08. nov 2016

Stort fald i planlagte solvarme-anlæg

Ifølge de seneste tal om solvarme vil der ikke blive installeret ret mange kvadratmeter solvarme i de kommende år. Det skyldes usikkerheden omkring solvarme og energibesparelser, vurderer rådgiver.

Indholdet du prøver at tilgå kan indeholde cookies

En del af indholdet på denne side kommer fra en tredjepart og kan indeholde cookies.
For at se indholdet skal du acceptere alle cookies

I løbet af de seneste 10 år er solvarmeanlæg myldret frem blandt de danske fjernvarmeselskaber som paddehatte i en skovbund. Udbredelsen er nærmest sket med en eksploderende kraft, der indtil videre toppede her i 2016, hvor der blev etableret 467.000 kvadratmeter solfangere fordelt på nye og eksisterende anlæg – med hele 29 nye anlæg.

Men fra 2017 og frem ser billedet noget anderledes ud. Her er der foreløbig kun planlagt 162.000 kvadratmeter solfangere – og blot to nye solvarmeanlæg.

Læs også: Interview: Energibesparelsen er afgørende

Faldet af projekterede nye anlæg har blandt andet betydet, at den nordjyske solfanger-producent Arcon-Sunmark har måttet afskedige 25 ud af 75 medarbejdere.

Manglende aftale bærer skylden
Baggrunden for det voldsomme fald i udbygningen af solvarme ligger blandt andet i en manglende aftale omkring energibesparelser, vurderer selvstændig rådgivende ingeniør og konsulent Per Kristensen, der har mange års erfaring med solvarme-projekter.

- Tilskud fra energibesparelser har absolut været en driver for, at så mange fjernvarmeselskaber har investeret i solvarme de seneste år. Der skal være økonomi i solvarme. Og hvis balancen ikke er der længere, så er der ikke noget incitament til at investere i solvarme, lyder det fra Per Kristensen.

Der skulle ellers være landet en ny energispareaftale inden 1. januar 2016. Men selvom der længe har ligget et fælles brancheudspil, er der her 11 måneder efter deadline endnu ikke landet en politisk aftale.

Læs også: Energibesparelser: 2016 blev et spildt år

Når der så alligevel etableres solvarme i 2017, skyldes det ifølge Per Kristensen, at der i høj grad er tale om udbygninger:

- Hvis det er en udvidelse af et eksisterende anlæg, så er det meget billigere at realisere. Derudover er priserne på solvarmeanlæg også faldet. Og hvis man holder sig til relativt små anlæg, så er den økonomiske bet for at misse energibesparelserne relativt begrænset, oplyser han.

Et mættet hjemmemarked
Den rådgivende ingeniør mener dog også, at faldet i investeringer har en anden årsag:

- Markedet i Danmark er til en vis grad ved at være mættet, når man taler mindre anlæg, hvor man ikke bruger sæsonvarmelager, vurderer Per Kristensen.

Han mener dog, at der kan komme en opblomstring i solvarme igen fordelt på meget store anlæg tilknyttet centrale fjernvarmeværker forbundet med transmissionsledninger.

- Og her kan en ny længerevarende energispareaftale, hvor solvarme tæller med, være med til at skubbe til udviklingen, siger Per Kristensen.

Det uvildige rådgivningsfirma PlanEnergi, der opsamler statistik for solvarmeinvesteringer, har i en analyse vurderet, at Danmark med den nuværende hastighed i 2030 vil have 4-8 millioner kvadratmeter solfangere. Det vil sammenlagt dække 16 procent af den samlede danske fjernvarmeproduktion. Lige nu har vi lidt over 1 million kvadratmeter. PlanEnergi mener, at potentialet for solvarme er så højt som 40 procent af den samlede varmeproduktion.

Mens der er sket et fald i solvarmeinvesteringer i Danmark, er der begyndt at ske noget i resten af Europa. I byen Graz i Østrig er man i øjeblikket ved at planlægge, hvad der bliver verdens absolut største anlæg på hele 500.000 kvadratmeter solfangere. Altså knap tre gange så stort som det anlæg, der er ved at blive bygget i Silkeborg.