19. nov 2019 Presseklip

Spåner fra møbelfabrik varmer hel landsby op

LÆS I DAG: Hofor vil bygge kæmpevindmøller på Stevns. Socialdemokratiets store klimafond lader vente på sig. Borgermøde om strategisk energiplan. Byrådet giver ja til varmepumpeanlæg. Samarbejde fordi det giver mening. Eksplosiv vækst i data kan få store klimakonsekvenser.

Fredericia Dagblad:
Spåner fra møbelfabrik varmer nu hel landsby op

407 varmeforbrugere undgår en ekstraregning på omkring 4000 kroner og har måske udsigt til billigere varme i fremtiden, efter et nyt varmeværk ved møbelfabrikken Carl Hansen & Søn blev indviet lørdag. Det skriver Fredericia Dagblad.

Det er Gelsted Fjernvarme, der har opført det fuldautomatiske anlæg til 21 millioner kroner, som brænder restaffaldet - flis og spåner - fra møbelproduktionen af. Projektet har været blot et par år undervejs, og allerede nu varmer anlægget hele Gelsted op.

Gelsted Fjernvarme har hidtil fyret med gas, og bestyrelsesformand Erik Hein Nielsen fortalte under indvielsen, at man i 2017 havde udsigt til at få skåret et par millioner kroner af tilskuddet. Derfor undersøgte man eventuelle andre energikilder såsom spildevand og andet.

- Vi vidste, at Carl Hansen & Søn havde et stort overskud af spåner, og vi fik lagt en 2,8 kilometer lang transmissionsledning til vores bestående værk i Gelsted, sagde bestyrelsesformanden, der købte nabogrunden til Carl Hansen & Søn, der var ejet af Velux.

Den første uge i juli begyndte den første varme fra møbelfabrikkens spåner at blive sendt rundt til de mange husstande i Gelsted.

*****

TV 2 Øst:
Hofor vil bygge kæmpevindmøller på Stevns

Vindmøller på op til 220 meters højde kan blive bygget i havet ud for Stevns Klint af Hofor. Lokal borgmester frygter, at det kan udfordre stedets status som verdensarv – det fortæller TV 2 Øst.

Blandt de scenarier, HOFOR undersøger, indgår et scenarie med 63 vindmøller på 4 megawatt, som har en højde på 165 meter. Herudover indgår et andet scenarie med 25 vindmøller på 10 megawatt, som har en højde på 220 meter.   

Planerne om at bygge op til 63 havvindmøller tæt på den østsjællandske kyst har rystet borgmesteren i Stevns Kommune, Anette Mortensen.

- Vi har en række forpligtelser, som vi skal lave op til omkring Stevns Klint på hele Danmarks vegne, og jeg synes ikke, at disse vindmøller passer ind i det billede. Det her sted er det eneste af sin art i Danmark, og det giver os et helt særligt ansvar, siger borgmesteren til TV2 ØST.

Det var oprindeligt planen, at møllerne skulle ligge nærmere København. På grund af radaranlæggene i Københavns Lufthavn er planerne om havvindmøllerne dog blevet flyttet 16 kilometer mod syd og tæt på Stevns Klint af Hofor.

*****

Altinget:
Socialdemokratiets store klimafond lader vente på sig

Det er stadig uklart, hvornår og hvordan S-regeringen vil oprette den grønne fremtidsfond på 20 milliarder kroner, som Socialdemokratiet lovede som en del af deres klima- og miljøudspil forud for folketingsvalget. Fx er fremtidsfonden ikke med i regeringens første udspil til finanslov.

- Vi er stadig glade for idéen, men jeg kan ikke sige noget konkret om, hvornår den kommer til at blive eller ikke blive. Nu er vi jo en etpartisregering, som skal forhandle med andre partier, så jeg kan ikke give en tidshorisont på den måde, siger partiets energi- og klimaordfører, Anne Paulin til Altinget.

Ifølge partiets klima- og miljøudspil skal fonden bidrage til at løse de globale klimaudfordringer gennem investeringer i ”grønne løsninger”. Fonden, som Socialdemokratiet selv beskriver som ”én af verdens største satsninger” på området, skal finansieres med en grundkapital på 20 milliarder kroner fra den danske stats side.

Ifølge partiets udspil vil statens indskud til en eventuel fremtidsfond ikke påvirke den offentlige saldo, da partiet forventer, at de grønne investeringer med tiden vil generere et overskud.

*****

Sjællandske Nordvestsjælland:
Borgermøde om strategisk energiplan

Holbæk Kommunalbestyrelse har en grøn og bæredygtig udvikling som en prioritet i kommunen, og nu skydes arbejdet med en strategisk energiplan i gang. Det sker med et stort borgermøde søndag den 8. december. Det skriver Sjællandske.

Med borgermødet får alle kommunens borgere mulighed for at bidrage til arbejdet med en plan, der skal fremme en omstilling til et mere fleksibelt energisystem med mindre energiforbrug og mere vedvarende energi for klimaets skyld.

