20. sep 2022 Presseklip

Op mod 1,8 millioner husstande har udsigt til højere varmeregninger

LÆS I DAG: Partier åbner for hjælp til borgere med pillefyr. Retssager på vej mod grønt stempel til gas og atomkraft. Assens undlader at opkræve årets sidste rate. Prisen på fjernvarme er på himmelflugt i Haderslev. Brev på vej til dig: Prisen på fjernvarme stiger i Kerteminde. Energiboss har mistet tålmodigheden med politikerne: Man holder uendeligt mange skåltaler. Klimarådet står til at miste næsten to tredjedele af sin bevilling. Peter Møllgaard får fire år mere som formand for Klimarådet. Danskerne siger nu mest ja tak til atomkraft.

DR.dk:
Op mod 1,8 millioner husstande har udsigt til højere varmeregninger

De høje elpriser har indtil nu holdt hånden under fjernvarmekunders varmeregninger, men det kan ændre sig, hvis EU ender med at beslutte sig for at inddrage elproducenternes ”ekstraordinære” høje indtægter og sætte loft over energipriserne.

Mange fjernvarmeselskaber i Danmark producerer også strøm, og indtægterne fra salget af el bruges til at holde prisen på fjernvarme nede, fremgår det DR.dk.

- Det kommer til at ramme på den måde, at i dag bruger man overskuddet på el-forretningen til at nedbringe varmeprisen for varmekunderne. Det foregår i stort set alle de store byer med vores kraftværker og i mange større byer med decentrale kraftvarmeværker, siger direktør i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen, til DR.dk.

- Når ikke vi kan bruge pengene fra el-forretningen til at nedbringe varmeprisen, så vil varmeprisen stige, siger han og tilføjer, at denne fremgangsmåde er en dansk tradition, hvor der er en gensidig afhængighed mellem el- og varmeproduktion.

- Det tager EU -kommissionens forslag ikke højde for, siger Kim Mortensen.

*****

Jyllands-Posten:
Partier åbner for hjælp til borgere med pillefyr

Prisen på træpiller er ikke alene steget med raketfart, men træpillerne er mange steder udsolgt. På kanten til en ny fyringssæson får det nu en række partier på Christiansborg til at varsle, at der måske skal varmehjælp til de danskere, der afhængige af træpiller, skriver Jyllands-Posten.

Det drejer sig om godt 100.000 danskere, der opvarmer deres hjem med et pillefyr. SF’s energiordfører, Karsten Filsø, vil nu se på, om de nødstedte danskere med pillefyr skal have hjælp.

- Det er ikke tilfredsstillende, at man differentierer hjælpen, så den kun er forbeholdt en del af danskerne. Vi vil gerne række ud fra SF’s side, så vi får fundet en løsning for de borgere med pillefyr, siger han med henvisning til, at der tidligere er udbetalt varmehjælp til forbrugere med gasopvarmning.

René Christensen, energiordfører i Dansk Folkeparti, revser regeringen for ikke at have imødeset problematikken, da man tidligere på året vedtog en skattefri varmecheck til primært gaskunder:

- Under forhandlingerne om varmechecken rejste vi problematikken med pillefyr. Så regeringen har ikke glemt at få gruppen med, de har aktivt fravalgt dem. Jeg tror ikke, der er nogen, der har lyst til at være i den situation. Derfor er det også så forfærdeligt, at regeringen aktivt fravalgte husstande med pillefyr.

I et skriftligt svar til Jyllands-Posten oplyser Dan Jørgensen, at det gør »dybt indtryk på« ham at høre om borgere, der bliver pressede af de stigende priser på træpiller.

»Vi er i gang med at afsøge verdensmarkedet for træpiller, og vi vil midlertidigt fjerne de ekstra danske krav til bæredygtighed for træpiller, der bruges i de private hjem. Dermed får danske importører de samme vilkår som i resten af EU. Og vi sikrer dermed, at vi ikke kommer bagerst i køen på et presset marked.«

*****

Børsen:
Retssager på vej mod grønt stempel til gas og atomkraft

Greenpeace, Verdensnaturfonden og flere andre organisationer har taget de første skridt for at trække EU-Kommissionen i retten. Det sker for at udfordre beslutningen om at sætte naturgas og atomkraft på listen over bæredygtige energikilder, fremgår det af Børsen.

Selvom der var modstand mod beslutningen i både Ministerrådet og EU-Parlamentet, viste det sig i løbet af foråret og sommeren, at der ikke var tilstrækkeligt flertal til at blokere. Nu går organisationerne i stedet rettens vej.

“Gas er en førende årsag til klimakaos og økonomisk kaos, og der er stadig ikke nogen løsning på problemet med nukleart, radioaktivt affald,” skriver Adiadna Rodrigo, talsperson for Greenpeace i en mail.

