01. sep 2021 Presseklip

Affaldssortering bliver en dyr omgang for borgerne

LÆS I DAG: Wammen tøver med at sætte turbo på energiø i Nordsøen. Dansk Industri savner mere fokus på CO2-lagring. Forurening fra brændeovne halveret – men de er stadig skyld i mange dødsfald. PtX-strategi er savnet i Esbjerg. Driftsleder træt af politisk spil. ABC sælger overskudsvarme til Videbæk. Nyt Havdrup-boligområde skal varmes op med bæredygtig fjernvarme. Energisparekrav har fyldt meget hos Hals Fjernvarme.

Ingeniøren.dk:
Affaldssortering bliver en dyr omgang for borgerne

Selv om regeringen har lovet minimale ekstraomkostninger ved den udvidede sortering, der trådte i kraft fra den 1. juli i år, så tyder meget på, at affaldsgebyrerne stiger markant flere steder i landet. Det skriver Ingeniøren.dk.

Miljøminister Lea Wermelin har tidligere varslet, at stigningen i gennemsnit ville være på 55 kroner for hver husstand. Nu tyder meget dog på, at ministerens antagelse er milevidt fra virkeligheden.

Det gælder blandt andet i Egedal Kommune, hvor byrådet har besluttet, at hver husstand fremover får en markant stigning. Eksempelvis vil en bolig med spande til rest- og bioaffald få en stigning på 1.041 kr. og ende på et samlet affaldsgebyr på 4.536 kroner i 2022 som følge af den nye affaldsbekendtgørelse.

- Vi ender dér, hvor vi gør, fordi vi blandt andet skal ud og lave en investering på 32 mio. kr. i nyt materiel. Herudover har vi foreløbig haft én nyansættelse oppe i vores affaldsafdeling, ligesom vi lægger et større kommunikationsspor ud, siger Bo Vesth, der er formand for kommunens teknik- og miljøudvalg.

I Dansk Affaldsforening forudså man allerede i maj sidste år i en analyse, at der ville komme stigninger. Dengang blev det vurderet, at en husstand ville få en merudgift på omkring 500 kr. som følge af den nye affaldsbekendtgørelse.

*****

Altinget:
Wammen tøver med at sætte turbo på energiø i Nordsøen

Mens DI, Dansk Energi og Venstre vil fastholde ambitionen om at have den første energiø i Nordsøen klar senest i 2030, er finansminister Nicolai Wammen mere ulden omkring det ved fremlæggelsen af forslaget til ny Finanslov. Det skriver Altinget forud for de politiske forhandlinger, der begynder i denne uge.

- Vi er i gang med forhandlinger om energiøerne og det er et fantastisk spændende og visionært projekt, som jo har et enormt potentiale. Men når det er sagt, så er det ikke helt ukompliceret, og der er aldrig nogen, der har prøvet det før, siger Nicolai Wammen ifølge Altinget.

Spørgsmålet om tempoet på det storstilede projekt er en del af de aktuelle politiske forhandlinger, der blandt andet skal sætte rammerne for de konkrete udbud af energiøen. Udbuddene kan nemlig afgøre, om projektet først realiseres i 2033, sådan som Energistyrelsen foreslår, eller om energiøen kan være klar i 2030, sådan som politikerne ønskede det med klimaaftalen fra sidste sommer.

Ifølge den politiske aftale skal energiøen i Nordsøen i den første fase producere 3 GW og først senere skal den nye ø og havvindmølleparker i Nordsøen kunne udvides til at producere og fordele 10 GW strøm.

*****

EnergiWatch:
Dansk Industri savner mere fokus på CO2-lagring

I Regeringens nye finanslovsudspil er der ikke lagt op til nye store investeringer på klimaområdet, som ellers var tilfældet i sidste års udspil. Ifølge kritikere betyder det, at Danmark på den baggrund vil komme til at mangle at reducere drivhusgas-udledningen med 11,8 mio. ton i 2030.

