27. apr 2022 Temadag

Nyhed: Bliv opdateret på den nye tarifvejledning

Vær med, når Dansk Fjernvarme lancerer den opdaterede tarifvejledning, der introducerer nye måder at sammensætte tariffer på.

Dansk Fjernvarme inviterer til ny og spændende temadag, hvor vi præsenterer en ny og opdateret tarifvejledning. Den eksisterende tarifvejledning har flere år på bagen, og den nye version indeholder flere opdateringer til de kendte former for tariffer, samtidig med at den introducerer flere nye måder at sammensætte fjernvarmeselskabets tariffer på.

Temadagen holdes:
Dato: 23. maj 2022
Tid: 9.30-15.45 (morgenmad fra kl. 9.00)
Sted: Fjernvarmens Hus, Kolding

Temadagen er særligt aktuel for dig, der arbejder med eller har ansvar for selskabets økonomi, f.eks. som bestyrelsesmedlem, strategisk planlægger, projektleder eller driftsleder.

Læs mere og se temadagens program

Tariffer i fremtiden
Fjernvarmeselskaberne står i en ny tid, hvor der fra omverdenen er forventninger til:

  • Priser, der er konkurrencedygtige i forhold til individuelle løsninger
  • Priser, der holdes i ro trods det faktum, at vi står i en tid med krise i Ukraine og fokus på forsyningssikkerhed
  • At selskaberne yder deres bidrag til den grønne omstilling.

På temadagen kan du se frem til inspirerende indlæg, der giver indspark til, hvordan vi fremover arbejder med tariffer, ligesom du har mulighed for at give dit input til, hvordan vi skal arbejde med tariffer i fremtiden.

Tilmeld dig temadage om ny tarifvejledning her