02. nov 2021 Presseklip

Hillerød Forsyning dæmper prishop ved at pause afskrivninger

LÆS I DAG: KL offentliggør deres første klimabarometer: Kommunerne håndterer klimaindsatsen forskelligt. Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft i sonderinger om sammenlægning. Elbranchen går fra kollissionskurs til fusionssnak. Bygningspuljen lukker: 340 millioner på vej til boligforbedringer.

EnergiWatch:
Hillerød Forsyning dæmper prishop ved at pause afskrivninger

For at undgå, at forbrugerne mærker den fulde effekt af de høje naturgaspriser, har Hillerød Forsyning valgt at sætte afskrivninger på pause i 2022. Dermed kommer varmeprisen ikke til at afspejle de faktiske omkostninger ved produktionen, skriver EnergiWatch.

Mens selve varmeprisen øges med 47 pct. i Hillerød fra 450 kr. til 661,5 kr. per MWh, fastholdes de faste omkostninger. For et standardhus udgør stigningen dermed 28 pct., svarende til gennemsnitligt 3.329 kr. Mens det tilsvarende tal for en standardlejlighed er 26,3 pct., hvilket svarer til 2.759 kr. om året.

Ret beset burde stigningen have været noget højere for at have dækket energipriserne. Det undgår Hillerød Forsyning ved at benytte muligheden for at udskyde afskrivninger.

- Det er kollektivet, som tager ansvar. Vi har tidligere foretaget væsentlige, men reelle afskrivninger på vores anlæg, og så sætter vi afskrivningerne på pause i 2022, så de høje brændselspriser ikke slår fuldstændig igennem på varmeprisen og rammer forbrugerne så hårdt, siger forsyningschef Anders Buchardt Møller-Hansen.

På grund af hvile-i-sig-selv princippet er det ikke muligt for forsyningsselskaber at have en opsparing, der kan afbøde effekten af en så voldsom prisstigning, som den de høje priser for naturgas i øjeblikket resulterer i. Derfor har Hillerød Forsyning i stedet valgt midlertidigt at droppe afskrivninger på sine anlæg i 2022.

*****

Klimamonitor:
KL offentliggør deres første klimabarometer: Kommunerne håndterer klimaindsatsen forskelligt

For første gang har KL, kommunernes interesseorganisation, undersøgt, hvordan landets kommuner forholder sig til klimakrisen. Konkret bliver udvalgte konklusioner offentliggjort tirsdag i KL’s magasin Momentum, skriver Klimamonitor.

- Vi har lavet undersøgelsen, fordi vi gerne vil have nogle samlede data, som viser bredden og ambitionsniveauet i kommunernes klimaindsats, siger kontorchef Sara Røpke, KL, til Klimamonitor.

Undersøgelsen viser også barrierer, og at der inden for klimatilpasning er mange kommuner, der oplever barrierer i lovgivningen og manglende finansieringsmuligheder. De resultater vil KL bære videre til regeringen og Folketinget.

Deres ønske er en fælles, national klimatilpasningsplan i 2022 – som også fjerner regulatoriske forhindringer.

- Jeg hæfter mig ved, at der er relativt mange kommuner, som allerede har et meget langt tidsperspektiv. Politikere bliver tit skudt i skoen, at de kun opererer inden for deres egen valgcyklus, men det viser dette, at det ikke er tilfældet. Og så arbejder næsten alle kommuner i de kommende to år med DK2020-klimaplaner, hvor de skal forholde sig til klimatilpasning i et hundredårigt sigte, siger Sara Røpke.

*****

Dansk Energi m.fl., pressemeddelelse:
Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft i sonderinger om sammenlægning

Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft skriver i en fælles pressemeddelelse, at de tre organisationer har indledt en dialog om en sammenlægning. Det fremgår således, at de ”igangværende sonderinger skal afklare, hvilke muligheder, perspektiver og synergier der kan være ved at etablere en fælles organisation”.

