16. nov 2021 Presseklip

Regeringen vil hjælpe udsatte borgere med varmeregningen

LÆS I DAG: Regeringen vil hjælpe borgere med stigende varmeregninger. Over halvdelen af danskerne er nervøse for højere energipriser til vinter. Klimavenlig varme til endnu flere i Greve. Dyr varme i en kold tid: Prisen på fjernvarme vil stige. Borgmester afviser varmepumper som alternativ til naturgas i industriområde. Opposition og støttepartier: Vi SKAL være selvforsynende med VE-strøm.

Finans.dk:
Regeringen vil hjælpe udsatte borgere med varmeregningen

Regeringen har netop præsenteret en ny varmepakke, hvor der bliver afsat 100 mio. kr. til at dække omkostninger i forbindelse med stigende varmepriser. Men Danmark er allerede godt rustet mod stigende priser, skriver Finans.dk.

- Det er altid svært at sige, om det er nok. Nu er det jo en varmepakke, og generelt er der ikke store prisstigninger på fjernvarme landet over, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme, der peger på, at gas- elpriserne er særligt høje, hvor der er individuelle gasfyr og varmepumper, men at man som fjernvarmekunde også kan opleve prisstigninger, hvor fjernvarmeselskabet er tvangsbundet til naturgas.

Også Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, mener, at man allerede er godt rustet i forhold til stigende priser i Danmark.

- Danmark er jo velforberedt på energipriskrise. Det her viser, at fjernvarme og energieffektivitet ikke bare er godt for klimaet, men også i en krise som denne. I Danmark står vi ikke i nær så sårbar en situation, som de lande, hvor der er udbredt brug af elvarme, siger han til Finans.dk.

*****

Jyllands-Posten:
Regeringen vil hjælpe borgere med stigende varmeregninger

Borgere, der kan have svært ved at betale markant højere varmeregninger, kan få hjælp fra ny pulje, som regeringen lancerede mandag. Klimaminister Dan Jørgensen fortæller ifølge Jyllands-Posten, at varmepakken vil læne sig op ad gældende regelsæt, hvor kommuner kan kompensere borgere for uforudsete regninger, hvis borgerne står i en vanskelig situation.

Hos Dansk Folkeparti foreslog man for flere uger siden at hjælpe eksempelvis pensionister med varmeregningen. Alligevel er det ikke med roser og jubel, formand Kristian Thulesen Dahl tager imod nyheden.

- Alt, der hjælper pensionister, er vi jo glade for. Men dette her minder allermest om symbolpolitik i en valgkamp. For det er alt for lidt og alt for bureaukratisk, siger han og nævner, at beløbet skal være meget større.

- Skal man komme med noget, der rigtigt hjælper, så taler vi flere milliarder. Det kan synes meget, men det er også meget store prisstigninger, som mange oplever. Så enten vil man det her, eller også vil man ikke, siger han.

*****

EnergiWatch:
Over halvdelen af danskerne er nervøse for højere energipriser til vinter

En rundspørge viser ifølge EnergiWatch, at næsten to ud af tre danskere frygter for stigende priser på el og varme til vinter. Det bliver nu imødekommet med en varmepakke, som regeringen søsatte mandag.

Ifølge undersøgelsen svarer 64 pct. af de adspurgte, at de er nervøse for at skulle betale mere for el og varme til vinter som følge af de stigende energipriser i Europa. 31 pct. svarer, at de ikke er nervøse.

Baggrunden for millionpakken er bekymring for, at varmeregningerne i "de værste tilfælde" kan stige med flere tusinde kroner i løbet af de kolde måneder. Samlet står Danmark i "en ekstraordinær situation", lyder det fra Dan Jørgensen i en skriftlig kommentar.

- Især prisen på gas til opvarmning er steget så meget, at det nogle steder kan give en meget stor regning. Det er ikke alle, der har økonomien til sådan en uforudset udgift, og derfor er regeringen klar med en varmepakke, der kan hjælpe med at afbøde slaget fra nogle af prisstigningerne, siger ministeren til EnergiWatch og fortsætter:

- Vi opfordrer blandt andet fjernvarmeværker til at udjævne prishoppet over flere regninger.

Pengene vil i praksis skulle gå til godtgørelse af kommunernes udgifter til f.eks. tillæg rettet mod pensionister og kontanthjælpsmodtagere, der skal have afbødet kommende varmeregninger.

*****

Dagbladet Roskilde:
Klimavenlig varme til endnu flere

2.000 forbrugere i Greve Kommune får snart tilbud om at skifte deres naturgasfyr ud med klimavenlig fjernvarme. Samtidig vil Greve Fjernvarme ifølge Dagbladet Roskilde investere i en varmepumpe, der producerer lokal grøn energi.

- Vi oplever en stigende efterspørgsel efter fjernvarme i lokalområdet - måske netop fordi vi har et særligt stort antal boliger med naturgasfyr i Greve Kommune, som gerne vil skifte til et nemt, billigt og klimavenligt alternativ. I Greve Fjernvarme vil vi gerne bidrage med vores til, at vi kan få reduceret udledningen af drivhusgasser i Greve Kommune - særligt når vi nu har et af de mest effektive redskaber til at gøre det, fortæller bestyrelsesformand Sophus Vørsing.

Bidraget fra Greve Fjernvarme kan ske ved at omstille de mange naturgasopvarmede boliger til fjernvarme. Omstilling til fjernvarme kan give et markant bidrag til kommunens CO2-reduktion og dermed Danmarks mål om at reducere CO2-udledningen med 70% inden 2030.

