09. jun 2021 Lokalt

Træpiller skal være fortid i Aarhus fra 2030

AffaldVarme Aarhus stopper med at bruge træpiller til fjernvarme fra 2030 – i stedet skal produktionen af fjernvarme baseres på vedvarende energikilder. Dansk Fjernvarme hilser beslutningen velkommen. 

- Det kan bedst lykkes at få træpillerne ud af produktionen, hvis vi lykkes med at få varmt vand fra undergrunden ind, siger Bjarne Munk Jensen med henvisning til, hvad der kan erstatte træpillerne fra 2030. Foto: AffaldVarme Aarhus.

95 procent af indbyggerne i Aarhus har fjernvarme, og fra og med 2030 vil nu kunne se frem til, at den fremtidige fjernvarmeproduktion i langt højere grad baseres på vedvarende energikilder, som for eksempel varmt vand fra undergrunden.

AffaldVarme Aarhus har nemlig meldt ud, at de fra 2030 skrotter brugen af træpiller. Det er en del af ”Strategi 2021-2025”, skriver selskabet i en pressemeddelelse tirsdag.

- Træpiller har været en god trædesten i vores ønske om at komme væk fra kul. Men nu er vi klar til næste etape i den grønne omstilling, og derfor er det tid til at sige farvel til træpillerne og goddag til mere vedvarende energiformer, siger administrerende direktør i AffaldVarme Aarhus Bjarne Munk Jensen.

Den varme, AffaldVarme Aarhus i dag sender ud til forbrugerne, og som bliver produceret af bæredygtige træpiller, kommer fra Ørsteds Studstrupværket. Den aftale udløber netop i 2030, og AffaldVarme Aarhus har igennem flere år arbejdet med en plan for at udfase træpillerne, inden aftalen med Ørsted udløb.

- Frem til 2030 vil en del af varmen stadig komme fra bæredygtige træpiller. Det er en god løsning, indtil vi får omstillet vores fjernvarmesystem til endnu grønnere energikilder, siger administrerende direktør i AffaldVarme Aarhus Bjarne Munk Jensen.

Håber på geotermi
I dag står de bæredygtige træpiller for cirka halvdelen af den aarhusianske fjernvarme. Resten kommer fra lokalt produceret halm, affald og en mindre del overskudsvarme, for eksempel fra supermarkeder.

Alternativet er der endnu ikke truffet en endegyldig beslutning for, men AffaldVarme Aarhus har gennem længere tid arbejdet på at udnytte det varme vand i undergrunden til brug for den aarhusianske fjernvarme.

- Vi skal finde en erstatning for kilden til halvdelen af den aarhusianske fjernvarme. Og det kan bedst lykkes at få træpillerne ud af produktionen, hvis vi lykkes med at få varmt vand fra undergrunden ind. Og derfor arbejder vi på at komme i mål med en kontrakt om geotermisk fjernvarme i Aarhus med A. P. Møller Holding, siger administrerende direktør i AffaldVarme Aarhus Bjarne Munk Jensen.

Biomasse er stadig nødvendig
Selv om træpillerne erstattes af vedvarende energiformer efter 2030, så vil AffaldVarme Aarhus være nødt til at bruge andre former for biomasse end træpiller i sin produktion. Det kunne eksempelvis være halm eller træflis, da det ikke er muligt at dække behovet for varme med brændselsfrie energikilder.

- Vi har et mål om at anvende mindst mulig biomasse efter 2030. Men vi kan ikke undvære biomassen, hvis vi også skal opretholde vores høje forsyningssikkerhed, siger Bjarne Munk Jensen.

Dansk Fjernvarme hilser udmeldingen fra AffaldVarme Aarhus velkommen og henviser til, at fjernvarmesektoren som helhed arbejder på at finde alternativer til biomassen, som man altså nu tager et skridt i retning af i Aarhus.

- Som vi har peget på i branchen, så er biomassen en overgangsteknologi. AffaldVarme Aarhus åbner nu for indfasningen af nye teknologier, som vil resultere i et mindre behov for biomasse i fremtiden, siger fagkonsulent i Dansk Fjernvarme, Maria Dahl Hedegaard.

Hun nævner, at beslutningen giver AffaldVarme Aarhus ni år til at finde ud af, hvad der til den tid skal sikre grøn varme til aarhusianerne, og at den fortsatte brug af biomasse er den eneste mulige vej, indtil alternativerne er på plads.

- Her er der mange muligheder i spil. Kollektive varmepumper gør allerede sin entré rundt omkring i landets fjernvarmeforsyninger, mens beslutningen forhåbentlig også åbner vinduet for endelig at få etableret geotermi i Aarhus. Her er det meget vigtigt, at det politiske system inden længe finder enighed om nye rammevilkår, der kan åbne for geotermiske investeringer, siger Maria Dahl Hedegaard.