03. jun 2022 Fjernvarmen

Fjernvarmen nr. 3, juni 2022

Fart på et grønt Danmark

Juni-udgaven af Fjernvarmen sætter fokus på følgerne af krigen i Ukraine med tema-sektionen ”Fart på et grønt Danmark”. Her ser vi nærmere på nogle af de ting, der skal til for at Danmark kan lykkes med en accelereret grøn omstilling.

Fart på et grønt Danmark
Politikere og borgere forventer en accelereret grøn omstilling, der gør Danmark fri af naturgas. Det er en udfordrende opgave, men Dansk Fjernvarme har med udspillet ”Fart på et grønt Danmark” samlet en stribe forslag, der kan sætte fart på udviklingen.

Med det udspil som afsæt besøger magasinet Middelfart, hvor byens fjernvarmeselskab har store ambitioner om at konvertere gasforsynede ejendomme til fjernvarme – men også udfordringer med at komme i mål. Magasinet har også talt med både Dansk Metal og DI Byggeri under Dansk Industri om udfordringerne med at skaffe arbejdskraft og udstyr til den grønne omstilling.
 
Lokal sektorkobling i Avedøre
Avedøre Fjernvarme er en del af Energifællesskab Avedøre, som arbejder for lokale synergier og sektorkobling, der omfatter fjernvarme, el og transport med en øget lokal, grøn energiproduktion.

Fjernvarmen har besøgt Avedøre for at høre mere om projektet og fjernvarmens rolle i det.

Henrik Plougmann Olsen: Mød HOFORs nye direktør
Magasinet Fjernvarmen har talt med Henrik Plougmann Olsen om, hvordan det har været at starte som direktør for landets største fjernvarmeselskab i en tid, der uventet blev forandret af Ruslands invasion af Ukraine.

Henrik Plougmann Olsen fortæller også om, hvad han kan tage med sig fra sit tidligere job som direktør i Metroselskabet – udover, at begge job fokuserer på underjordisk infrastruktur.

HEAT 4.0: Digitalt understøttet fjernvarme
Systemoptimering er synonym for nutidens fjernvarme. Samtidig skal gas udfases, CO2-udslippet nedbringes, nye teknologier implementeres og flere forbrugere tilkobles. 

Det kræver viden, nytænkning, forskning og data. HEAT 4.0 er med sammenhængende løsninger og nye digitale værktøjer en del af svaret for at opnå toptrimmet fjernvarme.

Læs meget mere om det omfattende projekt i juni-udgaven af magasinet Fjernvarmen.

Læs også:

  • Fjernvarmeselskaberne optimerer hele tiden deres brug af digitalisering
  • PULS 2022: Rekruttering og risikostyring i den grønne omstilling
  • Vestforbrænding investerer 6 milliarder i konverteringer
  • Hvem skal vinde Fjernvarmeprisen 2022?
  • Generalforsamling: Fjernvarmeselskaberne er klar til et mere grønt Danmark
  • Det er vigtigt med opfølgende uddannelse på elinstallation
  • Fjernvarmedeklaration bliver for alle kunder
  • HEAT 4.0 – digitalt understøttet fjernvarme
  • Varmepumpedata.dk er i luften
  • Er MUS bare spild af tid?
  • Viden & netværk
  • Navne