I løbet af 2023 skal fjernvarmeselskaber landet over igangsætte arbejdet med at udmønte ambitionerne fra de kommunale varmeplaner, der skal omsættes til projektforslag. Samfundsselskabs-og brugerøkonomi bliver afgørende for, hvor langt fjernvarmen kan nå ud med økonomisk rentabilitet.
Kommunerne har gennem 2022 vækket formålsparagrafferne i Varmeforsyningsloven til live og har taget fast greb i ansvaret for at planlægge for fremtidig varmeforsyning. I dialog med fjernvarmeselskaberne er potentialet for fjernvarme blevet screenet, og der er taget højde for de lokale muligheder og begrænsninger med samme beregningsforudsætninger ud fra en screening af varmetæthed i byområder.
Det har åbnet for myriader af muligheder for en helhedsorienteret grøn omstilling. Bruges fjernvarmearbejdet helhjertet, kan det åbne for en kædereaktion af gode tiltag i kommunerne og deres strategiske energiplanlægning.
Stærkt, klogt – og hurtigt
Bagtæppet er et enigt folketing, der har stemt for at sætte tempoet for den grønne omstilling op og rulle fjernvarme hurtigt ud. Lokalpolitikerne ved, at opgaven ligger godt ved kommunerne, og at det altid skal demonstreres i praksis. Derfor er kommunerne som samlet administration forpligtet til at arbejde for bedst mulige løsninger og afgørelser for de forskellige områder, der har indflydelse på fjernvarmeprojekterne efter projektgodkendelsen.
Dette helt fra sagsbehandlingen om kommunekredit og fastsættelse af garantiprovisionen ud fra risikovurdering til tilladelser for gravearbejde og midlertidige deponeringspladser.
Det skal gå stærkt og gøres klogt. Folketinget siger, at sagsbehandlingstiden skal ned.
Dernæst har vi en regering, der opfatter fremtidens energisystem som kritisk infrastruktur. Energisystemet skal være intelligent, effektivt, robust og fleksibelt.
Det skal ligeledes gå stærkt og gøres klogt. Folketinget siger - tadaaa - sagsbehandlingstiden skal ned.
Vi anbefaler derfor indsatser, der skal:
- Skabe smidigere og hurtigere sagsbehandling for fjernvarme.
- Integration af fjernvarme som rygrad i strategisk energiplanlægning
Konkrete forslag til at sikre en smidigere og hurtigere sagsbehandling
- Den kommunale varmeplanlægger bør etablere en intern teknisk følgegruppe med fagmedarbejdere, der skal godkende fjernvarmens projektetableringsaktiviteter.
- Betinget godkendelse: Hvis et fjernvarmeselskab i forbindelse med ansøgning om støtte hos Fjernvarmepuljen har behov for at få tildelt en betinget godkendelse hurtigt med alene en administrativ godkendelse.
- Kommunekredit: Der bør laves et notat om garantiprovision om tildeling af kommunekredit og en samlet vurdering af risikoafdækning af finansieringen og fastsættelse af ensartet garantiprovision betragtet ud fra fjernvarmens aktiviteter.
- Miljøvurdering: Der bør tillægges en lempelig miljøvurdering af fjernvarmeprojekter, der alene vedrører etablering af distributionsnet i byområder.
- Arealer skal findes: Mange steder vil udrulningen af fjernvarme kræve nye decentrale produktionsanlæg. Godkendelse af placeringer til dette bør komme i naturlig forlængelse af godkendelsen af fjernvarmeprojekter. I den forbindelse kan der med fordel screenes for mulighederne inden projektforslag med en gennemgang af kommuneplanernes rammer for arealanvendelse.
- Kommunale ejendomme: De kommunale ejendomme kan spille en vital rolle i rentabiliteten for fjernvarme i nye områder. Kommunen bør arbejde for, at alle kommunale ejendomme tilsluttes fjernvarme, og screene for, om de nuværende blokvarmecentraler kan spille en rolle i spids og reservelast kapaciteten.
- Byggetilladelser, gravearbejde, trafikregulering og midlertidig jorddeponering: Særligt gravetilladelser og håndtering af jord har et stort accelerationspotentiale, hvor et tættere samarbejde mellem kommunen og selskaberne vil få fjernvarme hurtigere ud.
- Dialog om kommunens rolle i kommunikation til borgerne om udrulning af fjernvarmeprojektet, tidsplaner, priser, gravearbejde, tilslutninger etc.
Konkrete støtteelementer, der skal øge efterspørgsel af integration af fjernvarme i strategisk energiplanlægning
- Brug overblikket fra fjernvarmeplanerne.
- Der, hvor der ikke kommer fjernvarme, det er nok der, kommunerne hurtigt skal i dialog med el-netselskaberne med henblik på netforstærkninger, fleksibilitetsmuligheder, intelligente installationer (eks. styrbare varmepumper) eller netudbygninger.
- Lokale varmekilder skal kortlægges. Overskudsvarme, muligheder for integration af vedvarende energiproduktion, spildevand eller geotermi (både dyb og overfladenær). Alt sammen grundlag for sektorkobling.
- PTX projekter. Lad det være helt klart, at PTX giver en masse overskudsvarme. Omvendt kræver det kulstof af lave e-fuels.
- Energibesparelser og energieffektiviseringer. Hjælp bygningsejerne med energireduktioner, ingen grund til at overdimensionere varmeproduktionen.
- Energifællesskaber: Der skal arbejdes aktivt med etablering af energifællesskaber. Sammen med borgere og virksomheder kan kommunerne lave partnerskaber, der muliggør lokal produktion og anvendelse af vedvarende energi, fleksibilitet, anvendelse og lagring. Det er en stor forskel på de hidtil anvendte lokale afkastmodeller og ejerskabsmodeller i vedvarende energiprojekter.
- Ejerstrategier: De dygtigste kommuner har aktive ejerstrategier i deres selskaber, der gennemfører grønne projekter og udvikling.
- Klimaarealer, hvor forebyggelse og tilpasning er tænkt sammen. Regnvandsafledning til lavbundsjorde eller 5. generations fjernvarme aka termonet i vejene.
- Ny varme: Der er stadig mange steder, hvor det er muligt at tilbyde borgerne 5. generations fjernvarme. Det marked skal kommunerne også opdyrke. Der er stadig masser af borgere, der med fordel kan få 5. generations fjernvarme.
Alt sammen kan og bør ske med udgangspunkt i det arbejde, kommuner og varmeselskaber påbegyndte i 2022.
Dette debatindlæg har været bragt i magasinet Teknik & Miljø marts 2023.