GridTECH:
Pas på med sektoropdelte klimastrategier

Køreplanen for de forestående klimaforhandlinger mellem regeringen og de øvrige partier lyder på, at man skal forhandle sektor for sektor. Men ifølge GridTECH advarer flere energieksperter nu mod denne fremgangsmåde.

Ifølge professor i energiplanlægning Henrik Lund, som bl.a. har stået bag IDAs klimaplan 2050, viser al erfaring, at et smart energisystem – som viser den billigste vej hen imod klimamålet – kræver udstrakt grad af sektorintegration. For eksempel kan varmesektoren ikke blive 100 pct. CO2-neutral uden elsektoren, der samtidig kan bruge varmesektoren som energilager for overskudsstrøm.

- Jeg vil foreslå regeringen og dens eksperter at have en overordnet masterplan på plads, inden man går i gang med at forhandle med sektorerne. En plan, hvor man har fokus på, hvilke teknologier der skal bidrage med hvad i energisystemet – herunder hvor meget biomasse vi vil bruge – og hvordan man kan integrere el, varme og transport så meget som muligt, siger han.

Han tilføjer, at hvis man ikke har lagt sig fast på hovedlinjerne i et energisystem, så bliver det også umuligt at diskutere virkemidler i de enkelte sektorer, fordi prisen på et tiltag så hele tiden vil kunne ændre sig.

Han får opbakning fra energianalytiker og partner i konsulentfirmaet Ea Energianalyse Hans Henrik Lindboe, der ligefrem råder politikerne til at tage en indledende drøftelse om tre konkrete, vigtige emner:

For det første, hvilke tiltag man kan sætte i gang hurtigt (vindmøller, elbiler, besparelser, udtag af lavbundsjorder), og hvilke der skal vente (CO2-fangst, mindre kødspiseri osv).

Det næste er, hvilke slags virkemidler man vil bruge (afgiftsændringer, forbud/påbud, tilskudsmodeller, kompensation til lavindkomstgrupper etc.).

Og som det tredje huske at tage bestik af Danmarks position i forhold til ny EU-regulering, der ifølge EU-kommissionsformanden er på vej.

- Fordi opgaven er så stor, er det nødvendigt at have en fælles forståelsesramme af, hvilke værktøjer der kan komme i spil for at kunne forhandle i de enkelte sektorer. Ellers er der fare for, at man må tilbage og genåbne aftaler, der ellers er på plads, siger Hans Henrik Lindboe.

*****

EnergiWatch:
Nu falder fjernvarmeprisen efter sidste års prishop

En ny opgørelse fra Forsyningstilsynet viser, at de danske fjernvarmeselskaber samlet set har reduceret deres omkostninger og dermed også kundernes pris på varme med i gennemsnit 1,2 procent. Det fortæller EnergiWatch.

Sidste år steg prisen for fjernvarme efter at Folketinget afskaffede det såkaldte grundbeløb, der var selskabernes betaling for at stå til rådighed med elforsyning. Bortfaldet af grundbeløbet betød, at selskaberne ikke havde andre muligheder end at lade varmekunderne betale for at levere elforsyningssikkerheden.

- Selvom de danske fjernvarmeselskaber i øjeblikket mest er optaget af at skåne forsyningskritisk personale for at kunne levere varme til de danske boliger under karantæneperioden med coronavirus, så er dette bestemt et lyspunkt. Vi glæder os derfor over, at vi kan konstatere fjernvarmeselskabernes daglige fokus på at forsyne danskerne med grøn og billig varme virker, siger Rune Moesgaard, politisk chef i Dansk Fjernvarme.

Han betegner det som ”et stort slag for varmekunderne”, at de skal betale for elforsyningssikkerheden og tilføjer at branchen i sagens natur ikke kan levere priser på samme niveau, som dengang elsystemet selv betalte for elforsyningssikkerhed. Den nye prisstatistik viser dog, at fjernvarmeselskaberne nærmer sig og at de tager ansvar for at sikre kunderne lave priser.

Prisen er faldet for en standardbolig på 130 kvadratmeter med et årligt varmeforbrug på 18 MWh med 163 kr. fra 13.067 til 12.904 kr. fra januar 2019 til januar 2020. Det svarer til et fald på i gennemsnit 1,2 procent.

*****

Energinet.dk, pressemeddelelse:
Corona-tiltag kan ses i Danmarks elforbrug

Siden regeringens beslutning om at lukke for storcentre, barer, restauranter, frisører og en række forretninger, er Danmarks samlede elforbrug på arbejdsdage faldet med ca. 10 procent. Det kunne ses de sidste dage i sidste uge, og tendensen ventes at fortsætte. Det skriver Energinet i en pressemeddelelse.

Faldet er indtruffet, efter at regeringen tirsdag 17. marts meddelte, at storcentre, barer, cafeer, restauranter og en række butikker fra onsdag kl. 10 skulle holde lukket.

