04. jun 2021 Kurser & arrangementer

Opfylder bestyrelsen sit ansvar i den grønne omstilling?

Med et ambitiøst mål om at have en grøn og fossilfri fjernvarme i Danmark i 2030 er det vigtigt, at bestyrelserne i landets fjernvarmeselskaber kan arbejde strategisk, langsigtet og helhedsorienteret.

 

Hvad er fjernvarmens betydning i den grønne omstilling? Og hvilken rolle spiller så fjernvarmeselskabernes bestyrelse?

I arbejdet med at nå i mål med en grøn og fossilfri fjernvarme i Danmark er samarbejdet med kommunen/kommunerne som en vigtig brik. Men det er en balance at sikre økonomisk ansvarlighed, fordelagtige fjernvarmepriser og samtidig deltage aktivt i udbredelsen af fjernvarme til nye områder.

Kom på inspirationswebinar den 28. juni og få styr på jeres ansvar
Dansk Fjernvarme inviterer til webinar med fokus på de strategiske overvejelser i fjernvarmeselskabers bestyrelser omkring prioritering af konverteringsprojekter og den grønne omstilling.

På webinaret vil vi høre, hvordan man strategisk begynder at tænke i konverteringer og innovation som bestyrelse – for at sikre at fjernvarmeselskabet også på sigt vil kunne overleve i fremtidens energisystem. Fjernvarmen er kollektiv forsyning, som skal hvile i sig selv, men det er ikke tiden til at hvile på laurbærrene. 

Læs mere om webinarets indhold her

Er webinaret noget for dig?
Webinaret henvender sig til bestyrelsesmedlemmer i fjernvarmeselskaber, som gerne vil inspireres fra andre idérige og nytænkende bestyrelser. Alle deltagere vil få adgang til en optagelse af webinaret og de viste slides i en måned efter afholdelsen. Så selvom du ikke har mulighed for at deltage i selve webinaret, kan du via din tilmelding se optagelsen på et andet tidspunkt.

Bemærk: Webinaret er kun for medlemmer af Dansk Fjernvarme.

Tilmeld dig webinaret her