Gl. Rye har haft fjernvarme i 25 år. Først med gas som et af de såkaldte barmarksværker – men de seneste seks år på 85 procent fossilfri varme fra et solvarmeanlæg og en grundvandsvarmepumpe.

- Vi skal og vil blive 100 procent fossilfrie, og derfor kigger vi konstant på nye udviklingsmuligheder sammen med vores rådgivere. Heldigvis bærer arbejdet frugt. Det bliver nemmere og nemmere at sælge vores produkt til nye kunder – om det så er nybyggere eller de sidste olieforbrugere. Folk kan se, at det grønne varmefællesskab er sagen, og det glæder os, siger formand Søren Frandsen, Rye Kraftvarmeværk i en pressemeddelelse.

Men historien om Rye Kraftvarmeværk begynder i 1993, hvor en gruppe borgere gik i spidsen for at få fjernvarme til byen. De fik samlet god opbakning fra resten af indbyggerne, og allerede i efteråret 1994 gik byggeriet af det naturgasfyrede kraftvarmeværk i gang.

- Vi leverede varme til de første forbrugere allerede i december 1995, og i slutningen af maj 1996 var anlægget færdigbygget. Derfor kunne vi med sindsro køre for fuld gas ved indvielsen d. 14. juni 1996. Det var en stor ting at kunne sætte flueben ved et projekt til 29 millioner kroner, oplyser formanden.

Men da gaspriserne ved årtusindeskiftet steg, og prisen på el faldt, fik kunderne en dobbelt så høj regning på varme. Og så blev bestyrelsen skældt ud henover køledisken i Brugsen.

- Folk troede jo, at vi havde sovet i timen. Men sagen er, at politikerne var løbet fra deres løfter. Regningen endte hos forbrugerne ved alle barmarksværkerne, fortæller sekretær Ove Krogsøe.

Derfor besluttede bestyrelsen at gå andre veje og fik kontakt til PlanEnergi, der foreslog at koble en grundvandsvarmepumpe på deres gasfyrede kraftvarmeværk.

Og 2. marts 2015 blev det EUDP-støttede anlæg indviet.

- Det nye anlæg blev netop det vendepunkt, som vi havde håbet og satset på. 15 års hårdt arbejde mod en stabil drift og et acceptabelt prisleje havde nået sit foreløbige mål. Nu kunne vi gå i Brugsen med oprejst pande, siger Ove Krogsøe.