23. okt 2021 Service

Få styr på hvordan du kommunikerer målrettet med jeres kunder

NYHED: På dette todages kursus får du viden om og værktøjer til kommunikation, dialog og konflikthåndtering med fjernvarme- og forsyningsselskabernes kunder. 

Der er sat turbo under den grønne omstilling, og i takt med den øgede konkurrenceevne i fjernvarme- og forsyningssektoren, stiger nødvendigheden for at være helt skarp på, hvordan vi går i dialog med kunderne.

Derfor har Dansk Fjernvarme i samarbejde med konsulentvirksomheden NABOSKAB udviklet et kursus målrettet medarbejdere i fjernvarme- og forsyningsselskaber, som ønsker brugbar viden og konkrete værktøjer til målrettet kommunikation, konstruktiv dialog og effektiv konflikthåndtering med kunderne.

Kurset er helt nyt og afholdes for første gang:
Dato:
15.-16. november 2021
Sted: Fjernvarmens Hus, Kolding

Læs mere om kurset her

Kurset er målrettet både administrativt og teknisk ansatte i fjernvarme- og forsyningsselskaber.

Det lærer du på kurset
På kurset får du viden og bedre kompetencer inden for både mundtlig og skriftlig kommunikation samt konflikthåndtering. Du bliver udstyret med en række konkrete værktøjer, der kan bruges i dit daglige arbejde i både det telefoniske og fysiske møde med kunderne. Derudover lærer du, at foregribe, håndtere og nedtrappe konflikter i mødet med kunder og andre relevante interessenter. Se det fulde program her

Undervisere
Underviserne er Nina Nagskov Jørgensen og Kristoffer Ravnbøl fra Naboskab. Naboskab er en konsulentvirksomhed, der er specialiseret i adfærdsdesign, samskabelse og dialog inden for energi, miljø, ressourcer og affald. Naboskab laver workshops, kurser og brugerundersøgelser, der fremmer forståelsen for kommunikation, adfærd og konflikt.

Dansk Fjernvarme har oplevet stor efterspørgsel på kurset, og minder derfor om, at vi har begrænset antal pladser.