Hos DI ser man ifølge EnergiWatch muligheder indenfor CO2-fangst og lagring (CCS), hvor regeringen med fordel kan øge sit fokus for at reducere mankoen på 11,8 mio. ton CO2.

- Skal vi videre, så kan vi jo se på at fange noget mere dansk CO2. Vi har lagt en rapport frem til regeringen, hvor vi bl.a. siger at potentialet for CO2-reduktion er stort, siger Troels Ranis, branchedirektør i Dansk Industri, der samtidig efterlyser ”et større strategiudspil fra regeringen” på området.

Det forventes at regeringen vil komme med en langsigtede strategi for CO2-fangst og lagring i Danmark senere på året.

*****

Jyllands-Posten:
Forurening fra brændeovne halveret – men de er stadig skyld i mange dødsfald

Forureningen fra brændeovne er på 12 år halveret, skriver Jyllands-Posten. Men presset for at forbyde de cirka 700.000 brændeovne i Danmark fortsætter ufortrødent. Brændeovnene vurderes at være skyld i omkring 400 for tidlige dødsfald hvert år.

Nye tal fra Energistyrelsen viser, at forbruget af brænde på tre år er faldet med ca. en tredjedel, hvilket indikerer, at brugen af brændeovne – og dermed også forureningen fra dem – er på kraftig retur.

Derfor mener man hos foreningen af små og mellemstore virksomheder, SMVdanmark, der bl.a. repræsenterer skorstensfejerne, at debatten om brændeovne er blevet skævvredet og har haft alt for meget fokus på den udledning af især partikler, der kommer fra brændeovnene.

- Diskussionen er blevet meget sort og hvid og handler alt for meget om for eller imod brændeovne. Der er behov for at se på proportionerne i det og i stedet diskutere korrekt brug, siger chefkonsulent Kasper Munk Rasmussen fra SMVdanmark.

Han mener, at tallene viser, at ejerne af brændeovne allerede har ændret adfærd og på den måde er i fuld gang med at få løst en del af forureningsproblemet med træfyring i brændeovnene. Samtidig peger han på, at der er behov for reelle målinger og ikke de modelberegninger, der ligger bag mange af tallene i de officielle rapporter fra Aarhus Universitet.

Den 1. august trådte nye regler i kraft, der kræver, at brændeovne fra før 2003 skal udskiftes ved ejerskifte.

*****

Ugeavisen Esbjerg:
PtX-strategi er savnet i Esbjerg

To PtX-anlæg er på vej til Esbjerg. Det ene er et 7,5 milliarder kroner stort anlæg, planlagt af Copenhagen Infrastructure Partners, der skal producere ammoniak.

Det andet er planlagt af det schweiziske energiselskab H2 Energy Europe. Det skal producere brint.

Men Danmark mangler fortsat en PtX-strategi. Regeringen og klimaminister Dan Jørgensen har ellers lovet, at den kommer inden årets udgang.

- Den største forhindring for at få de her PtX-anlæg etableret er, at man ikke ved, hvad man skal betale for strømmen. Som reglerne er nu, kommer ingen af dem til at ske, for det er der ikke økonomi i. De skal jo bruge strøm, der svarer til en femtedel af Danmarks strømproduktion, og hvis de skal betale strøm som du og jeg, er det milliarder, vi taler om, siger Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen, der flere gange har rykket for en afklaring:

-Hver gang, jeg spørger, får jeg at vide, at det kommer i løbet af efteråret. Det er jo nu. De her virksomheder skal simpelthen vide, hvad strømmen koster, for det er den væsentligste råvare de har. Hvis de ikke ved det, er det svært at tage en beslutning om at bygge et anlæg til 7,5 milliarder kroner. Men alle Folketingets partier synes at være enige om, det er den vej, vi skal, så jeg føler mig ret sikker på, de snart finder en løsning. Hellere i dag end i morgen, hvis det står til mig. Der er altid en risiko, men nu er det trods alt to store spillere, der har valgt Esbjerg, så jeg er fortrøstningsfuld, og vi gør i hvert fald, hvad vi kan fra kommunens side, siger borgmesteren til Ugeavisen Esbjerg.

