28. okt 2020 Økonomisk regulering

Fjernvarmens forslag til ny regulering af selskaberne

Energistyrelsen er i gang med at forberede regeringens udspil til nye modeller for regulering af fjernvarmeselskaberne. Dansk Fjernvarme har sendt en række bidrag til styrelsens arbejde.

Michael Fibiger
Økonomisk konsulent, Dansk Fjernvarme
T: 2490 9382
M: fib@danskfjernvarme.dk

Kort før sommerferien blev der indgået en klimaaftale for energi og industri. Aftalen fastlægger, at regeringen skal fremlægge forskellige modeller for den fremtidige regulering af fjernvarmeselskaberne og herefter indkalde til politiske forhandlinger inden årets udgang. Energistyrelsen står for arbejdet med at forberede regeringens udspil.

Dansk Fjernvarme har afholdt flere møder med Energistyrelsen og sendt fem skriftlige bidrag til styrelsens arbejde med at forberede regeringens udspil. De fem skriftlige bidrag kan findes på linkene i teksten nedenfor, hvor det også er kort beskrevet, hvad dokumenterne omhandler.

Forskellige modeller til regulering af fjernvarmeselskaberne
Det første bidrag sendte vi uopfordret 28. august til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til brug for en indledende drøftelse, som vi meget gerne ville have med de embedsmænd, som skulle i gang med at forberede regeringens udspil til modeller for regulering af fjernvarmen. Klimaftalen indeholder fire krav til den fremtidige regulering om, at den skal understøtte

  1. en omstilling af fjernvarmesektoren,
  2. klimamål,
  3. omkostningseffektivitet og forbrugervenlige priser, og at det sker
  4. uden at give unødvendige administrative byrder.

Der er desuden fire overordnede typer af regulering, som vil kunne anvendes til regulering af fjernvarmeselskaberne:

  1. hvile-sig-selv-regulering,
  2. indtægtsrammer og benchmarking,
  3. aftalebaseret regulering i form af brancheaftale og
  4. konkurrence på rumopvarmning.

I bidraget ser vi på, hvilke af disse fire typer af regulering, der bedst lever op til klimaaftalens fire krav. Det er vores vurdering, at hvile-i-sig-selv-regulering og en brancheaftale bedst opfylder klimaaftalens krav, og at der derfor især bør ses på disse reguleringsformer samt varianter og kombinationer af disse.

Dokumentet kan ses her (pdf).

Forslag til ny regulering af fjernvarmen
Det andet bidrag sendte vi en måned senere, 28. september, til Energistyrelsen, som havde anmodet om et eksempel på, hvordan en kombination af elementer fra den nuværende regulering kombineret med elementer fra vores forslag til en brancheaftale kunne skrues sammen. Forslaget er en kombination af følgende elementer: Videreførelse af de nuværende regler om hvile-i-sig-selv-regulering med dækning af nødvendige omkostninger og forbrugerejede selskaber drevet efter non-profit-modellen

Nye regler, som sikrer, at selskaberne er omkostningseffektive i investeringer og drift, og at de gennemfører en grøn omstilling frem mod 2030 (en del af vores forslag fra CO2-neutral fjernvarme i 2030). 

Ændringer i regler: (a) Ophævelse af reglerne om godkendelse af investeringer, (b) styrkelse af kommunale værktøjer til varmeplanlægning i forskellige lokalområder og (c) fuld gennemsigtighed i hvert enkelt selskabs overholdelse af reglerne.

Dokumentet kan hentes her (pdf).

Konkretisering af delelementer i vores forslag
Det tredje bidrag sendte vi 6. oktober til Energistyrelsen. Styrelsen havde på et forudgående møde bedt os om at konkretisere, hvad selskaberne skal oplyse ift. vores forslag om nye regler om omkostningseffektivitet og grøn omstilling, om Forsyningstilsynets opgaver ift. overholdelsen af reglerne og om de administrative byrder herved. Vores bidrag indeholdt derfor en række eksempler på, hvordan meget detaljerede konkretiseringer af vores forslag kunne se ud. Vi understregede samtidig, som vi har gjort en række gange overfor styrelsen, at vi er meget åbne for at diskutere, hvordan reglerne kan udformes og implementeres.

Dokumentet kan hentes her (pdf).

Justering af varmeforsyningslovens regnskabsregler
Den 6. oktober sendte vi også vores fjerde bidrag til Energistyrelsen. Styrelsen havde ligeledes på det foregående møde anmodet os om at komme med forslag og kommentarer til, hvad der bør justeres i varmeforsyningslovens regnskabsmæssige regler.

Vores udgangspunkt er her, at når det ikke er muligt at lave tilfredsstillende og retvisende sammenligninger på tværs af selskaberne, skal regulering ikke bygge på sådanne sammenligninger. Der er i givet fald heller ikke et regulatorisk behov for standardisering af regnskabsreglerne, og reglerne bør i stedet indrettes på at begrænse de administrative byrder og at give selskaber fleksibilitet til fx at holde stabile forbrugerpriser.

Dokumentet kan hentes her (pdf).

Reguleringsmodellers virkninger og evne til at opfylde klimaaftalens krav
Vi sendte det femte og indtil videre sidste bidrag uopfordret til Energistyrelsen 19. oktober. På møderne har styrelsen lyttet til vores forslag, men ikke villet gå nærmere ind i drøftelser om de forskellige modellers fordele, ulemper, virkninger og evne til at opfylde klimaaftalen krav til modellerne.

I bidraget peger vi derfor på nogle overordnede spørgsmål, som bør afklares ifm. forberedelsen af regeringens oplæg om forskellige reguleringsmodeller, som skal opfylde de fire krav i klimaaftalen. Det drejer sig om følgende spørgsmål:

  • Hvor er den brændende platform for at få indført mere kontrol med fjernvarmeselskaberne?
  • Hvor er den brændende platform for at få indført ny regulering?
  • Hvordan sikres, at selskaberne omstilles og foretager investeringer i klimamål, hvis reguleringsmodellen er konkurrence på rumopvarmning?
  • Hvordan kan regulering med indtægtsrammer og benchmarking leve op til kravene i klimaaftalen?

Vores argumenter og kommentarer til spørgsmålene ovenfor fremgår af dokumentet, som du kan hente her (pdf).

Det videre forløb
Det er ikke klart, hvad det videre forløb bliver. Vi ved derfor ikke, om der i det videre forløb  bliver mulighed for at drøfte forskellige modellers virkninger eller kommentere på udkast til regeringens oplæg.

Vores udgangspunkt har været og er stadig, at vi meget gerne bidrager til processen med at finde en god regulering til fjernvarmeselskaberne, som kan understøtte selskabernes arbejde med at opfylde klimaaftalens krav. Vi vil meget gerne drøfte, hvordan det bedst kan ske, og vi vil også gerne overveje forskellige varianter og kombinationer af både kendte og nye reguleringsformer.