23. jan 2023 Fagligt

Overblik for biomassebrændslers bæredygtighed er klar

Energistyrelsen har offentliggjort den første afrapportering om bæredygtighed af biomassebrændsel i Danmark. Medlemmerne kommer flot i mål, mener Dansk Fjernvarme.

93 fjernvarmeselskaber har nu indrapporteret bæredygtighed for deres forbrug af biomassebrændsler for andet halvår for 2021 til Energistyrelsen. Den er netop offentliggjort, og den viser, at de danske fjernvarmeselskaber lever op til den danske lovgivning for bæredygtig biomasse

Det er første gang, der er lavet en opgørelse, hvor det har været et lovkrav for selskaberne at indberette bæredygtigheden af deres biomassebrændsel. Tidligere var omkring 20 selskaber omfattet af den frivillige brancheaftale; nu er det 93, fremgår det af opgørelsens fra Energistyrelsen.

- Jeg vil sige, at det er gået smertefrit for selskaberne at gå fra en frivillig til en lovpligtig ordning, konstaterer fagkonsulent Maria Dahl Hedegaard fra Dansk Fjernvarme, der mener, at medlemmerne er lykkedes godt med at leve op til de skrappe krav om bæredygtighed.

- Der er tale om brændsel, hvor der her og nu ikke er andre anvendelsesmuligheder. Det er restprodukter, der ikke kan bruges til andet, slår hun videre fast.

Selskaber lever op til skrappe krav
Maria Dahl Hedegaard pointerer, at opgørelsen fra Energistyrelsen ”kun” dækker over ca. 36 procent af al fast biomasse, der blev benyttet i Danmark i 2020, men mener samtidig, at opgørelsen skaber en endnu større gennemsigtighed på området.

Konkret viser opgørelsen således, at de danske fjernvarmeselskaber, der bruger biomasse til el- og varmeproduktionen, formår at leve op til de skrappeste bæredygtighedskrav i verden.

Opgørelsen fortæller bl.a., at fordelingen på brændselstyper fra anden halvdel af 2021 viser, at flis står for 12.290 TJ fra varmeproducenterne, mens træpiller står for 4.383 TJ ud af den samlede varmeproduktion på 18.645 TJ.

Af opgørelsen fremgår det også, at stammetræ fra skov med en andel på 49 procent udgør den største andel af biomasse fra skov. Restprodukter fra skovbrug står for en andel på 32 procent – de sidste 19 procent kommer fra energitræ.

- Opgørelsen præciserer, at det for alle tre biomassetyper gælder, at det typisk er træ af en kvalitet, som ikke pt. er efterspurgt hos savværker og anden træindustri. Sagt med andre ord, så gælder det fx for stammetræet, at det er fældet for at skulle bruges i træindustrien, men at træet af forskellige årsager ikke kunne blive brugt til det. Det kunne være fordi træet har været udsat for billeangreb, fugtskader, svampeangreb eller noget helt andet, og at man derfor i stedet bruger det som biomasse i el- og varmeproduktionen, siger Maria Dahl Hedegaard.

Emissionsbesparelsen er større end ventet
Opgørelsen indeholder selvfølgelig også en oversigt over, hvor biomassebrændslet kommer fra, og ikke overraskende, så stod Baltikum for en del af leverancerne med 41 procent – Letland, Estland og Litauen. 18 procent af biomassebrændslet kom fra Danmark i anden halvdel af 2021.

Og så viser opgørelsen fra Energistyrelsen, at anlæggene ligger langt over kravene til gennemsnitlig emissionsbesparelse for CO2. Kravene er hhv. 75 % for træbiomasse og 70 % for landbrugsbiomasse, mens den gennemsnitlige drivhusgasemissionsbesparelse per anlæg i perioden var 90,6 %.

- Det er naturligvis noget, som fjernvarmeselskaberne kan og skal være stolte af, fordi det giver et væsentligt bidrag til kravene om CO2-reduktion, siger Maria Dahl Hedegaard.

Du kan læse hele rapporten hos fra Energistyrelsen ved at downloade den fra  højre spalte her på siden.