Også en alliance af grønne organisationer, der bl.a. inkluderer Verdensnaturfonden WWF, er på vej med et sagsanlæg. De mener, at beslutningen underminerer EU’s grundlæggende mål om at opnå renere, billigere og mere sikker energi.

Konkret har organisationerne brugt deres ret til at bede EU-Kommissionen om en ny vurdering af beslutningen. Kommissionen har 22 uger til at svare, dvs. frem til midt februar, og hvis den står fast, kan organisationerne så tage sagen til EU-Domstolen.

*****

Fyens Stiftstidende:
Assens undlader at opkræve årets sidste rate

Fjernvarmeselskabet i Assens sparer forbrugerne for en samlet udgift til varme på syv millioner kroner mod slutningen af året, fordi den sædvanlige femte rate i oktober helt bortfalder i år. Næste rate opkræves først til februar næste år, skriver Fyens Stiftstidende.

For de fleste husstande er der tale om en besparelse i år på lige i underkanten af 2000 kroner. Baggrunden for indgrebet er blandt andet den aktuelle situation på energimarkedet og de stigende energipriser, som civilsamfundet i øjeblikket kæmper med.

- Vi ved, at mange står og har brug for lidt ekstra penge lige nu i en tid, hvor vi alle er meget opmærksomme på vores privatøkonomi. Vi mener, at det er vores pligt at være forudseende og melde ud i god tid, når vi nu allerede kan se, at prisen kan sættes ned, siger Assens Fjernvarmes formand Søren Edlefsen.

Med fjernelsen af oktober raten koster det i år 7558 kroner af opvarme et standardhus på 130 kvadratmeter, hvis man er tilknyttet det medlemsejede Assens Fjernvarme. Flere fjernvarmeforsyningsselskaber i Assens Kommune kræver over den dobbelte pris for den samme vare.

*****

Fredericia Dagblad:
Prisen på fjernvarme er på himmelflugt i Haderslev

Haderslev Fjernvarme har nu sat tal på, hvor store de allerede varslede prisstigninger bliver. Nu står det fast, at mange husejere i Haderslev efter nytår afsætte 700 kroner ekstra hver måned for at holde varmen, skriver Fredericia Dagblad.

- Desværre kan vi ikke engang love, at prisstigningen bliver den sidste, advarer formanden for fjernvarmeselskabet, Søren Knudsen.

Den seneste prisstigning svarer til en 75 procents stigning i forhold til 1. september 2022, og dermed er den tidligere optimisme nu vendt. Fjernvarmen i Haderslev fremstilles ellers på 95 procent flis og kun fem procent naturgas. Dengang troede man i Haderslev, at netop prisen på flis ikke ville stige i takt med prisen på naturgas.

Selskabets beregninger viser dog fortsat, at fjernvarmen også i fremtiden vil være den billigste form for opvarmning: Tallene viser, at et hus på 130 kvadratmeter vil koste lidt under 20.000 kroner om året at opvarme, mens det samme hus vil koste 63.500 kroner at varme op med gas og 37.000 kroner, hvis der bruges en varmepumpe.

*****

Kjerteminde Avis:
Brev på vej til dig: Prisen på fjernvarme stiger i Kerteminde

Tidligere forsikrede Kerteminde Forsyning, at der ikke var planer om fjernvarme-prisstigninger for kunder i Kerteminde. Men Kjerteminde Avis skriver, at den plan ændrer sig, fordi Fjernvarme Fyn hæver sine priser og nu sender forsyningen breve ud om prisstigninger til sine kunder.

- Grunden til, at brevet kommer ud nu, er, fordi man i fjernvarmebranchen er tvunget til at varsle med tre måneders varsel, hvis nogle priser stiger med mere end 10 %, fortæller Michael Høj-Larsen fra Kerteminde Forsyning.

Forsyningen oplyser i sit brev, at prisstigningen dels skyldes, at de voldsomme prisstigninger på el påvirker varmeproduktionen hos Fjernvarme Fyn, fordi man bruge el-varmepumper. Den anden årsag er, at stigningen i produktionsprisen kun kan dækkes ved at hæve priserne.

- Det, vi har fundet ud af over de senere måneder, er, at der er kommet markante prisstigninger på blandt andet el. Vi kan godt holde prisen i år, men prisstigningerne kan ikke undgå at slippe igennem fra januar 2023.

De nuværende priser hos Kerteminde Forsyning bliver holdt i ro resten af 2022, men fra den 1. januar 2023 skal Kertemindes borgere være mere påpasselige, når de vil holde varmen i de kolde vintermåneder, uden at radiatoren æder for meget af husholdningsbudgettet. I den forbindelse råder Kerteminde Forsyning deres kunder til at se på deres eget forbrug og søge gode råd på nettet.

