07. okt 2021 Landsmøde

En torsdag fyldt med vitaminer

Eftermiddagen på førstedagen af Landsmøde 2021 byder på spændende oplæg og debat på den store scene.

Deltagerne på Landsmøde 2021 kan se frem til en spændende eftermiddag, hvis de vælger at sidde med ved den store scene i Aalborg Kongres & Kultur Center. Her bliver der nemlig bud på oplæg og debat, der er tæt på hverdagen hos fjernvarmeselskaberne.

Tre fjernvarmeselskabsdirektører og en formand skal bl.a. krydse klinger under overskriften ”Hvordan holder man fjernvarmen i topform?”. Formanden er Susanne Juhl fra Hofor, mens direktør-trioen består af Line Carlsen fra Greve Fjernvarme, Jens Andersen fra Næstved Fjernvarmen og endelig Jan Østerskov fra SK Forsyning.

De skal diskutere og byde ind med, hvordan de hver især mener, at man trimmer fjernvarmeselskabet, så det har muskler til på en og samme tid at byde flere inden for i varmen uden at miste energien til at sænke priser og CO₂-aftryk.

Deres debat begynder kl. 15.50, og forinden har der været debat om værdien i det gamle udsagn – Tænk globalt; handl lokalt. Holder det stadig, eller modarbejder det de fælles klimamål i fx Danmark, hvis man i Tønder griber tingene anderledes an end i Skagen.

Direktøren for KL, Laila Kildesgaard, diskuterer med Anna Esbjerg fra Concito, kommunaldirektør Morten Winge og Jesper Møller Larsen fra Aalborg Forsyning.

Eftermiddagens debat på den store scene begynder dog med et oplæg fra den ene debatdeltagerne. Det er KL-direktør Laila Kildesgaard, der fra kl. 15.00 giver sit bud på, om klimaet kommer til at fylde i den kommunale dagsorden op til Kommunalvalget i november.

Tech-Scenen
Torsdag byder også på årets Tech-scene, hvor blandt andre Brian vad Mathiesen og Søren Hermansen holder indlæg. Læs mere om årets Tech-scene her.

Indholdet du prøver at tilgå kan indeholde cookies

En del af indholdet på denne side kommer fra en tredjepart og kan indeholde cookies.
For at se indholdet skal du acceptere alle cookies