10. jan 2022 Presseklip

Fjernvarmens tvangsægteskab med gas har været dyrt for forbrugerne

LÆS I DAG: Assens Fjernvarme varsler fald i varmeprisen. Varmeprisen i Løgstør falder fortsat. Hadsund slipper for prischok. Fjernvarmeprisen stiger ikke i Løkken - men varmeregningen stiger nok lidt. Venstre fastholder at sende klimamillioner til Aalborg, men ikke til Odense.

EnergiWatch:
Fjernvarmens tvangsægteskab med gas har været dyrt for forbrugerne

Den tidligere tvangsbinding til naturgas er årsagen til de store prisstigninger, som 200.000 fjernvarmekunder kan se frem til i 2022. Derfor må vi ikke binde sektoren på samme vis til eksempelvis el i fremtiden, siger direktør Kim Mortensen fra Dansk Fjernvarme til EnergiWatch.

Ifølge Dansk Fjernvarmes egen opgørelse er det nemlig blot 200.000 af landets 1,8 mio. fjernvarmekunder, som kan se frem til prisstigninger på mere end 10 procent, mens langt størstedelen af kunderne kan se frem til, at prisen holder sig i nogenlunde ro eller endda falder.

- Det generelle billede er, at fjernvarmen har været et værn for forbrugerne mod de dramatiske prisstigninger på energi. Det styrker fjernvarmeprisen at have flere brændsler og energiformer, og selskaber som eksempelvis også har halms, flis, træpiller solvarme eller affaldsvarme er stort set upåvirket af situationen, siger direktør Kim Mortensen.

Kim Mortensen siger, at fjernvarmeselskaber, som har måtte melde markante prisstigninger ud, har én ting tilfælles: De har indtil for nyligt været tvunget til at forsyne med naturgas.

- Den overordnede læring fra denne vinter har været, at tvangsbindingen til gas har været bekosteligt for forbrugerne. For de steder, hvor vi ser meget høje prisstigninger, der har man gas som hovedbrændsel eventuelt suppleret af en varmepumpe, siger Kim Mortensen

I forsøget på at dekarbonisere varmesektoren, og i takt med at samtalen om biomasse er blevet mere betændt og tynget af kritiske historier, ser Dansk Fjernvarme et politisk ønske om øget elektrificering i en grad, hvor det i sidste ende kan ende med en ny de facto tvangsbinding. Denne gang ikke til naturgaskedler, men til varmepumper.

Det er muligvis bedre for klimaet, men for danskernes pengepung vil det være en lige så risikabel affære som den daværende binding til naturgas, advarer Kim Mortensen.

- Man kan hurtigt ende i en sitation, hvor det bliver meget dyrt, hvis man bare skifter tvangsbindingen til naturgas ud med el. Så vil man i situationer som nu, hvor man mangler strøm, ende med at købe dyr el fra tysk kulkraft. Det vil ikke være nogen fordel overhovedet. Det er derfor, vi peger på mulighederne i en fleksibel forsyning med overskudsvarme, affaldsvarme, geotermi i de store byer og biomasse, siger han til EnergiWatch.

*****

TV2 Fyn:
Assens Fjernvarme varsler fald i varmeprisen

2021 har budt på et rekordstort overskud hos Assens Fjernvarme. Det betyder, at kunderne med ro i maven kan tænde for radiatorerne, hvis januar-vejret byder på kolde temperaturer. De kan nemlig se frem til en klækkeligt lavere varmepris i det kommende år, fortæller TV2 Fyn.

Overskuddet, der altså nu giver et fald i prisen for kunderne på omkring 12 procent om året, kommer fra salg af strøm. For udover at sørge for varme til indbyggerne i Assens Kommune, så producerer Assens Fjernvarme nemlig også strøm.

I sommeren 2021 stod et nyt anlæg med 50.000 kvadratmeter solceller klar, og sammen med deres kraftvarmeanlæg, der laver grøn strøm til 8-9.000 private husstande og en vindmølle, så er det lykkes at sikre et overskud på mere end 10 millioner kroner udelukkende fra strømpriserne.

Det er det overskud, som Assens Fjernvarme nu bruger til sænke prisen på fjernvarme.

- Det er selvfølgelig trist, for de private husstande, der betaler mere for strøm, men set med fjernvarmens øjne, er det jo en fordel. Derfor kan vi sætte prisen ned, fortæller formand Søren Edlefsen.

*****

Ligeher.nu:
Varmeprisen i Løgstør kan fortsætte nedturen

Forbrugere hos Løgstør Fjernvarme kan glæde sig over en yderst gunstig udvikling. Varmeselskabet har for længst meldt ud, at prisen falder i 2022 for deres 2.600 forbrugere. Konkret bliver taksten sænket med cirka to procent, fremgår det af Ligeher.nu.

