadig har halvandet år tilbage af den aftale, som der er på flis.

- Vi har vendt hver en femøre, og vi har kun én deltidsansat, så udgifterne hos os er begrænsede. Vi kunne dog godt bruge, at der var 100 flere med på fjernvarmen, da vi betaler det samme i eksempelvis forsikring stadigvæk, siger formand, Erik Kristensen.

Ejsing Varmeværk oplyser desuden, at det heller ikke forventer at sætte prisen markant op, men at det ellers har haft de samme priser igennem de seneste to-tre år.