09. nov 2021 Fagligt

DFH: Sidste frist for introduktionspris

Den 30. november er sidste frist for at komme med i Dansk Fjernvarmes Handelsselskab til introduktionspris.

Dansk Fjernvarmes Handelsselskab var til stede på Dansk Fjernvarmes Landsmøde i Aalborg med et introduktionstilbud for alle fjernvarmeselskaber og blev taget godt imod.

DFH tilbyder alle fjernvarmeselskaber at få administrativ hjælp inden for nogle ydelser. Vi går sammen og hjælper hinanden med at opfylde de mange myndighedskrav.

Det gælder biomasseadministration, hvor ny lovgivning kræver indberetning første gang i marts 2022 til myndighederne. Det gælder GDPR-administration og den nye Fjernvarmedeklaration. I 2022 følger flere ydelser.

DFH-ydelsen handler om dokumenthåndtering, kvalitetssikring, verifikation, auditering og rapportering til myndigheder. En nyudviklet IT-platform er fælles for ydelserne. Økonomien i DFH er et basisbeløb og et opgavebeløb efter valgte ydelser. DFH er nonprofit og priserne vil falde, når vi bliver mange.  

Intro-tilbud frem til 30. november 2021
For at I får mulighed for at komme godt i gang, har vi lavet et godt tilbud til alle medlemmer af Dansk Fjernvarme, som tilmelder sig inden månedens udgang:

  • Basisbeløb og valgte ydelser er gratis for resten af 2021.  
  • Halv pris på basisbeløbet for hele 2022.

Ydelser til fjernvarmeselskaber fra DFH er et supplement til medlemsservice fra Dansk Fjernvarme.

For at blive medlem, tilmelder I jer de ønskede ydelser på www.dfhservice.dk under ”Bliv medlem”.