23. okt 2021 Kurser & arrangementer

Få styr på afkøling og lavere returtemperatur

God afkøling er til gavn for både økonomi og miljø - jo lavere returtemperatur, jo bedre har man udnyttet varme-energien. Kom på kursus og få helt styr på afkøling og returtemperatur.

Fjernvarmevandets fremløbs- og returtemperatur har stor betydning – ikke blot for miljøet, men også for økonomien. Jo koldere fjernvarmevandet er, når det sendes tilbage til varmeværket, jo bedre har man udnyttet varme-energien. Det er derfor en rigtig god investering for varmeselskaberne at medarbejderne hele tiden er opdateret på nyeste viden omkring afkøling og returtemperatur.

Opgradér din viden om afkøling
Dansk Fjernvarme afholder det fornyede og opdaterede kursus i ’Afkøling – lavere rumtemperaturer’, som længe har været efterspurgt af Dansk Fjernvarmes medlemmer.

Kurset afholdes på flere datoer:

Dato: 23. – 24. november 2021
Sted: Fjernvarmens Hus, Kolding

Dato: 19.-20. januar 2022
Sted: Fjernvarmens Hus, Kolding

Dato: 05.-06. oktober 2022
Sted: Fjernvarmens Hus, Kolding

Kurset afholdes for første gang af Allan Krantz Jensen, som kommer med solid undervisningserfaring og 25 års erfaring med varmeanlæg fra utallige installationer, projekteringer og indreguleringsarbejde.

- På kurset går vi i dybden med indregulering af vandbårne varmeanlæg. På det teoretiske plan gennemgår vi begreber om flow, effekt, ventilkarakteristikker, rørtab og tryk, siger Allan og fortsætter:

- Kursisterne får beregningsværktøjer, som afprøves i praksis. De klædes på, så de via hydraulisk indregulering kan optimere afkøling og dermed opnå store økonomiske og anlægsmæssige fordele.

Læs mere om kurset her.

Stor efterspørgsel på kurset
Kurset er aktuelt for medarbejdere med ansvar for energirådgivning og vejledning af forbrugerne. Derudover er kurset også meget relevant for medarbejdere, som har ansvaret for at optimere flow og tryk i fjernvarmesystemet.

Vi anbefaler, at man tilmelder sig hurtigt, da der har været stor efterspørgsel på kurset, og der er et begrænset antal pladser.

Læs mere om ’Afkøling – og lavere returtemperatur’ og tilmeld dig her.