- Og med mindre der sker noget uforudset, vil vores priser blive ved med at falde i de kommende 10 år, forudser direktør Jette Nielsen fra Løgstør Fjernvarme, der tilføjer, at selskabet for nogle år siden satte en del tiltag i gang, der skulle sænke omkostningerne.

Ikke mindst satser man hos Løgstør Fjernvarme på at kunne købe mere billig overskudsvarme. I forvejen leverer virksomheden Dankalk 22 procent af fjernvarmens behov.

- Vi arbejder på at øge mængderne fra Dankalk, ligesom vi undersøger muligheden for at få overskudsvarme fra Farmfood. Det giver god mening både for byen og for miljøet, siger Jette Nielsen.

*****

Ligeher.nu:
Hadsund slipper for prischok

Med træflis, solvarme og overskudsvarme snor Hadsund Fjernvarmeværk sig uden om de eksploderende energipriser, skriver Ligeher.nu, der angiver, at den minimale prisstigning, der trods alt er i vente, svarer til et par gode pizzaer fra Da Vinci.

Hadsund Fjernvarme hæver således taksten med, hvad der svarer til godt 350 kroner eller knap tre procent om året for et standardhus.

- Stigningen skyldes, at vores elregning vokser, fordi elprisen er steget, forklarer Bo Holt Andreassen, direktør for Hadsund Fjernvarmeværk til Ligeher.nu. .

13-14 procent af energien på Hadsund Fjernvarmeværk høstes på det store solvarmeanlæg og er ikke underlagt energimarkedets lunefulde udsving. Resten af varmen laves på de store kedler, som brænder træflis af, og varmeværket har i dag certifikat på at være 100 procent grøn.

*****

Ligeher.nu:
Fjernvarmeprisen stiger ikke i Løkken - men varmeregningen stiger nok lidt

Løkken Varmeværks forbrugere bliver ifølge Ligeher.nu ikke ramt af prisstigninger på varme. Værket forventer den budgetterede pris på 275 kr. pr. forbrugt MWh, eksklusiv moms, holder. Alligevel skal forbrugerne regne med, at fjernvarmeregningen bliver lidt større.

- Det skal de, fordi varmeforbruget i år generelt er større end de seneste år og aconto betalingen er fastsat ud fra et forventet forbrug, fortæller formand for Løkken Varmeværk Keld Emil Damsgaard og forklarer:

- Det ser ud til gennemsnitsforbrugeren har et forbrug der ligger 1 – 3 MWh højere end forventet. Det betyder en efterregning på mellem 300 og 1.000 kr.

Forbrugeren kan på varmeværkets hjemmeside på ”Din side” gå ind og se forbruget og den forventede afregning. Login oplysninger findes på sidste årsafregning. Det især er forbrugere med individuel opvarmning der får betydeligt højere varmepris pga højere el- og gaspriser, som er omtalt i pressen.

Værket holder generalforsamling den 24. marts, hvor der redegøres detaljeret for årets gang og resultat.

*****

Fyens:
Venstre fastholder at sende klimamillioner til Aalborg, men ikke til Odense

Folketinget bør sende millioner til Aalborg for at udfase kul fra Nordjyllandsværket, foreslår Venstre på Christiansborg. På Fynsværket i Odense er kullet snart væk, men uden udsigt til statsstøtte. Det skaber fornyet debat, skriver Fyens.

Venstre på Christiansborg foreslog før årsskiftet, at staten sender millioner til Aalborg Kommune, så kullet kan skovles væk fra Nordjyllandsværket i 2025 frem for i 2028. Et forslag, som skal debatteres i folketingssalen 21. januar.

Men hverken Venstre eller andre partier har planer om at sende penge til Odense, hvor byrådet i foråret 2020 besluttede at brænde de sidste kul på Fynsværket af i sommeren 2022 - frem for i 2025 som oprindeligt planlagt.

- Jeg synes, det er ærgerligt, hvis klimaet skal tabe i en lighedskamp mellem værkerne, siger Venstres klimaordfører Marie Bjerre, der står bag forslaget.

- Vi bliver nødt til at finde steder, hvor vi kan finde CO2-reduktioner. Klimarådet peger på Nordjyllandsværket som et sted at finde hurtige CO2-reduktioner, og vi vil gerne have flest CO2-reduktioner for pengene. Hvis man ikke vil det, må man pege på andre steder, for ellers kan det jo være lige meget med 2025-klimadelmål, siger Marie Bjerre.

Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel undrer sig dog over Venstres forslag. For hvis Aalborg skal have penge til at udfase kul, hvorfor skal Odense så ikke, spørger han.

- Da vi tog fat på hele vores proces om at udfase kul, havde Venstre regeringsmagten. Vi havde fat i den daværende klimaminister (Venstres Lars Christian Lilleholt, red.) for at få statsstøtte, så det ikke er varmeforbrugerne og alle gartnerierne, der alene skal bære omkostningerne. Der var svaret klart, at det kunne ikke lade sig gøre. Så vi gik selv i gang med vores plan ud fra troen på, at støtte fra staten var et no go, siger han.