08. jun 2021 Presseklip

Stor rapport rykker det klimaneutrale Danmark fem år frem

LÆS I DAG: Nye tal tyder på problematisk omstilling: Eksperter kritiserer lige tilskudsmuligheder for olie- og gasfyr. Forskere bag ny rapport: Red de decentrale kraftvarmeværker. Elselskaber får lov at opkræve mere. Kommunen stemmer blankt i varmekonflikt. Vestager vil tillade 100 procent støtte til grønne projekter.

Berlingske:
Stor rapport rykker det klimaneutrale Danmark fem år frem

Allerede i 2045 kan Danmark være fuldstændigt klimaneutral, lyder det fra IDA og Aalborg Universitet i ny rapport, skriver Berlingske.

For 1.200 milliarder kroner kan Danmark være klimaneutral, inklusive flytransporten som i dag slet ikke medregnes i CO2-regnskabet, fem år før den officielle målsætning, der i dag hedder 2050, fastslår rapporten IDAs Klimasvar 2045.

- Hvis verden skal reddes, og hvis vi skal gøre det ordentligt, er nogen nødt til at tage hul på diskussionen om vores udledninger fra den internationale fly- og skibstrafik. Det har vi prøvet at regne på, og svaret er, at vi godt kan opnå klimaneutralitet i 2045, selv når vi tager fly og skibe med, siger Henrik Lund, professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet og en af rapportens hovedforfattere.

Af den 86 siders lange rapport med mange anbefalinger, fremhæver Berlingske nogle af de mest relevante:

- Forstærket fokus på energieffektiviseringer med efterfølgende ekstra store varmebesparelser i industri og bygninger.

- Massiv satsning på yderligere elektrificering af samfundet med udbygning af vind og sol, blandt andet ved at anvende store industritage til solceller.

- I første omgang en udvikling, men ikke afvikling af biomasse – med satsning på bæredygtig dansk biomasse.

- Fangst af CO2 fra afbrænding af blandt andet biomasse og affald, men i første omgang med henblik på at anvende kuldioxiden til produktion af relativt klimavenlige såkaldte elektrobrændstoffer til blandt andet skibe, fly og anden tung transport.

*****

Klimamonitor:
Nye tal tyder på problematisk omstilling: Eksperter kritiserer lige tilskudsmuligheder for olie- og gasfyr

Tal fra Energistyrelsen viser, at mellem en tredjedel og en fjerdedel af støtten til individuelle varmepumper er gået til udfasning af gasfyr.

Og det får nu flere eksperter til at kritisere tilskudsmodellen til varmepumper, skriver Klimamonitor.

For det ville være langt mere hensigtsmæssigt, hvis støtten gik til boligejere uden for de kollektive naturgasområder, der i dag typisk har et oliefyr, siger både professor i energiplanlægning fra Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen og Christian Jarby, seniorrådgiver ved Rådet for Grøn Omstilling.

- Det fordyrer omstillingen, hvis for mange inden for de områder, hvor der er kollektiv naturgasforsyning, får tilskud til at omstille til individuelle varmepumper, fordi det er er inden for de områder, hvor fjernvarme er en god ide, siger Brian Vad Mathiesen.

Både han og Christian Jarby peger på, at varmepumperne er med til at undergrave økonomien i nye fjernvarmeområder. Samtidig sviner oliefyrene mere end gasfyrene. Pengene ville være langt bedre brugt på disse. Derfor foreslår de også, at støttemidlerne målrettes oliefyr.

Det skridt ønsker Venstre forsynings- og energiordfører, Carsten Kissmeyer, dog ikke at tage endnu. Han føler sig ikke overbevist om dataen og er derfor ikke sikker på, der reelt findes et problem, siger han til Klimamonitor.

*****

Gridtech:
Forskere bag ny rapport: Red de decentrale kraftvarmeværker

Der skal investeres 16 milliarder kroner i ny dansk gasfyret kraftvarmekapacitet frem mod 2030, lyder en af anbefalingerne i rapporten IDAs Klimasvar 2045, der analyserer Danmarks vej mod klimaneutralitet i 2045, skriver Gridtech.

Den fortsat voksende kapacitet fra vindmøller og solceller har presset priserne og gjort det svært for de decentrale kraftvarmeværker at holde sig rentable. Hvis de må lukke i stor stil, bliver den grønne omstilling dyrere end nødvendigt, lyder det i rapporten.

Selv med en endnu større VE-kapacitet i 2045 end i dag vil der stadig være dage, hvor der ikke er tilstrækkelig med vind og sol til at holde energisystemet kørende. Og her er det altså nødvendigt at beholde og endda udbygge den decentrale kraftvarmekapacitet.

