24. jun 2021 Presseklip

Ny strategi og 16 mia. kr. skal sikre dansk sektor for fangst og lagring af drivhusgassen

LÆS I DAG: Klimaministers nye ccs-strategi er “sød musik”: ARC vil fange og lagre 500.000 ton CO2 fra affald. Nu kan der fanges CO2 fra skorstenen på Amager Bakke. Stor konflikt om brændeovne udskyder luft-forhandlinger til efter sommerferien. Formand for decentrale værker: Indfør et kapacitetsmarked. 
Flere boliger i Nørre Alslev skal ind i fjernvarmen.

 

Børsen:
Ny strategi og 16 mia. kr. skal sikre dansk sektor for fangst og lagring af drivhusgassen

Dan Jørgensen åbner nu i et interview med Børsen op for regeringens strategi for CO2-fangst og –lagring, der er udset til at spille en nøglerolle i at nedbringe Danmarks drivhusgasudledninger.

Klimaministeren fortæller, at regeringen er klar til at tillade import af indfanget CO2 fra andre lande for at lagre den i Danmark. Det kan blive et nyt dansk erhvervseventyr, siger han.

- Vi har et enormt potentiale, og vi kan formentligt lagre, hvad der svarer til 400-700 gange Danmarks årlige CO2-udledning i vores undergrund. Samtidig har vi nabolande som Tyskland, der har sat bindende klimamål og har brug for at komme af med deres CO2, siger Dan Jørgensen.

Beslutningen om at tillade import af CO2 har mødt opbakning fra 34 store danske virksomheder, som ønsker at nyttiggøre CO2’en i PtX. Beslutningen om brug af CO2 i industrien skubbes dog til efteråret, hvor regeringen vil præsentere en samlet strategi for PtX.

Dan Jørgensen fortæller, at der allerede fra i morgen startes politiske forhandlinger om at gøre det lovmæssigt muligt at fange, lagre og importere CO2.

*****

Børsen:
Klimaministers nye ccs-strategi er “sød musik”: ARC vil fange og lagre 500.000 ton CO2 fra affald

Meldingen om regeringens nye strategi for lagring af CO2 er afgørende nyt for ARC og selskabets plan om at indfange og lagre CO2 fra affaldsforbrændingen på Amager Bakke, skriver Børsen.

- Den mængde CO2, vi udleder lige nu, er meget stor, men vi regner med at kunne opfange 500.000 ton CO2 om året i 2025. Det er jo 2 pct. af hele 70-procentsmålsætningen. Så det er altså noget, der batter, siger Jacob Hartvig Simonsen, direktør i ARC.

Det har dog indtil nu været usikkert, hvor CO2’en kan lagres, men med regeringens plan om at gøre det lovligt at lagre CO2 i Danmark og eksportere den til andre lande også, får ARC nu klarere rammevilkår.

- Jo før man kommer i gang, jo bedre. Så at regeringen lægger op til, at man nu vil lancere en ccs-strategi, det er rigtig sød musik i vores ører. Det vil gøre, at man forhåbentligt får sat fuld fart på arbejdet, så vi ved, hvad vi kan kigge ind i, siger Jacob Hartvig Simonsen.

*****

DR:
Nu kan der fanges CO2 fra skorstenen på Amager Bakke

Og lige præcis i dag indvier ARC i samarbejde med DTU, Rambøll og virksomheden Pentair det første pilotanlæg til CO2-fangst på Amager Bakke, skriver DR.

- Jeg er helt vild stolt og glad. Det er noget, vi har arbejdet på i årevis. Det er jo konkretiseringen af alle de visioner og ideer og gode intentioner, vi har haft, og nu står det her. Det er en fed dag, siger han, siger direktør i ARC, Jacob Hartvig Simonsen.

Anlægget er i første omgang et pilotanlæg, der kun vil opfange små mængder CO2, der desuden vil blive lukket ud igen. Herefter skal der etableres et egentligt demonstrationsprojekt i 2023, som kan indfange større mængder CO2, inden der endeligt i 2025 skal installeres et fuldt funktionsdygtigt anlæg, der skal fange al CO2’en fra røgen fra affaldsforbrændingen.

*****

Altinget:
Stor konflikt om brændeovne udskyder luft-forhandlinger til efter sommerferien

Politiske forhandlinger om luftforurening og miljøzoner er nu sat på pause til efter sommer, efter at en række frugtesløse forhandlingsmøder mellem partierne i rød blok. Både Radikale og Enhedslisten meddeler til Altinget, at det næste forhandlingsmøde er flyttet til efter sommerferien.

