24. nov 2015 Kurser & arrangementer

Temadag om nyeste lovgivning

Lovgivningen på fjernvarmeområdet ændrer sig løbende, og det er derfor vigtigt at holde sig opdateret på de nyeste ændringer. Dansk Fjernvarme inviterer nu til den årlige temadag om nyeste lovgivning.

Temadagen om den nyeste lovgivning afholdes den 14. januar og henvender sig til alle medarbejdere, som ønsker at blive ajourført med de vigtigste og nyeste lovgivninger inden for fjernvarmeområdet.

Formålet med temadagen er at give deltagerne et godt overblik over de vigtigste ændringer i love, direktiver, administrative regler og afgørelser m.m. Paragraffer og principper bliver formidlet på en forståelig måde og til det vidensbehov deltagerne sidder med.

På temadagen vil der blandt andet være indlæg fra Energistyrelsen, Energitilsynet, Ankenævnet for Energiområdet og selvfølgelig Dansk Fjernvarme ved både faglig chef Astrid Birnbaum og jurist Birthe Boisen.