11. aug 2022 Navne

Erfaren ingeniør styrker Dansk Fjernvarmes varmefaglige afdeling

Med erfaring fra Din Forsyning og som driftsleder for Oksbøl Varmeværk i bagagen er John Elmertoft trådt ind som seniorkonsulent i Dansk Fjernvarmes varmefaglige afdeling.

53-årige John Elmertoft har de sidste par måneder arbejdet i Varmefaglig Afdeling i Fjernvarmens hus i Kolding. Han er uddannet som ingeniør og maskinarbejder.

John Elmertoft arbejder med fjernvarmeinstallationer i bygninger og bygningernes forbrug af energi, herunder bygningsreglementet og tekniske anlæg i fjernvarmen.

Siden 2010 har John Elmertoft arbejdet i fjernvarmebranchen. Først som driftsleder ved Oksbøl Varmeværk, og siden 2013, har han arbejdet ved Din Forsyning / Varde forsyning og haft forskellige stillinger. Senest har John Elmertoft arbejdet som ingeniør.

John Elmertoft bor i Vrøgum ved Oksbøl med sin hustru Pia, deres tre børn og to plejebørn.