Derfor foreslås det, at der skal investeres 16 milliarder kroner i ny decentral, gasfyret kraftværkskapacitet på i alt 1.400 MW frem mod 2030. Til den tid vil ledningsgassen i gasnettet bestå af 72 procent biogas, viser Energistyrelsens seneste fremskrivning.

- Når vi er oppe på så store mængder VE i systemet, som vi er i 2045, så vil der stadig opstå nogle perioder, hvor der ikke vil være nok strøm fra vind og sol – og det problem vil ikke kun opstå i Danmark, men i hele Europa. Det problem skal selvfølgelig løses i fællesskab ved, at vi hver især giver vores bidrag til en kapacitet, der kan træde til i de kritiske dage og timer, siger Henrik Lund, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, der er en af ophavsmændene til IDAs rapport.

*****

Børsen:
Elselskaber får lov at opkræve mere

Et bredt politisk flertal har indgået en aftale, der sikrer, at elnetselskaberne fremover får lov til at opkræve flere penge fra forbrugerne. Men den pris, elkunderne betaler pr. kilowatt-time, vil formentlig falde. Det skriver Børsen.

De to – umiddelbart måske lidt modsigende – resultater er bundlinjen i en ny politisk aftale om investeringer i fremtidens elnet. En aftale, der på én gang er fyldt med tekniske detaljer og samtidig ifølge det brede politiske flertal bag er afgørende for, om Danmark kan nå sit klimamål.

- Med den her aftale lægger vi fundamentet til elektrificeringen af Danmark. Vi sikrer, at elnettet ikke bliver en stopklods, men derimod et solidt udgangspunkt for at understøtte den grønne omstilling, forklarer klima- og energiminister Dan Jørgensen i en skriftlig kommentar og tilføjer, at aftalen “fremtidssikrer elnettet, uden at forbrugernes regning vil skyde i vejret.”

Baggrunden for aftalen er, at det danske elnet ser ud til at komme under pres de kommende år. Går det, som politikerne ønsker, skal der være markant flere varmepumper og elbiler i Danmark om ti år. Det kræver mere kapacitet i elnettet og investeringer for mellem 32 og 54 mia. kr. frem mod 2030, lyder det meget brede skøn i de analyser, der ligger bag aftalen.

Aftalen er indgået mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Radikale, Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance samt Alternativet.

*****

Sjællandske:
Kommunen stemmer blankt i varmekonflikt

Næstved Kommune har besluttet, at den stemmer blankt, når andelshaverne tirsdag aften skal stemme om fortsat fjernvarmedrift af Hyllinge-Menstrup Kraftvarmeværk. Ifølge borgmester Carsten Rasmussen er begrundelsen, at kommunen opfatter afstemningen som et internt anliggende.

Sjællandske skriver, at kommunen har to stemmer, der omfatter Hyllinge Skole og Marvede Gl. Skole. Og ved at stemme blankt ønsker kommunen at signalere, at det i første omgang er op til andelshaverne at afgøre fjernvarmens fremtid. Herefter er det op til kommunen at sørge for, at beslutningen bliver ført ud i livet.

- Hvis et flertal beslutter sig for at sige farvel til fjernvarmen, må vi respektere beslutningen. Men jeg vil nødig være enlig pensionist i Hyllinge eller Menstrup, som skal ud og spørge banken om penge til en luft-til-vand varmepumpe. Det tror jeg bliver meget svært, siger borgmesteren.

Bestyrelsen har på forhånd meddelt, at et flertal af dem vil gå af, hvis afstemningen ender ud med et ja til fortsat fælles fjernvarme. Hvis det derimod ender med en lukning af værket, så skal der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling, hvor der kræves 2/3 flertal for at føre beslutningen ud i livet.

Generalforsamlingen i Hyllinge-Menstrup kraftvarmeværk finder sted tirsdag klokken 18 på Menstrup Kro.

*****

Berlingske:
Vestager vil tillade 100 procent støtte til grønne projekter

EU-Kommissionen vil sætte fart på den grønne omstilling, og derfor foreslår kommissionen nu at lette reglerne for statsstøtte til grønne projekter. Ifølge konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, vedvarende energiprojekter fx kunne modtage 100 procent statsstøtte. Det skriver Berlingske.

- Europa får brug for en betydelig mængde bæredygtige investeringer. Selvom mange vil komme fra den private sektor, så skal offentlig støtte være med til at sikre en hurtig gennemførelse af den grønne omstilling, siger Vestager.

Kommissionen vil med forslaget også udvide muligheden for at give støtte til flere områder. Det gælder ren transport, energieffektivisering i bygninger og biodiversitet, ligesom naturgas også skal være omfattet, hvis de er forenelige med EUs reduktionsmål for 2030 og 2050.

Der skal også være en forenkling af reglerne. Medlemslande skal ikke længere bede EU-Kommissionen om lov, inden grønne investeringer med statsstøtte igangsættes, når en tidligere godkendelse er givet.