07. sep 2021 Presseklip

Energistyrelsen om lavt PtX-estimat: Usikkerheden er stadig for stor

LÆS I DAG: Danmarks vækst er ikke ægte grøn. Kronprinsen indvier endnu en dansk havmøllepark. Klimatænketank savner flere penge og reelle CO2-reduktioner i regeringens udspil. 

 

GridTECH:
Energistyrelsen om lavt PtX-estimat: Usikkerheden er stadig for stor

Frem mod 2030 regner Energistyrelsen med, at den samlede elektrolysekapacitet i Danmark udbygges til 1 GW. Det sker på trods af, at der er udmeldinger fra en række aktører om at etablere det femdobbelte i den samme periode.

Energistyrelsens estimat fremgår Energinets Analyseforudsætninger, der er sendt i høring, og det giver ifølge GridTECH løftede øjenbryn hos en række aktører og interessenter. Det gælder energianalytiker Henrik Lindboe fra Ea Energinanalyse

Han mener, at de lave tal fra Energistyrelsen må forudsætte et tilsvarende større bidrag fra teknologier, der ligger uden for rammerne i Analyseforudsætninger. Det kan fx dreje sig om CCS.

- I vores modeller regner vi med 3 GW elektrolysekapacitet i 2030, hvis vi skal nå det langsigtede mål om netto-nul CO2 i 2050. Så når Analyseforudsætninger har et markant lavere tal her, så må de jo forestille sig en helt anden reduktionssti mod 2050, siger Hans Henrik Lindboe.

Enhedschef hos Energistyrelsen, Rasmus Munch Sørensen, peger på, at der en meget stor usikkerhed forbundet med at forudsige netop PtX frem mod 2030. Og at det afspejler sig i tallene fra styrelsen.

- Det, vi gør med Analyseforudsætninger, er at se på tendenserne inden for de sektorer og teknologier, der har relevans for Energinet og finde frem til et realistisk udfaldsrum, som Energinet så kan tilrettelægge deres netplanlægning af el og gas ud fra, forklarer Rasmus Munch Sørensen overfor GridTECH.

Høringsfristen for Analyseforudsætninger udløb d. 6. september. Energistyrelsen gennemgår herefter høringssvarene og udarbejder på denne baggrund en endelig version af Analyseforudsætninger 2021, som offentliggøres ultimo september.

*****

EnergiWatch:
"Det handler jo om, at man som forbruger betaler for de ydelser, man modtager"

Forsyningstilsynet opfordrer til, at fjernvarmeforbrugerne får noget for pengene. Mere præcist handler det om, at man fra politisk hånd bør sikre, at fjernvarmeselskaberne ikke opkræver til henlæggelser, der i sidste ende kan komme andre forbrugere til gode, end dem, der rent faktisk har betalt pengene.

Det er udmeldingen fra direktør i Forsyningstilsynet, Carsten Smidt, i EnergiWatch, hvor han lægger op til et opgør med samtidighedsprincippet, der tilsiger, at varmepriserne skal afspejle prisen for at producere varmen på det givne tidspunkt.

- Det handler jo om, at man som forbruger betaler for de ydelser man modtager. Man skal hverken betale mere eller mindre. Når vi taler om et samtidighedsprincip, så er det over tid, at selskaber kan have omkostninger, de i nogle situationer kan opkræve, inden de har den egentlige udgift. Og det er det, vi peger på, er en problemstilling i, forklarer Carsten Smidt.

Hvad der helt konkret skal på plads for at komme de nuværende regler til livs, vil Forsyningstilsynet dog ikke blande sig i.

- Vi har ikke sat nogen specifik grænse op, og det er i sidste ende noget, der skal besluttes politisk. Det, vi ser, er, at den grænse, der er nu, betyder, at nogle forbrugere kommer til at betale en meget høj andel af nogle fremtidige omkostninger, og det kan være et problem, fordi de kan komme til at betale for ydelser, de i sidste ende ikke kommer til at modtage, siger Carsten Smidt ifølge EnergiWatch.

*****

Information:
Danmarks vækst er ikke ægte grøn

Forskerhold har analyseret på, om Danmark med sin klimaindsats kan siges at skabe ægte grøn vækst. Konklusionen er ifølge avisen Information, at det ikke er tilfældet.