- Vi skal først have sat et mål for, hvad kommunens vision for den grønne omstilling skal være. Så vil vi på et senere tidspunkt i en målrettet dialog med borgere, foreninger og virksomheder tage fat om de konkrete løsninger, der kan hjælpe til, at vi kommer i mål, siger borgmester Christina Krzyrosiak Hansen i en pressemeddelelse.

Efter planen skal kommunalbestyrelsen vedtage den endelige energiplan på mødet i juni 2020.

*****

Allerød Nyt:
Byrådet giver ja til varmepumpeanlæg

Farum Fjernvarme ønsker at etablere en 15 MW eldrevet varmepumpe. Og nu har Allerød Kommunes Teknik, Erhverv, Plan og Miljøudvalg indstillet til Økonomiudvalget og byrådet, at projektet godkendes.

Tilbage i marts 2018 fik Farum Fjernvarme afslag på at etablere et biomasseværk. Men godkendelsen af et varmepumpeanlæg vil stille projektet med et biomasseværk i en ny situation, skriver Allerød Nyt.

"En godkendelse vil gøre biomasseværket mindre relevant. Under alle omstændigheder er der overvejelser og revurderinger igang om brugen af biomasse som varmekilde i fjernvarmeproduktion. Og når det gælder klagesagen, vil vi nok umiddelbart frafalde den, hvis varmepumpeanlægget får grønt lys," har direktør hos Farum Fjernvarme, Nighat Kamal, tidligere udtalt.

*****

Vandposten:
Samarbejde fordi det giver mening

Gram Vandværk har de seneste 10 år arbejdet tæt sammen med Gram Fjernvarme om både driften og administrative opgaver. ifølge begge parter fungerer samarbejdet fint – bl.a. fordi det giver god mening for begge. Det skriver Vandposten.

- Vi køber en række ydelser af Gram Fjernvarme til faste priser, og vi er meget tilfredse med ordningen. De ydelser, vi køber, er blandt andet en døgnvagts-ordning og almindelig support af driften, og to af fjernvarmeværkets VVS'ere håndterer dette arbejde. VVS'erne rykker også ud, når der opstår ledningsbrud, siger Svend Aage Hansen, der er formand for Gram Vandværk.

Fx kører målerne på vandværket og fjernvarmen  på det samme net inde i Gram by, så her opnår de to samarbejdspartnere en gevinst, når målerne skal aflæses, da det foregår i én samlet arbejdsgang. Gram Vandværk køber også administrative ydelser fra Gram Fjernvarme såsom udarbejdelse af regnskaber og opkrævninger hos forbrugerne.

*****

Finans:
Eksplosiv vækst i data kan få store klimakonsekvenser

Frem til 2030 ventes de globale datastrømme at blive mindst 20-doblet, fordi flere mennesker får adgang til internet, fordi internettrafikken pr. person fortsætter med at stige, fordi stadig flere data fra virksomheder, myndigheder og private lagres i ”skyen”, og ikke mindst på grund af indfasningen af teknologierne i den fjerde industrielle revolution – først og fremmest kunstig intelligens og blockchain.

Datacentrene står i dag for 3 pct. af det globale forbrug af elektricitet, og det ventes at stige til 5 pct. i 2030, viser en ny analyse fra den hollandske bank ING. Forudsætningen for en så relativt begrænset vækst i elforbruget er dog, at energieffektiviteten fortsætter i det hidtidige tempo.

- Hvis it-industrien ikke er i stand til vedblivende at reducere elforbruget i såvel datacentre som internetopkoblede enheder og netværk, vil det internetrelaterede elforbrug nå op på 30 pct. af det samlede globale forbrug i 2030. Der er behov for anselige energiforbedringer i det kommende årti, siger Ferdinand Nijboer, seniorøkonom i ING til Finans.dk.

Det er imidlertid ikke gjort med, at it-industrien har stærkt fokus på energieffektiviseringer. Lige så afgørende er det, at den elektricitet, der skal anvendes til at sikre driften af de hastigt stigende datamængder, kommer fra vedvarende energikilder.

I dag sker 75 pct. af verdens elproduktion på basis af fossile brændsler, og it-industrien har kun kontrol med en minimal del af det samlede elforbrug. Tæt på halvdelen af elforbruget bag den globale datatrafik sker i de mobiltelefoner, computere og andre mobile enheder, der ligger i hænderne på forbrugere og virksomheder. Datacentrene tegner sig for en fjerdedel af elforbruget.

Fælles for analysen fra ING og andre rapporter om det stigende elforbrug, der relaterer sig til informationsteknologiske aktiviteter, er, at de ikke medtager energiforbruget ved at fremstille eller transportere it-produkter.

De datacentre, der er under opførelse i Danmark, skal efter planen alle forsynes med vedvarende energi, men generelt aner forbrugerne ikke, når de eksempelvis streamer en film på Netflix, om de efterlader et stort klimaaftryk, fordi filmen streames fra et datacenter, der får sin elektricitet fra kulfyrede kraftværker.