Allerede inden da var mange daginstitutioner, skoler, uddannelsesinstitutioner, offentlige arbejdspladser mv. lukket, uden at det havde sat signifikante spor i elforbruget – mange børn og unge i stedet blev undervist online ligesom tusindvis arbejdede hjemmefra.

Selv om det totale elforbrug på hverdage nu ligger 10 procent under sammenlignelige dage fra ugerne forinden, så kan der godt være større lokale forskelle. Fx områder hvor elforbruget falder mere på grund af lukket forretningsliv, eller stiger fordi mange er flyttet i sommerhus.

*****

SN.dk:
Fjernvarme på vej til Ørslev

Vordingborg Forsyning gør klar til at udvide fjernvarmenettet til Ørslev, hvor folk i dag får opvarmet deres huse med oliefyr og naturgas. Hvis det lykkes at få nok tilkendegivelser fra beboerne, kan man gå i gang med at lægge fjernvarmerør ned allerede til efteråret. Det oplyser SN.dk.

Ifølge Vordingborg Forsyning skal halvdelen af ejendommene give en positiv tilbagemelding. Prisen for tilkobling bliver omkring 35.000-40.000 for ejendomme med naturgas og olie.

Sidste efterår vandt kommunen over Dansk Gas Distribution, der havde klaget over projektet til Energiklagenævnet. Klagen tog så lang tid, at forudsætningerne for projektet havde ændret sig.

- Vi har fået genberegnet det hele, og det ser ud til, at vi stadig kan få det til at hænge sammen. Der er en god økonomi i det både for os og for kunderne, forklarer direktør i Vordingborg Forsyning, Søren Mikkelsen, til SN.dk.

Varmen skal leveres fra kraftvarmeværket på Masnedø, som er blevet optimeret så meget, at anlægget i dag ikke udnyttes til fylde. Derfor er der overskud til også at forsyne Ørslev.

*****

Energy Supply:
Trefor sikrer kritisk infrastruktur

På hospitalerne forbereder det danske sundhedsvæsen sig på et større antal patienter. Daginstitutioner har etableret døgn-åben nødpasning og der er ekstra mange webinarer, Skype-konferencer og digitale forsamlinger. På grund af corona-krisen er der med andre ord øget behov for kritisk forsyning som el, vand og varme.

Det kan mærkes hos forsyningsvirksomheden Trefor Infrastruktur, der står for forsyningen i Trekantområdet og dækker over områderne Trefor Elnet, Trefor Vand og Trefor Varme. Det fortæller Energy Supply.

- Vi gør alt, hvad vi kan for at identificere steder i forsyningsnettet, hvor vi kan forvente ekstra pres den kommende tid. Det er åbenlyst, at hospitaler, skoler og beredskab spiller en særlig rolle og derfor har unormal aktivitet. Det er vi i fuld gang med at håndtere, siger direktør for Trefor Infrastruktur, Charles Nielsen.

Trefor stiller også gerne ressourcer til rådighed for andre forsyningsvirksomheder, der måtte have behov for en hjælpende hånd. Det understreger forsyningschef Helge S. Hansen i Trefor Varme.

- Trefor Varme kan også være behjælpelig i tilfælde af at et mindre varmeværk får problemer med personalemæssige ressourcer eller materialer. Og helt generelt gælder det, at hvis vi har overset noget, vil vi gerne kontaktes og hjælpe til. Det er bare at ringe, siger Helge S. Hansen.

*****

Energy Supply:
Lad virksomhederne betale elafgiften direkte

Dansk Energi og Dansk Erhverv foreslår at lade erhvervslivet betale den rigtige elafgift direkte fremfor det aktuelle system, hvor man betaler for meget og dernæst modtager godtgørelse. Det skriver Energy Supply.

I dag betaler virksomhederne den fulde elafgift og skal så anmode Skattestyrelsen om godtgørelse for forskellen mellem den almindelige elafgift (89,2 øre/kWh) og henholdsvis procesafgiften (0,4 øre/kWh) og el til varmeafgiften (21 øre/kWh) afhængig af formål for elforbrug.

Det koster unødig administration for virksomheder. Hvad værre er, så betyder ordningen, at elkunderne i erhvervslivet får et likviditetstab i 1-3 måneder. Det gennemsnitlige månedlige godtgørelsesbeløb udgør ca. 1,5 mia. kr.

- Den aktuelle situation er alvorlig, og kræver alle mand på dæk - herunder al tilgængelig likviditet - for at holde virksomhederne oven vande og undgå konkurser og tabte arbejdspladser som følge af corona-krisen. Dertil kommer, at direkte betaling også vil indebære en administrativ lettelse for særligt små og mellemstore virksomheder. Det er bestemt også værd at tage med i en svær tid for virksomhederne, siger skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Jacob Ravn.

Forslaget vil ikke omfatte de ca. 500 største elforbrugere i Danmark, fordi de allerede i dag er forbrugsafregnede og dermed ikke har udestående likviditet hos Skattestyrelsen.