Energinet har orienteret alle aktører om, at de ønsker at handle modhandel  på en ny måde fordi priserne er høje, og der nedreguleres vind i Danmark. Det vil dog reducere investeringer i fleksibelt forbrug og reducere sektorintegration og dermed sløve den grønne omstilling. 

EU-kommissionen har stor fokus på at elmarkederne bliver så konkurrencedygtige som muligt. Derfor skal, ifølge Clean Energy Package, 70% af kapaciteten på udlandsforbindelser stilles til rådighed for aktører, der handler på elmarkedet. Det skaber problemer for enkelte lande, som er nødt til at afhjælpe interne netproblemer med modhandel. Det giver netop disse lande et incitament til at løse deres interne problemer. 

Fleksibilitet gavner grøn omstilling
Danmark har været god til at hjælpe Nordtyskland i situationer, hvor der har været for stor el-produktion i det nordtyske område. Det har hidtil været håndteret i regulerkraftmarkedet ved at aktivere fleksibelt forbrug og reducere fleksibelt produktion. Der er investeret massivt i begge dele da man ser, at det tager tid for Nordtyskland at løse interne problemer – og der er planer om flere investeringer. Det er godt for den grønne omstilling, at der bliver investeret i fleksibilitet. 

Energinet har nu varslet en ændret model for modhandel uden aktørerne forstår, hvad problemet er – andet end at priserne er steget. Dertil skal siges at mængderne af el som modhandles også er mangedoblet. Energinet argumenterer i en artikel i EnergiWatch, at netop manglende transparens gør, at Energinet ikke kan fortælle, hvorfor en ny modhandelsmodel er nødvendig. Derfor må et væsentlig kriterie til en fremadrettet model for modhandel være at markedet er transparent. 

Foreslået model kan skade investeringslysten 
I den nye model skal modhandel handles i intradaymarkedet, altså ikke i regulerkraftmarkedet. Energinet har hverken undersøgt om, der er tilstrækkelig likviditet i markedet eller konsekvensen for prissætning i de forskellige markeder. Det betyder, at der skabes stor usikkerhed om investeringer, som i værste fald kommer til at koste varmeforbrugerne penge når regler ændres på kort horisont. Den foreslåede ændring vil efter vores overbevisning have store konsekvenser for investeringslysten i fleksibelt forbrug, som i fremtiden ikke mindst vil være godt til at forbruge strøm når der er rigeligt af den.

Energinets foreslåede løsning er desuden kun en midlertidig løsning og vil formodentlig skulle ændres i løbet af få år i takt med at markeder harmoniseres på tværs af landegrænser. At etablere en løsning med så kort en levetid vil i høj grad bidrage til investeringsusikkerheden, idet den løsning som vælges for handel af modhandel i høj grad vil påvirke priserne i alle el-markeder. 

Elhandlere kan blive de største aktører
I Danmark tillades det som Energinet kalder spekulative bud i el-markederne. Det betyder at elhandlere sandsynligvis vil være bedre til at forudsige modhandel end mindre fjernvarmeselskaber, som faktisk kan levere ydelserne. Det betyder også, at det bliver så kompliceret at deltage, at mindre aktører ikke længere har mulighed for at være med (eller det kan ikke betale sig for dem).

Det betyder også at elhandlere – sandsynligvis uden fysisk forbrug eller produktion – vil blive de største aktører. Det betyder, at det incitament, som der i dag er til at etablere fleksibelt forbrug, vil forsvinde. Derfor vil der ikke blive bygget så mange elkedler til at konvertere tysk overskudsstrøm til dansk fjernvarme, som det har været tilfældet hidtil. Fleksibelt elforbrug som også på længere sigt vil have stor værdi i et integreret energisystem. 

Ingen tvivl om at nogle, deriblandt vindmølleejere og fjernvarmeværker med elkedler, tjener penge på den nuværende ordning. 

Og det kunne lyde som om vi ikke er interesseret i at ændre på dette. Men vi imødekommer faktisk ønsket fra Energinet om et nyt markedsdesign. Men ønsker, at det er en gennembearbejdet transparent model med en realistisk tidshorisont og en bedre forståelse for udmøntningen af EU-kommissionens 70% krav.

(Indlægget blev oprindeligt bragt på GridTech den 9. marts 2021)