*****

Fredericia Dagblad:
Energiboss har mistet tålmodigheden med politikerne: Man holder uendeligt mange skåltaler

Ewii-topchef Lars Bonderup Bjørn er træt af politikere, der lover handling, men i virkeligheden er handlingslammede, når energi- og klimakrisen kræver store beslutninger. Det på trods af, at situationen netop nu er moden til, at befolkningen over en bred kam formentlig vil være med på tage hårde beslutninger, fremgår det af Fredericia Dagblad.

- Det undrer mig, at systemet er så handlingslammet. Politikere er politikere, og de skal vælges. Men man har haft en unik chance. Der har aldrig været så bred opbakning til klimakampen, som der er nu. Så kommer Putin oveni, og det har bare forstærket opbakningen, siger Lars Bonderup Bjørn.

Han har sine egne bud på, hvad der er forholdsvist nemme at gennemføre med det samme, hvis politisk fokus og lovgivning kommer på plads.

- Hvis man virkelig vil lette presset på gassen, så skal man sige, at det er slut med at rulle fjernvarme ud til hr. og fru Danmark. Tag industriområderne først. Den mængde af gas, vi kan reducere, er mere end ti gange større, siger Lars Bonderup Bjørn.

Det kræver planlægning og projektering, men så vil man relativt hurtigt kunne grave fjernvarmerør ud til de storforbrugende virksomheder, mener direktøren. Det sker bare ikke.

- Politisk gør det ondt, for de skal sige til parcelhusejerne, der har fået store ekstraregninger - og som er vælgere - at de må fortsætte med at betale de høje regninger. Jeg forstår godt, at det er svært, og de skal kompenseres på anden vis, siger Lars Bonderup Bjørn.

*****

EnergiWatch:
Klimarådet står til at miste næsten to tredjedele af sin bevilling

Fra 24-25 mio. kroner om året til 9 mio. kroner om året. Klimarådet står til at få væsentligt færre midler til sit virke om året fra og med 2024, fremgår det af et notat til Finansudvalget, skriver EnergiWatch på baggrund af en artikel fra Information.

Klimarådet blev i forbindelse med Klimaloven fra 2020 en styrket rolle i dansk klimapolitik og med det fulgte en større sum penge end tidligere. Nu vil regeringen tilsyneladende skære i beløbet med den kommende Finanslov.

- Enhver kan se, at det reelt vil være umuligt for Klimarådet at leve op til de opgaver, vi har fået af Folketinget, hvis ikke bevillingen følger med. Og det ville være uansvarligt af mig som formand for rådet at påstå andet, siger Peter Møllgaard til Information.

Hverken De Radikale, Enhedslisten, SF, De Konservative samt Dansk Erhverv ønsker ifølge avisen et svækket klimaråd.

*****

Klimamonitor:
Peter Møllgaard får fire år mere som formand for Klimarådet

Det uafhængige ekspert-råd, Klimarådet, beholder sin nuværende formand, men siger farvel til tre eksperter, når deres periode udløber den 1. marts 2023. Det fremgår af Klimamonitor.

Formand Peter Møllgaard fortsætter således som formand frem til 2026, mens professor Katherine Richardson og forskningsleder Niels Buus Kristensen har fået forlænget deres poster i rådet i to år. Seniorforsker Marie Trydeman Knudsen fra Aarhus Universitet også blevet forlænget.

Jette Bredahl, næstformand i rådet og professor på Københavns Universitet, stopper fra 1. marts 2023. Det samme gør Poul Erik Morthorst, professor emeritus ved DTU, og Jørgen Elmeskov, tidligere rigsstatistiker.

Ingen af de tre har ønsket at blive ekstraordinært forlænget med to år, skriver Klimarådet i en pressemeddelelse.

*****

Klimamonitor:
Danskerne siger nu mest ja tak til atomkraft

Energikrisen har tilsyneladende fået dansker til at se mere positivt på, om atomkraft skal være en mulighed i Danmark. En ny meningsmåling viser, at 46 procent af de adspurgte siger ja til atomkraft, mens noget færre - 39 procent - siger nej, fremgår det af Klimamonitor.

Det er en meningsmåling af Megafon for TV2 Nyheder og Politiken, der har gennemført målingen, og for blot seks måneder siden, da samme analyseinstitut stillede det samme spørgsmål i en rundspørge, svarede 43 procent nej og 39 procent ja. Og tilbage i 2007 var næsten tre ud af fire danskere imod.

- Klimakrisen bliver mere og mere akut og åbenbar; i 30 år har vi dog ikke rigtig ønsket at tage den alvorligt. Men med Ruslands angrebskrig i Ukraine er den sorte energi pludselig også blevet dyr. Så kommer det direkte ind i folks hverdag, og det er det, vi ser effekten af her, siger seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet Lars Kjerulf Petersen til Politiken.