06. feb 2015 Debat

Herning-sagen - nu med ekstra ekstra-regning

Hernings fjernvarmeforbrugere kommer til at betale endnu 124 millioner oven i ekstra-regningen på 282 millioner kroner. Forbrugerne får ingenting for de ekstra penge. Fjernvarmen bliver hverken bedre, grønnere eller mere samfundsøkonomisk – kun dyrere.

Kim Mortensen
EGJ har bedt om at måtte opkræve yderligere 123,9 millioner kroner fra fjernvarmeforbrugerne i Herning. Ikke til at gøre fjernvarmen bedre, billigere eller mere effektiv. I forvejen har EGJ sammen Herning Kommune fået lov at opkræve 282 millioner kroner. Det koster nu Hernings forbrugere 200 kroner månedligt.

Først fik EnergiGruppen Jylland (EGJ) lov til sammen med Herning Kommune at trække 282 millioner kroner op af lommerne på fjernvarmeforbrugerne i Herning. Nu vil EGJ have lov at trække yderligere 123,9 millioner kroner.

Varmeprisen er steget med 200 kroner per måned, eller 2400 kroner årligt, og må Energitilsynet give EGJ ret til at plukke stikke hånden yderligere ned at forbrugernes lommer, så er det vel en ekstra 100 kroneseddel oven i. Så varmen vil være steget ca. 300 kroner månedligt, 3600 kroner årligt for et standardhus på 130 m2.

De 282 millioner kroner er blandt andet gået til den kommunale drift i Herning. Det er ikke et område, der er omfattet af Varmeforsyningsloven. Og så er de gået til EGJ’s pengekasse, som blandt andet har finansieret udrulning af fibernet i regionen. Det er heller ikke omfattet af Varmeforsyningsloven.

Lovteknisk set, så har man i Herning-sagen fået lov at forrente såkaldt indskudskapital. I bund og grund er det at trække penge ud af fjernvarme-forsyningen som fortjeneste. Altså en fortjeneste på over 400 millioner kroner. Indskudskapitalen har forbrugerne tilmed selv indbetalt i sin tid.

Forskellen er den samme

I Herning betaler man 15.077 kroner for fjernvarme til et standardhus. I nabobyen Ikast 10.880 kroner. Forskellen er den samme, forbrugerne får fjernvarme, som man mestendels producerer på Herning-værket.

Fjernvarmens store udbredelse i Danmark har ført til, at der er en voksende industri. Den har skabt ca. 9000 arbejdspladser og vil fortsat vokse. Faktisk forventer disse industrivirksomheder eksportvækst på 1 milliard kroner årligt frem mod 2020 og samlet ca. 4000 flere arbejdspladser.

Styrken for industrien er, at der er et stort og udviklet hjemmemarked, som kan konkurrere med andre opvarmningsformer og sikre en samfundsmæssig fordelagtig udnyttelse af ressourcer som affald, biomasse, overskudsvarme, sol og vind. Og som løbende er med til at udvikle nye grønne løsninger, fordi fjernvarmeværkerne investerer langsigtet.

At trække 400 millioner kroner op af lommerne på Hernings forbrugere er ikke langsigtet. Det fører ikke til en eneste ny grøn løsning med eksportpotentiale. Det fører kortsigtet til, at en kommerciel aktør får flere penge i kassen.

Det er en glidebane. Og ser vi på EGJ, så er de 123,9 millioner kroner kun forretning af indskudskapital i årene 2011 til 2015. Fremover er der udsigt til endnu flere ekstra-regninger – uden det giver bedre, billigere eller mere effektiv fjernvarme.