19. jan 2021 Lokalt

Assens Fjernvarme har 1.000 nye grønne kunder i kikkerten

I 2011 konverterede Assens Fjernvarme 400 naturgaskunder til fjernvarme i Ebberup, og en ny plan omfatter konvertering af 1.000 kunder til grøn fjernvarme i seks mindre byer i lokalområdet.

Efter en pause på 10 år er der nu igen planer om en stor udrulning af grønne konverteringer hos Assens Fjernvarme. I dag er der 3.400 kunder i selve Assens - foruden nabobyen Ebberup, der blev konverteret til fjernvarme i 2011.

- For 10 år siden konverterede vi 400 husstande i Ebberup. Vi måtte tage kampen med det lokale naturgasselskab, men vi vandt og fik konverteret 95 procent af husstandene i Ebberup. Siden har vi ikke konverteret nye områder til fjernvarme, men så fik vi en henvendelse fra en af vores mindre nabobyer om muligheden for at konvertere. Og så fik vi en henvendelse mere og en mere, og til sidst var der fem mindre byer, som viste interesse for at konvertere. Da vi så, hvor de fem byer lå på kortet, pegede pilen klart på, at vi også skulle prøve at få konverteret Aarup, som ligger cirka 17 km fra Assens. Det er en større by, som det ville give rigtig god mening og økonomi at prøve at få konverteret, hvis vi alligevel skal i gang med at etablere en transmissionsledning, fortæller Marc Roar Hintze, direktør hos Assens Fjernvarme.

17 km transmissionsledning
Foreløbig skal der udarbejdes et projektforslag om de nye konverteringer, som bestyrelsen for Assens Fjernvarme skal godkende. Sideløbende skal dialogen med de potentielle kunder i Aarup og de fem andre byer forstærkes – hvilket dog er en udfordring i coronatider.

- Normalt ville vi holde informationsmøder, hvor vi inviterer alle de potentielle kunder, men det kan ikke lade sig gøre i øjeblikket, så vi er lidt udfordret i vores kommunikation. Men vi skal nok finde en løsning, og forhåbentlig kan vi sende en ansøgning til konverteringspuljen i løbet af 2021. Hvis vi kan få støtte, vil det gøre hele projektet meget mere rentabelt og attraktivt for både vores kunder og vores selskab, siger Marc Roar Hintze.

Blandt andet skal der etableres en 17 km lang transmissionsledning fra Assens til Aarup. Budgettet er anslået til cirka 145 millioner kroner. Men det afskrækker ikke direktøren.

- Hvis vi kan få et fornuftigt tilskud fra puljen, er jeg sikker på, at vi kan lave et godt konverteringsprojekt, hvor rigtig mange af de nuværende olie- og gaskunder vil opleve markante reduktioner i deres varmeudgifter. Oliekunder, der måske betaler 25.000 kroner årligt, vil nok opleve cirka en halvering af deres varmeudgift, så vi forventer, at rigtig mange vil være interesserede i at konvertere til fjernvarme, siger Marc Roar Hintze.

Assens Fjernvarme har nogle af landets laveste fjernvarmepriser, og direktøren forventer, at man med 1.000 nye kunder foruden nye produktionsanlæg på vej, som vil optimere el- og varmeproduktion, kan sænke varmeprisen yderligere.

Grøn varme siden 1988
Ud over at spare penge på varmeregningen vil de nye kunder få leveret 100 procent bæredygtig fjernvarme. Assens Fjernvarme har nemlig været CO2-neutrale siden 1988, da man idriftsatte sit første biomassevarmeværk.

- Assens har været blandt pionererne for grøn fjernvarme, siden vi begyndte at bruge biomasse for 32 år siden. Vi er fortsat med biomassen siden dengang, men har nu suppleret med først en vindmølle og i foråret 2021 idriftsætter vi både en stor varmepumpe og en solcellepark, så vi bliver mindre afhængige af biomasse, der nu politisk betegnes som en overgangsløsning. Vores fjernvarme vil fortsat være fuldstændig grøn og bæredygtig, og vi har faktisk ledig produktionskapacitet og kan derfor lave den nødvendige varme til 1.000 nye kunder uden at skulle etablere flere varmeproducerende anlæg, siger Marc Roar Hintze.

Trods disse positive omstændigheder er han meget utilfreds med, at tilslutningspligten til fjernvarme blev fjernet i januar 2019.

- For mig at se er det den helt forkerte vej at gå i den grønne omstilling, som Danmark er i gang med. Hvis vi har klimaet som målestok for, hvordan vi skal producere varme her i landet, så burde man have tilslutningspligt alle steder, hvor det giver samfundsøkonomisk og CO2-mæssig mening. Kun de steder hvor regnestykkerne ikke klart peger på fjernvarme, burde man give tilladelse til individuelle løsninger som varmepumper. Kunderne har heller ikke frit valg, når det gælder vand, kloak og elforsyning, og det er jo fordi, at det giver samfundsøkonomisk mening at etablere kollektive løsninger, når det gælder stor og kostbar infrastruktur. Fjernvarmen har så mange fordele sammenlignet med individuelle løsninger, at det kun bør være de mest fjernt- og spredtliggende husstande, som har andre valgmuligheder end fjernvarme, siger Marc Roar Hintze.

1.000 varmepumper eller 1.000 nye fjernvarmekunder?
Betingelsen for at gennemføre konverteringsprojektet er, at mindst 60 procent af de potentielle 1.000 husstande bliver fjernvarmekunder – så økonomien kommer til at hænge sammen.

- Jeg synes, det vil være meget, meget ærgerligt, hvis vi oplever, at vores konverteringsprojekt falder til jorden, hvis 50 procent vælger varmepumper i stedet for fjernvarme, for det betyder jo, at de andre 50 procent heller ikke får fjernvarme, men formodentlig også varmepumper, som der gives tilskud til. Så har man 1.000 varmepumpekunder i stedet for 1.000 kunder med fjernvarme. Giver det samfundsøkonomisk og klimamæssigt mening? Jeg mener, at 1.000 fjernvarmekunder giver langt flere fordele samfundsøkonomisk og klimamæssigt end 1.000 varmepumpekunder, og jeg kan være i tvivl, om politikerne helt har forstået konsekvenserne af de støtteordninger, der nu er besluttet. Strømmen fra stikkontakterne til varmepumperne er langt fra helt grøn endnu og bliver det ikke lige foreløbig. Varmepumpers levetid er meget kortere end fjernvarmeinstallationer og skal udskiftes løbende. Har man regnet samfundsøkonomi og på udgiften til udbygningen af el-transmissionsnettet, hvis der skal installeres flere hundrede tusinde varmepumper, som kun kan bruge strøm? Fjernvarme kan udnytte varme fra alle energikilder og teknologier, for al energi bliver jo i sidste ende til varme. Samfundsøkonomisk tror jeg, at en udbygning af fjernvarmenettet er den bedste og mest klimavenlige løsning, når vi samtidig hermed anvender strømmen til transport, Power-to-X og de andre steder, hvor elektricitet giver mening, og lad os bruge spildproduktet herfra, altså varme, til opvarmning. Det tror jeg godt, man kan opstille nogle objektive kriterier for, hvis der er politisk vilje, siger Marc Roar Hintze.