- Vi er netop ved at få udarbejdet materialet til brug for udvidelsen af fjernvarmeområderne, så vi snarest muligt kan udsende tilbud til de første 2.000 borgere, forklarer energichef Line Carlsen og fortsætter:

- Vi har brug for et stærkt samarbejde med Greve Kommune, sådan at vi får planlagt arbejdet mest hensigtsmæssigt, både i forhold til kommunens ønsker, det konkrete anlægsarbejde og byudviklingen i øvrigt.

*****

Horsens Folkeblad:
Dyr varme i en kold tid: Prisen på fjernvarme vil stige

Fjernvarmeforbrugerne i Ejstrupholm må indstille sig på, at varmen bliver dyrere – det skriver Horsens Folkeblad. Det skyldes den voldsomt stigende pris på naturgas, og det kan ikke undgå at få indflydelse på varmeregningen.

- Prisen på den gas, som værket producer varme med, er steget til cirka det femdobbelte af det forventede. Prisen på el er også steget meget. Selv om det ikke er helt så markant en stigning som gasprisen, er prisen alligevel meget højt i forhold til det forventede. Bliver vinteren 2021-22 hård med megen kulde, så er der indikationer på, at energipriserne kan stige yderligere, fortæller Asger Svendsen fra varmeværkets bestyrelse.

- Ejstrupholm Varmeværk anvender både gas og el til fjernvarmeproduktionen og vælger selvfølgelig altid at producere med den mest økonomiske energikilde. Til trods for dette er det desværre ikke muligt at undgå markante stigninger på varmeregningen i det kommende år, tilføjer han.

Her og nu varsler Ejstrupholm Varmeværk en prisstigning for et standardhus, med et forbrug på 18,1 MWh, på cirka 30 procent i 2022. Det svarer til en årlig stigning på omkring cirka 4200 kroner for standardhuset - de faste omkostninger fastholdes naturligvis.

Det er bestyrelsens håb, at udmeldingen om de store stigninger kan være en hjælp til budgetlægningen hos den enkelte forbruger, lyder det fra bestyrelsen.

*****

CleantechWATCH:
Borgmester afviser varmepumper som alternativ til naturgas i industriområde

Over halvdelen af landets kommuner har mindst et erhvervsområde, hvor lokalplanen peger på naturgas til opvarmning. Det gælder også i Esbjerg Kommune, selv om byen ifølge CleantechWatch har udråbt sig til offensiv klimakommune.

Alligevel vil Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen, ikke høre tale om, at kommunen svigter klimaindsatsen. Han påpeger, at formuleringen i lokalplanen ikke skal opfattes som et krav, og siger, at kommunen vil acceptere, hvis virksomhederne af sig selv vælger en grønnere løsning.

- Vi er meget ambitiøse i Esbjerg på den grønne dagsorden. Vi tvinger ikke nogen til noget. Den rigtige løsning her skal vi finde i forbindelse med en ny varmeplan i starten af 2022, siger han og henviser til en plan, der er på tegnebrættet i Esbjerg efter kommunalvalget på tirsdag.

Jesper Frost Rasmussen er dog allerede fast besluttet på, at den rigtige løsning i industriområdet ved Bramming er fjernvarme. Det stemmer overens med mange eksperter, der anser fjernvarme for den mest klimavenlige løsning.

- I et tæt bebygget industriområde er varmepumper som regel ikke en god løsning, og det er det heller ikke her, siger Jesper Frost Rasmussen.

Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen opfordrer på det kraftigste kommunerne til at sætte turbo på varmeplanerne. Han er stor fortaler for fjernvarme, hvor det kan lade sig gøre, men førsteprioriteten er at komme væk fra fossil energi.

- Det er tudetosset, at man i en situation, hvor vi skal nå et 70 pct.-mål, ikke har fået revideret varmeplanerne, så man undgår strukturelt at hægte virksomheder op på fossile brændsler. Det skriger jo simpelthen til himlen, at der er sådan en situation i over halvdelen af landets kommuner, siger han.

*****

Ingeniøren:
Opposition og støttepartier: Vi SKAL være selvforsynende med VE-strøm

Mens regeringen vil se tiden an, når det gælder VE-udbygning, er tonen en helt anden fra De Radikale, Konservative og Venstre, som vil se handling nu. Ifølge Ingeniøren kommer Danmark til at mangle strøm svarende til mellem halvanden og tre en halv af fremtidens helt store vindmølleparker i 2030.

Resultatet er alarmerende, lyder det fra den konservative energiordfører, Katarina Ammitzbøll, som er lodret uenig med klimaminister Dan Jørgensen, når han mener at vi stadig kan basere os på strømimport til den tid.

- Jeg synes ikke, vi kan have nettoimport af strøm i 2030. Med den fordelagtige position, Danmark ligger i, burde vi kunne klare os med vores egen produktion af vedvarende energi, siger den konservative energiordfører til Ingeniøren.

Der er ifølge Ingeniøren også politisk opbakning fra De Radikale.

- Vi er helt enige i, at der er en VE-manko, og at vi er nødt til at bygge, hvad der svarer til cirka otte GW havvind inden 2030. Vi ønsker ikke at importere strøm for at lave brint. Det ville være skørt, siger energiordfører Rasmus Helveg Petersen.

Energiordfører Carsten Kissmeyer fra Venstre presser også på for handling på VE-udbygningen. Bundlinjen er den samme, som hos de øvrige partier udenfor regeringen: 70-procentsreduktion i 2030 må ikke opnås på bekostning af kulstoflækage til udlandet.

- Det er i hvert fald ikke under den forudsætning, vi har sagt ja til de 70 procent. Vi ønsker ikke i Venstre at lave en grøn omstilling, hvor vi skaber lækage i andre lande. Her spiller VE-andelen en afgørende rolle, og leverer vi ikke på det, leverer vi dybest set ikke på vores målsætning, siger Carsten Kissmeyer til Ingeniøren.