24. nov 2017

Samfundsøkonomiske beregninger bremser grøn omstilling

Hvis ikke forudsætningerne i de samfundsøkonomiske beregninger moderniseres, risikerer kravet at blive en hæmsko for den grønne omstilling, mener Dansk Fjernvarme.

Politisk er der enighed om, at den danske energiforsyning skal omstilles til vedvarende energikilder. Men som det er nu, står de nuværende modeller for samfundsøkonomiske beregninger, ofte i vejen for omstillingen, da de ikke tager højde for de forskellige brændslers reelle samfundsomkostninger.

Fjernvarmesektoren er som den eneste energisektor underlagt godkendelseskrav af sine investeringer, jf. projektbekendtgørelsen, der fastsætter, at alle fjernvarmeinvesteringer skal udvise en samfundsøkonomisk gevinst, inden en investering kan godkendes.

Dertil kommer kravet om positiv samfundsøkonomi i det enkelte fjernvarmeprojekt.

- Som udgangspunkt er det positivt, at man bruger samfundsøkonomi til at udvælge de økonomiske billigste løsninger i omstillingen til vedvarende energi, siger økonomisk konsulent Anders Jespersen fra Dansk Fjernvarme.

- Problemet opstår dog, når samfundsøkonomien ikke i tilstrækkelig grad giver et retvisende billede af, hvad der er den billigste omstilling, siger han.

Dansk Fjernvarme mener derfor, at det er på tide med en ny model for de samfundsøkonomiske beregninger.

- Samspillet mellem de samfundsøkonomiske og de selskabsøkonomiske beregninger er til stadighed udfordret. Igennem flere år har planlagte investeringer i de selskabsøkonomiske billigste energikilder så som biomasse, varmepumper og sol, i mere eller mindre grad været bremset af samfundsøkonomien, da det er svært at få positiv samfundsøkonomi i de grønne projekter, lyder det fra Anders Jespersen, der oplyser, at det ofte går ud over konverteringer i byområder fra naturgas til fjernvarme.

Lav CO2-kvotepris afspejler ikke omkostninger
Han forklarer, at de forudsætninger, der er for beregningerne lige nu, ikke tegner et tilstrækkeligt billede af, at fremtidens fjernvarmesystem skal baseres på vedvarende energi, samtidig med at det sikrer billig energi til forbrugerne.

- Myndighederne hænger stadig fast i en gammel tankegang, hvor det drejede sig om udbredelse af naturgassen. Dette tankesæt var rigtigt og godt for 20 år siden. Men i dag står vi overfor en udfordring, der hedder nedbringelse af CO2, samtidig med at mængderne af naturgas i Nordsøen bliver færre og færre, hvorfor vi om ganske få år er nettoimportører af naturgas, siger Anders Jespersen.

Dansk Fjernvarme mener, de samfundsøkonomiske redskaber skal tænkes om, så de er med til at skabe og understøtte et energisystem, der løser udfordringerne med nedbringelse af CO2, men også forsyningssikkerhed, især hvis vi ikke allerede nu forholder os til det.

- Læren fra to oliekriser burde være indarbejdet i de redskaber, vi styrer vores investeringer efter inden for energisektoren, siger han.

- Et eksempel er prisen på udledning af CO2, hvor myndighederne holder fast i, at prisen skal være en lav pris baseret på kvotemarkedsprisen. Men kvotemarkedsprisen er fastsat ud fra et kunstigt marked, der ikke har noget at gøre med f.eks. skadesvirkningen ved CO2, hvilket andre skadelige udledningsstoffer ellers har i de samfundsøkonomiske beregninger, siger Anders Jespersen.

- Dermed bliver CO2-prisen en noget kunstig størrelse i en beregning, der skal lægge retningen for investeringer mange år frem, forklarer Anders Jespersen.

Den økonomiske konsulent fremhæver også, at det er en markant del af problemstillingen, at fjernvarmeselskabernes projektforslag skal genberegnes ved nye forudsætninger.

- Og hver gang skal projektet i høring. Og under høringsprocessen kan forudsætningerne ændre sig igen, hvorfor projektet skal i høring på ny. På den måde kan det ende i en uendelig proces, forklarer Anders Jespersen.

Beregninger er et brugbart redskab
Han erkender dog, at selvom det virker som om, de samfundsøkonomiske beregninger vil give mest fjernvarme ved at blive lagt i en affaldsbeholder og kørt på et forbrændingsanlæg, så har redskabet værdi.

- Men det er selvfølgelig afhængigt af, at redskabet er med til at sikre de billigste løsninger og ikke får karakter af, at skulle beskytte en tankegang, der høre fortiden til, siger Anders Jespersen.

- I energisystemet arbejder vi med så store investeringer, der rækker 20 til 30 år frem i tiden, at som samfund har vi en fordel i, at vi vælger de billigste løsninger, da fejlinvesteringer er noget, som også den næste generation af samfundsborgere skal være med til at betale, siger Anders Jespersen.

- Vælger man fortsat at bruge de samfundsøkonomiske beregninger som stopklods, må redskabet væk. Og så bør det alene være ’et frit marked’ baseret på selskabsøkonomi, der bør være retningsbestemmende for investeringerne i energisystemet, mener den tekniske konsulent fra Dansk Fjernvarme.

Dansk Fjernvarme har tidligere foretaget en rundspørge om fremtidige investeringer blandt sine medlemmer. Ud fra besvarelserne vurderer Anders Jespersen, at 70 udvidelsesprojekter vil have en bedre chance for at komme igennem med nye beregninger.

Dansk Fjernvarme er i samarbejde med GATE 21 og Roskilde Universitet ved at udarbejde et forslag til at omtænke modellen for samfundsøkonomiske beregninger. Forslaget udarbejdes som en del af projektet "Grøn Kollektiv Varme”.