*****

Folkebladet Lemvig:
Driftsleder træt af politisk spil

Driftsleder Svend Erik Bjerg fra Lemvig Varmeværk har fået nyt arbejde i Herning hos Aktive Energi Anlæg.

- Det er en kombination af, at her var et job, jeg gerne ville have, og så at jeg er rigtig træt af det politiske spil, man som driftsleder på varmeværket er en del af, siger Svend Erik Bjerg til Folkebladet Lemvig.

Det politiske spil, han hentyder til, er både nationalt og lokalt. Den berømte dråbe, der fik ham til at sige stop, er, at der er lagt op til, at biogas fra 2032 - eller måske et par år senere - skal fjernes fra varmeværket og i stedet bruges til transportformål.

Og Lemvig Varmeværk har netop baseret sin varmeforsyning på biogas fra Lemvig Biogasanlæg.

Den snart tidligere driftsleder mener, det kommer til at gå ud over forbrugerne.

Formanden for Lemvig Varmeværk, Sonny Finn Jørgensen, oplyser, at man vil gå i gang med at finde driftslederens afløser.

*****

Ugeposten Skjern:
ABC sælger overskudsvarme til Videbæk

ABC Lavpris i Videbæk er blevet koblet på Videbæk Energiforsynings fjernvarmenet og kan fremover sælge overskudsvarme fra kølediskene til fjernvarmen.

- Vi havde gjort det, selv om det ikke var en god forretning, for vi vil virkeligt den grønne omstilling, og det giver ingen mening at sende overskudsvarmen ud i naturen, siger bestyrer i ABC-Videbæk, Magnus Christensen til Ugeposten Skjern.

Det koster 150.000 kroner at installere et anlæg, der er i stand til at sælge varmen til det lokale fjernvarmenet. Varmen sælger de til 10.000 kroner om året. Og samtidig sparer de 20.000 kroner om året til en kondensator.

Bestyreren oplyser, at investeringen dermed er tjent hjem på fem-seks år.

*****

Solrød Kommune; pressemeddelelse:
Nyt Havdrup-boligområde skal varmes op med bæredygtig fjernvarme

Et nyt boligområde med 40 huse skal varmes op med grøn fjernvarme fra Solrød Biogas og Havdrup Solvarmeanlæg.

- Den grønne omstilling er vor tids største udfordring, og det er en problematik, vi er nødt til at tage meget seriøst også på lokalt plan. Derfor er det også super godt, at vi kan udnytte de gode, lokale muligheder for bæredygtig og samfundsøkonomisk fornuftig fjernvarme fx fra vores biogasanlæg. Netop energiforsyning er et af de områder, hvor der er størst gevinst at hente i forhold til CO2-reduktion. I Solrød Kommune vil vi skabe indsatser, som har både lokale og globale effekter og flersidige fordele for mennesker og miljø, og dette projekt taler direkte ind i den målsætning, siger formand for Økonomi-, teknik og miljøudvalget og borgmester Niels Hörup i en pressemeddelelse.

Hvis borgerne i det kommende, nye boligområde vælger at gøre brug af tilbuddet om den bæredygtige fjernvarme, vil det spare miljøet for ca. 90 procent af den CO2-udedning, et naturgasfyr ville udlede.

*****

Hals Avis:
Energisparekrav har fyldt meget hos Hals Fjernvarme

Kravet om energibesparelser har været en stor omkostning for Hals Fjernvarme AmbA i det seneste år.

Samlet har kravet om energibesparelser belastet regnskabsåret med 383.000 kroner. Det oplyste næstformand i Hals Fjernvarmes bestyrelse, Ivan Lentz Andersen, ved selskabets generalforsamling.

Næstformanden bemærkede, at det var positivt, at ordningen med energibesparelser bortfald med udgangen af 2020.

Derudover har selskabet haft tilgang af 13 nye forbrugere.

*****