02. jan 2023 Debat

Klimaet har brug for hurtig implementering af CO₂-fangst

Hvis vi skal indfri vores klimamål, kræver det nye teknologiske løsninger for de dele af vores energisektor, der har svært ved, eller er tæt på umulige at omstille til grøn vedvarende energi. Men hvilke anlæg, der skal bestå, og hvilke der må lade livet er en relevant debat. Det skriver to konsulenter i Dansk Fjernvarme i dette indlæg, der har været bragt i Finans.dk den 2. januar 2023. 

CCUS er fremtiden for dele af vores CO2-udledende industri og energiproduktion, og på kort tid har det politiske fokus taget fart. Carbon Capture, Utilisation og Storage, som CCUS så mundret står for, vil gøre det muligt for Danmark at indfange CO2, genanvende det i PtX-anlæg (såkaldt CCU) eller lagre det i undergrunden (CCS). Teknologiens potentiale for at gøre vores energi- og forsyningssektor grønnere og bidrage med vigtig sektorkobling på tværs af brancher er stor.

Derfor er det vigtigt, at CCUS ikke bliver en teknologi, der skal målrettes eller prioriteres individuelle sektorer eller områder. Potentialet er bredt. CO₂-fangst skal implementeres på de anlæg, som vi af forskellige årsager har behov for i vores samfund, det gælder affaldsenergianlæg såvel som biomassekraftvarmeanlæg, men også eksempelvis cementproduktion og biogasopgraderingsanlæg er fornuftigt at etablere CO2-fangst på.

I Dansk Fjernvarme har vi medlemmer med vitale affaldsenergianlæg, der omdanner restaffald til el og varme. Danmark er førende indenfor effektiv energiudnyttelse af det restaffald, der ikke kan genbruges eller genanvendes.

Derfor giver det rigtig god mening at etablere CO2-fangst på affaldsenergianlæg, fordi energiudnyttelsen af restaffald, der ikke kan genbruges eller genanvendes, bidrager til at løse et miljøproblem samtidig med, at det bidrager til forsyningssikkerhed og konkurrencedygtige priser på el- og varme. Med CO2-fangst kan disse anlæg blive helt CO2-neutrale og endda CO2-negative.

Blandt Dansk Fjernvarmes medlemskreds er der desuden flere biomasseanlæg, som udnytter resttræ fra skovproduktion eller møbelindustrien og halm til at producere varme og el. Vi skal i fremtiden benytte mindre bioenergi end tilfældet er i dag, men der vil være behov for, at noget bliver tilbage for at sikre vores forsyningssikkerhed, og det vil her give mening at samtænke med CCUS. Den biogene CO2 fra biomasseanlæggene kan omdannes til grønne brændsler i et PtX-anlæg og dermed fortrænge fossile brændsler i den tunge transport – eller lagres i undergrunden og levere negative emissioner.

CCUS er fremtidens teknologi
Der er brug for store mængder biogen CO2 til at komme i mål med den grønne omstilling. Mens el- og fjernvarmesektoren er godt på vej med den grønne omstilling med henholdsvis 80 procent og 75 procent vedvarende energi i sektorerne ifølge Energistyrelsens seneste statistik, så halter transport, industri og landbrug efter.

Energisektoren kan hjælpe med den grønne omstilling af disse sektorer på flere måder, herunder gennem CO2-fangst. Der skal potentielt bruges op mod 7,2 mio. ton biogen CO2 til dekarbonisering af den tunge transport, herunder særligt fly og skibe, ifølge tal fra Dansk Energis analyse ”Potentialet for CO2-fangst i Danmark til den grønne omstilling”.

Samtidig kan man ved lagring af CO2 fra bæredygtig biomasse, biogent affald eller biogas opnå negative emissioner, som kan hjælpe Danmark med målet om CO2-neutralitet ved at kompensere for de udledninger, der er svære eller umulige at undgå.

Det er dermed sandsynligt, at biogen CO2 på sigt kan blive en mangelvare, da den både bliver efterspurgt til produktion af grønne brændsler og -produkter og som kilde til negative emissioner.

CCU eller CCS er fremtidens teknologi, der er afgørende for at sikre et fremtidigt bæredygtigt energisystem, som kan bidrage med væsentlig værdi i vores fælles ambition om at nå klimamålene og den grønne omstilling.

Det handler derfor ikke om at prioritere teknologien på den ene eller anden type anlæg. I stedet skal det implementeres, hvor det giver værdi og kan bringe værdifuld nytte for Danmarks samlede grønne omstilling.

Debatindlægget har været bragt i Finans.dk den 2. januar 2023.