Ifølge miljøordfører for Radikale, Zenia Stampe, er forhandlingerne gået i hårdknude, fordi regeringens forslag til at bekæmpe de skadelige brændeovne alt for uambitiøst:

- Regeringen har forsøgt at få noget hurtigt igennem, men jeg synes på ingen måde, at det er ambitiøst nok. Derfor vil jeg hellere bruge sommeren på at massere regeringen. For det kan jo være, at den kan overbevises om noget bedre. Jeg vil ikke indgå en forhastet aftale på noget, der ikke er ambitiøst nok, siger hun til Altinget.

Regeringen præsenterede i maj et udspil om grønne byer. Her indgik flere tiltag til at komme luftforureningen i Danmark til livs. I den forbindelse foreslår regeringen dels at stramme miljøzonerne og indføre nulemissionszoner i de store byer for at nedbringe skadelige udledninger fra transporten. Og dels at give kommunerne lov til at forbyde gamle brændeovne fra før 2008, hvis de vel at mærke ligger i områder, hvor der er adgang til kollektiv varmeforsyning eller naturgasnettet.

*****

Gridtech:
Formand for decentrale værker: Indfør et kapacitetsmarked

De decentale kraftvarmeværker ønsker, at der indføres en kapacitets- eller rådighedsbetaling, der kan redde værkernes elproducerende kapacitet, som fortsat svinder ind. Dermed følger de op på den anbefaling, som ingeniørforeningen IDA forleden kom med om at bibeholde den eksisterende decentrale kraftvarmekapacitet.

- Vi er meget nervøse for, at de her værker er ved at glide ud. I øjeblikket er markedet sådan tilrettelagt, at de ingen betaling får for sin blotte tilstedeværelse, og derfor er de nødlidende alle sammen. Elpriserne er jo så lave, og naturgaspriserne så høje, at mange af dem har rigtig svært ved at forrente sig, lød det dengang fra professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Henrik Lund.

Brancheforeningen Decentral Energi konstaterer i dag, at flere medlemmer har nedlagt deres anlæg siden begyndelsen af 2019, hvor Grundbeløbet faldt bort. De har ikke konkrete tale, men vurderer ifølge Gridtech, at den samlede el-kapacitet på alle landets decentrale værker toppede i 2017 ved omkring 1.800 MW, og Decentral Energis bedste bud er, at den i 2020 var faldet til 1.400-1.500 MW.

Ifølge Decentral Energi er det indlysende, at kraftvarmeenhederne hos mange decentrale værker vil blive udfaset i takt med, at de bliver udkonkurreret af andre, mere rentable varmeproduktionsenheder.

- Det er jo en fleksibel kapacitet, man mister, som er købt og betalt rent samfundsøkonomisk. Og den kapacitet bør man fastholde, fordi den er oplagt til at sikre forsyningssikkerheden i en fremtid, hvor vind og sol dominerer – både fordi de gasfyrede anlæg er hurtige og fleksible, og fordi det er det billigste alternativ til den reserve- og spidslastkapacitet, der bliver mere og mere brug for, siger Tage Meltofte, der både er formand for Decentral Energi og direktør i Skive Fjernvarme.

*****

Lolland-Falsters Folketidende:
Flere boliger i Nørre Alslev skal ind i fjernvarmen

- En tredjedel af byen har ikke fjernvarme, siger Hans Jacob Petersen

Nørre Alslev Fjernvarmeværk vil gerne levere varme til endnu flere husstande, end man gør i dag. Derfor er værket i gang med en kampagne, der skal få endnu flere til at gå fra elvarme til fjernvarme. Det fortæller Lolland-Falsters Folketidende.

Kampagnen har allerede været i gang i en måneds tid, og den fortsætter sommeren over. Den omfatter annoncer, fyraftensmøder og ikke mindst tilbud til, hvad værket synes er en god pris.

- Vi synes, at vi har et godt tilbud, siger Hans Jacob Petersen, som er forretningsfører hos Nørre Alslev Fjernvarmeværk.

Hvis man skifter fra el til fjernvarme, så lyder investeringen i rør og radiatorer på 60.000 kroner for et hus på 130 kvadratmeter og et forbrug på 18,1 MWh.

Dertil kommer gratis tilslutning, lave renter og håndværkerfradrag.