Videre skriver de, at sonderingerne fortsat er ”på et indledende stadie, og en evt. indstilling om en sammenlægning vil først skulle behandles af de respektive foreningers bestyrelser. Derefter vil den endelige beslutning skulle træffes af de tre foreningers medlemmer hver for sig på en generalforsamling”.

De tre organisationer slutter pressemeddelelsen af med at slå fast, at der indtil der ”foreligger en vedtaget indstilling fra de tre foreningers bestyrelser, har vi ikke yderligere kommentarer”.

*****

EnergiWatch:
Elbranchen går fra kollissionskurs til fusionssnak

Det er nødvendigt at få udvisket de historiske modsætningsforhold, hvis en sammenlægning af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft skal lykkes, skriver EnergiWatch. For selv om foreningerne har elektrificering som en markant og oplagt fællesnævner, er det ikke altid, at aktørerne i branchen har synes at være på krammere.

Det er således blot fire måneder siden, at Wind Denmark sagde farvel til Dansk Energi og Energiens Hus, for i stedet at flytte ind hos DI en lille kilometer derfra.

Det er især et oplevet modsætningsforhold mellem netselskaber og VE-opstillere, der har kastet grus i enigheden. En udbredt holdning i sol- og vindindustrien er, at Dansk Energi langt fra altid har ageret som det fællesskab for hele energibranchen, organisationen ynder at give udtryk for at være. Men at det primært er de store netselskabers interesser, der plejes – også på bekostning af andre medlemmer og den grønne omstilling.

Hvordan styrkeforholdet kommer til at tage sig ud i en samlet flok er i sagens natur uvist. I det værdigrundlag, der lægges op til i det nye Green Power Denmark, noteres det således, at organisationen skal have respekt for hinandens forretninger – men også at den fælles agenda skal tænkes før særinteresser, og at der skal tales med en klar og entydig stemme udadtil.

Ses der på aktørerne i den danske energibranche, synes det dog oplagt, at nogle kan få lidt mere indflydelse på den stemme end andre. Især når det kommer til spørgsmålet om den politiske dagsorden.

For ganske vist kan Wind Denmark medbringe nogle klepperter til fællesskabet i form af producenter som Siemens Gamesa og Vestas. Men som globale selskaber lægger deres primære hjemlige interesser formentligt i organisatorisk set ret ukontroversielle sager som f.eks. bedre rammevilkår for testmøller.

Tages industriselskaberne ud af ligningen, efterlader det de facto tre selskaber – og kontingentbetalere – der er langt større end resten: Norlys, Andel og Ørsted. Ifølge EnergiWatch' oplysninger er det ikke mindst den trio, der står bag ideen om at samle interesseorganisationerne.

*****

Energy Supply:
Bygningspuljen lukker: 340 millioner på vej til boligforbedringer

Energistyrelsen lukker nu for flere ansøgninger til Bygningspuljen. Det sker, fordi man har modtaget ansøgninger om tilskud fra Bygningspuljen, der overstiger de cirka 340 mio. kr., som er afsat til boligforbedringer, der gavner klimaet.

Ifølge Energy Supply har knap 17.000 boligejere har ansøgt om tilskud siden den 28. september, da den seneste ansøgningsrunde blev åbnet.

Ansøgningerne fordeler sig således, at knap 12.000 har søgt om tilskud til varmepumpekonvertering, mens cirka 5.000 har søgt om tilskud til energieffektive boligrenoveringer. Dette skal ses i lyset af, at det brede politiske flertal bag puljen har besluttet, at mindst 60 pct. af puljen skal bruges på tilskud til projekter, der indeholder en varmepumpekonvertering.

Energistyrelsens sagsbehandlere er i gang med at behandle de mange ansøgninger, der er modtaget. Hver ansøgning behandles løbende i den rækkefølge, de er modtaget, og de første tilsagn er allerede blevet givet.

Der vil igen blive mulighed for at søge om tilskud til grønne boligforbedringer i 2022, hvor der er afsat 430 mio. kr. ud af i alt cirka 2,5 mia. kr. over perioden 2020-2026.