Torsdag den 22. april 2021 bliver Dansk Fjernvarmes generalforsamling for første gang afholdt virtuelt. Det sker for at overholde restriktioner i forhold til det forsamlingsforbud, der stadig gælder som følge af Covid-19.
For at afviklingen af generalforsamlingen kommer til at forløbe så glat som muligt, er det nødvendigt for deltagerne at benytte sig af de to programmer Microsoft Teams og Assembly Votes.
Microsoft Teams bruges til kommunikationen under generalforsamlingen, mens Assembly Votes bruges til at vise præsentationer og afvikle afstemninger – herunder også valg til bestyrelsen.
- Vi håber, at så mange medlemmer som muligt kan deltage i vores online udgave af generalforsamlingen, selvom det selvfølgelig ikke er helt den samme følelse som normalt. Og næste år forventer vi naturligvis at være tilbage i de fysiske rammer igen, siger direktør i Dansk Fjernvarme Kim Mortensen.
Der er på nuværende tidspunkt 139 tilmeldte til generalforsamlingen.
I videoen herunder kan du blandt andet se, hvordan du deltager i generalforsamlingen, beder om ordet under selve generalforsamlingen – og hvordan afstemninger foregår.
Indholdet du prøver at tilgå kan indeholde cookies