10. jan 2023 Kurser & arrangementer

Trænger du til at blive opdateret på sikkerhed og arbejdsmiljø?

I begyndelsen af 2023 afholder Dansk Fjernvarme et kursus og tre webinarer, som opdaterer dig på lovkravene inden for sikkerhed og arbejdsmiljø.

På et varmeværk arbejder du med mange forskellige risici. Fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø minimerer ikke blot ulykker, det skaber også en bedre trivsel blandt medarbejderne, da de føler sig trygge, når de går på arbejde.

Sikkerhed og arbejdsmiljø er et vigtigt fokus hos Dansk Fjernvarme, og derfor udbyder vi flere kurser og webinarer på området, så du løbende kan holde dig opdateret på nye regler og lovkrav.
Inden for de første tre måneder af 2023, har vi fire forskellige tilbud på området.

Du kan læse mere om de fire tilbud herunder:

  • Webinar om kemisk risikovurdering
    24. februar 2023, Online
    Mangler du overblik over de nye kemiregler og hvilke krav der er i Kemisk APV, I skal forholde jer til som fjernvarme- eller forsyningsselskab? Så deltag i dette webinar og bliv klædt på til opgaven.
  • Webinar om ATEX-APV
    10. marts 2023, Online
    Vil du gerne blive klogere på, hvordan I undgår eksplosioner og får styr på jeres lovpligtige risikovurdering af eksplosionsfaren? Så kom med til webinar om ATEX-APV og få grundlæggende viden om, hvad det indebærer, og hvordan I arbejder med det..
    OBS: Webinaret er kun for medlemmer af Dansk Fjernvarme.
  • Overblik og værktøjer til lovpligtige arbejdsmiljøopgaver
    16. marts 2023, Fjernvarmens Hus, Kolding
    Mange ønsker, at få et bedre overblik over arbejdsmiljømæssige lovkrav. Et nyt kursus giver en række konkrete værktøjer til at systematisere jeres arbejdsmiljøarbejde. Deltag på en-dagskursus, der samtidig tæller som supplerende arbejdsmiljøuddannelse.
  • Webinar om Biologisk APV
    24. marts 2023, Online
    Mangler du grundlæggende viden om biologiske agenser og den lovpligtige Biologiske Risikovurdering (Biologisk APV)? Så kom på webinar og få viden og undgå at medarbejdere bliver syge af arbejde i områder med flis, halm eller andet biologisk materiale.
    OBS: Webinaret er kun for medlemmer af Dansk Fjernvarme.

Hvorfor skal du vælge et kursus hos os?
Dansk Fjernvarme har mere end 20 års erfaring med udvikling og tilrettelæggelse af kurser og arrangementer, og hvert år deltager flere end 5000 personer på et af vores arrangementer.

Vi benytter os altid af erfarne fagspecialister og eksperter, og vi har fokus på kvalitet hele vejen igennem, hvilket vores deltagertilfredshed på 4,8 ud af 5 også viser.