Analysen er offentliggjort i tidsskriftet Ecological Economics, og de konkluderer bl.a. at diskussionen om grøn vækst lider under, at det er et meget elastisk begreb, der aldrig er blevet defineret med konkrete kriterier. Derfor kan begrebet misbruges til greenwashing af traditionelle økonomiske aktiviteter.

Forskerne har i stedet søgt at indkredse kvantitative kriterier, der kan knyttes til, hvad de kalder ’ægte grøn vækst’. I snæver klimasammenhæng opnås ægte grøn vækst således – ifølge forskerne – hvis den økonomiske vækst ledsages af så markante CO2-reduktioner, at Parisaftalens klimamål kan respekteres.

Årsagen skal bl.a. findes i, at opgørelsen af de danske CO2-udledninger ifølge forskerne skal indeholde udledninger fra international transport. Det sker ikke – i overensstemmelse med internationalt anerkendte regnskabsprincipper – i dag, og det friholder det danske CO2-regnskab for udledninger fra primært den store, Mærsk-dominerede handelsflåde – samt udledninger knyttet til fremstilling af alle de varer, vi importerer og bruger.

Man kan således ikke med rimelighed påstå, at Danmarks økonomiske vækst er ægte grøn, hvis den hviler på, at vi har outsourcet store klimabelastninger til andre lande, mener forskerholdet.

»En forbrugsbaseret opgørelsesmetode må siges bedre at reflektere, hvem der drager fordel af den forureningsforårsagende produktion,« skriver de.

*****

Energy Supply:
Kronprinsen indvier endnu en dansk havmøllepark

Kronprins Frederik og erhvervsminister Simon Kollerup indviede mandag Vattenfalls vindmøllepark Kriegers Flak, der ikke alene er Danmarks største vindmøllepark, men også Skandinaviens. Det skriver Energy Supply.

De 72 vindmøller kommer til at levere strøm til 600.000 danske husstande og vil øge den danske strømproduktion fra vindmøller med 16 procent.

- Kriegers Flak er et meget succesfuldt projekt, der til trods for at den er anlagt under en pandemi, har formået at være foran tidsplanen, siger Helene Biström, direktør for vindenergi i Vattenfall.

Med indvielsen bliver Vattenfall en af de største producenter af offshore vindenergi i Danmark. Vattenfall driver blandt andet Horns Rev 1 og Horns Rev 3, der blev indviet i 2019.

*****

Altinget:
Klimatænketank savner flere penge og reelle CO2-reduktioner i regeringens udspil

Regeringens udspil til et mere klima- og miljøvenligt landbrug er slet ikke ambitiøst nok. Ifølge klimatænketanken leverer regeringens konkrete udspil til en aftale slet ikke nok sikre CO2-reduktioner. Og regeringens udspil risikerer samtidig at gøre det dyrere at nå klimamålet, lyder det ifølge Altinget.

Regeringen forsvarer sig bl.a. med, at det har vist sig meget besværligt at få landmændene med på ideen om at vådlægge nogle af deres jorder, så de ikke længere kan producere på dem. Men hos Concito fastholder man, at udtag af lavbundsjorder har et stort klimapotentiale og i øvrigt regnes som et billigt klimaværktøj.

- Det er vigtigt at se på udgifterne i et bredere samfundsperspektiv. Hvis man ikke bruger de mest omkostningseffektive klimatiltag fuldt ud, så er man med til at gøre det dyrere at nå klimamålet end det behøver at være. Det perspektiv ser ud til at mangle i regeringens tilgang, siger programchef hos Concito, Michael Minter, til Altinget.

Selvom det hedder i regeringens udspil, at den ønsker at udtage 88.500 hektar lavbundsjorder, er det reelle tal tættere på 38.000, da tallet dækker over jorder med meget forskellig klimabelastning. Og en stor del kun skal braklægges i et enkelt år ad gangen.

Ifølge regeringens plan skal forhandlingerne tirsdag handle om "klima", mens der på fredag skal forhandles om "kvælstof" og i næste uge om "CAP" og et "samlet aftaletekst". Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har tidligere sagt, at han stiler efter en færdig aftale inden Folketingets åbning i starten af oktober.