14. jan 2019

Se billederne: Velbesøgt nytårsstafet

Energisektoren var samlet, da Dansk Fjernvarme for anden gang afholdt sin "Nytårsstafet". Mange lagde vejen for at høre departementschef Morten Bæk og den socialdemokratiske næstformand Dan Jørgensen tale.   

Der blev lidt trangt og lidt varmt i Forsyningens Hus, hvor Dansk Fjernvarme, Danva og Dansk Affaldsforening også holder til. Til gengæld var stemningen fin blandt de mange deltagere. Yderst tv. kan skimtes Hans Henrik Lindboe, EA Energianalyse, forrest tidl. vicedirektør i CTR, Jan Elleris og bag ham Søren Berg Lorenzen, energichef ved Frederiksberg Forsyning. Foto: Jens Panduro
Der var hældt bobler op til 70 gæster i Forsyningens Hus, hvor næstformand for Dansk Fjernvarme, Lars Goldschmidt, den tidligere socialdemokratiske boligminister Carsten Hansen og medlem af bestyrelsen i FIF, Søren Edlefsen, også deltog. Foto: Jens Panduro
Mange gæster benyttede lejligheden til at få "den der snak." Her er det Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen, der hilser på Dan Jørgensen og Carsten Hansen. Dan Jørgensen var den ene af de to talere til Nytårsstafetten. Foto: Jens Panduro
Kim Mortensen kunne glæde sig over et rekordhøjt antal deltagere, da han bød velkommen. Foto: Jens Panduro
Der lyttes til de to taleres budskaber om fremtidens energisektor. Her er det medlem af Dansk Fjernvarmes bestyrelse, Leif Jeppesen (tv), Michael Fibiger, økonomisk konsulent i Dansk Fjernvarme (midten) og Søren Büchmann, energipolitisk chef i Dansk Erhverv i forgrunden. Foto: Jens Panduro
Morten Bæk blev ny departementschef i 2018 og kan gøre status over en lukket energiaftale. Her taler han for forsamlingen.
Astrid Birnbaum, direktør i Høje Taastrup Fjernvarme, Jan Kauffmann, økonomidirektør i HOFOR, direktør Lars Gullev og vicedirektør Morten Stobbe - begge fra VEKS - var også blandt gæsterne.
Der lyttes opmærksomt. Her er det Jan Elleriis og formanden for EUDP, Ann-Dorthea Larsen i samtale. Foto: Jens Panduro
Departementschef for Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Morten Bæk under sin tale. Foto: Jens Panduro
Både Morten Bæk og Dan Jørgensen modtog hver deres fjernvarmerør med et par veludvalgte fakta om fjernvarmesektoren. Foto: Jens Panduro
Nina Jørgensen fra Dansk Affaldsforening i snak med Birger Laursen, International Chef i Dansk Fjernvarme. Foto: Jens Panduro
Efter halvanden times tid tyndede det lidt ud i deltagerne. Flere var på vej til EAs nytårstræf for at fortsætte snakken. Foto: Jens Panduro
Der var bobler og kransekage. Og der var masser af gæster, god stemning og et par velvalgte taler fra to meningsdannere i energiverdenen.

Sådan nogenlunde kan man beskrive Dansk Fjernvarmes Nytårsstafet, der i fredags samlede energisektoren for at hilse på og tage fat på et nyt energiår sammen. For intet tyder på, at 2019 bliver mindre spændende end 2018, hvor der blev lukket en energiaftale. I 2019 får Danmark nemlig en ny regering, og et nyt regeringsgrundlag varsler formentligt også forandringer i energisektoren.

Nytårsstafetten havde besøgende fra virksomheder, fjernvarmeselskaber, grønne organisationer, politikere og ministeriet - og Dansk Fjernvarmes udsendte fotograf fangede et par af øjeblikkene i billedgalleriet herunder. Se om du kan finde dig selv eller en af de to talere, Morten Bæk, departementschef i Energi-, forsynings- og klimaministeriet eller Dan Jørgensen, næstformand i Socialdemokratiet.