En fyldt landsmødesal, en udsolgt træfpunktudstilling, snak og netværk mellem kollegaer på tværs af hele energisektoren. Sådan plejer landsmødet at være og i år bliver ingen undtagelse, når Tivoli Hotel & Congress Center danner rammen om det 63. Landsmøde.
Temaet for landsmødet 2022 er: Fart på et grønt Danmark, og du kan se frem til spændende diskussioner om nødvendigheden af og mulighederne for at sætte ekstra fart på den grønne omstilling.
Se landsmødeprogrammet
Planlægningen af årets landsmøde er i fuld gang, hvor vi forventer over 2000 deltagere fra hele landet. Vi kan nu offentliggøre årets program, og som deltager kan du glæde dig til at opleve flere ministre, politikere, førende erhvervsfolk, energieksperter og mange andre, når vi afholder Landsmøde den 27.-28. oktober 2022 i København.
Du kan blandt andre møde Klima-, Energi- og Forsyningsminister Dan Jørgensen, Indenrigs- og boligminister Christian Raabjerg Madsen og mange andre energi-eksperter såsom Mogens Lykketoft, Anna Libak, Martin Lidegaard, Brian Vad Mathiesen, Katrine Bjerre Milling Eriksen m.fl..
Derudover kan du med fordel følge med i Dansk Fjernvarmes nyhedsbreve, hvor vi løbende fortæller uddybende om indlæg og indlægsholdere samt om alle de andre deltagere og spændende tiltag, som landsmødet også byder på.