13. okt 2021 Debat

Forsyningsaktører: Planloven bør også fokusere på det, der er under jorden

Revisionen af planloven er på vej, og der er brug for, at den næste version beskytter de store værdier under jorden, som eksempelvis fjernvarmeledninger og vandrør. Det skriver fem forsyningsaktører i et debatindlæg på Altinget den 13. oktober 2021. 

Forsyning er en betingelse for at skabe velfærd, vækst og udvikling. Derfor bør planloven også balancere hensynet til de værdier, der allerede er i jorden, og skabe plads til fremtidens forsyning.

Hvis ikke det sker, risikerer både borgere og miljøet at skulle betale dyrt, når byudvikling betyder, at værdier under jorden skal flyttes, og der ikke er plads til samfundsnødvendige, klimavenlige forsyningsløsninger.

Danmark har store politiske visioner, når det kommer til den fælles indsats for at begrænse klimaforandringer. De skal realiseres, uden at vi sætter vores konkurrencedygtighed over styr, eller at taksterne på forsyning af eksempelvis varme, el og vand går på himmelflugt.

Det vil vi i forsyningssektoren meget gerne være med til at sikre, og vi er allerede godt i gang.

Vi omstiller kraftværker fra kul til biomasse og tænker videre i at benytte varmepumper. Vi klimasikrer byerne, sikrer rent drikkevand, forstærker el-nettet til fremtidens stigende forbrug af grøn strøm, leverer fibernet og mindsker CO2-aftrykket i branchen dag for dag.

Det gør vi, uden at prisen for at drikke et glas vand eller skrue op for varmen stiger kraftigt. Vi vil gerne fortsætte med at sikre den grønne omstilling, men vi har brug for lidt hjælp.

Vi skal tænke os grundigt om
Vi oplever i stigende grad, at det er nødvendigt at flytte på rør og anlæg under jorden, når byerne udvikler sig. Eksempelvis medførte en flytning af kritiske transmissionsledninger for drikkevand og gas i et byområde ved Enghave Brygge i København en samlet udgift på 88 millioner kroner.

Dette eksempel er hverken unikt eller den største udgift, som manglende planlægning for forsyningsanlæg under terræn har medført. Regningen for ledningsomlægninger kan vi kun sende et sted hen, og det er til vores kunder som er borgere og virksomheder i byen.

Derfor skal vi tænke os grundigt om, hver gang vi udvikler byen, for hver krone sparet har en direkte effekt på forsyningstaksten. Og det går stærkt i de her år, både når det kommer til byudvikling og byfortætning.

Planloven skal balancere hensyn
Byudvikling kræver gode transportforbindelser, og der er derfor flere metrolinjer, letbaner og udbygning af vejnettet på vej. Den udvikling er nødvendig, men vi opfordrer til, at vi via planloven husker at tænke værdierne under jorden med, når vi eksempelvis planlægger, hvor en metrostation skal placeres.

Og det er muligt at spare borgere og virksomheder for store beløb. På Amager har Metroselskabet og Hofor i samarbejde fundet en løsning, hvor en kommende metrostation kan flyttes lidt, og så vil samfundet spare op imod 300 millioner kroner.

Det handler om, at man sikrer en balance mellem de mange hensyn, så man også vurderer værdien og forsyningssikkerheden for anlæg under jorden. Det vil i praksis betyde, at man som udgangspunkt flytter mindre ledninger og anlæg, og vurderer, hvad der giver bedst samfundsøkonomisk mening, når det kommer til store kritiske forsyningsledninger og forsyningsanlæg.

Det handler om rettidig omhu
Forsyning er rygraden i samfundets og byernes udvikling – eller rødderne på de bæredygtige byer, som vi siger. Du kan ikke forestille dig et hjem eller en arbejdsplads uden vand i hanen, strøm til lys, hurtigt internet og varme i radiatoren.

Ved at tænke anlæg under jorden med i planloven, vil samfundet stå stærkere i forhold til at finde løsninger, der samlet set har færrest mulige omkostninger for borgere og virksomheder, ligesom vi mindsker gener i form af lukkede veje og reducerer risikoen for planlagte udledninger af spildevand.

Det handler om rettidig omhu. Planloven skal hjælpe samfundets dygtige planlæggere med at inddrage forsyningen tidligt i planlægningen i eksisterende by og ved nye bebyggelser. Det gør det muligt at finde fælles løsninger, så en metrostation kan flyttes lidt eller at en varmepumpe kan tænkes ind i byggeriet af et parkeringshus.

Så kan vi til gengæld mindske omkostningerne og dermed udgiften til forsyningens kunder, ligesom vi kan få plads til fremtidens grønne forsyningsanlæg til gavn for Danmarks klimamål.

Kritiske udfordringer skal med i lovrevision
Nogle gange er virkeligheden sådan, at vi som forsyning skal flytte vores anlæg og ledninger. Oftest kan man dog skabe fantastiske løsninger, hvor der gives plads til eksisterende og ny forsyning, samtidig med at gode multifunktionelle byrum skabes, som vi eksempelvis har set i det prisvindende klimatilpasningsprojekt for Enghaveparken.

På tværs af forsyningsarter er der derfor grundlæggende to store udfordringer, som er kritiske at få med i den kommende revision af statens og kommunernes vigtigste planlægningsværktøj, planloven.

For det første drejer det sig om at sikre, at planloven også regulerer anlæg under jorden, så byernes planlæggere husker disse anlæg og deres værdi og derfor inddrager forsyningerne tidligt.

For det andet skal det sikres, at planloven stiller krav om at planlægge for fremtidens forsyning eller klimatilpasningsløsninger – altså et krav om også at tænke bæredygtigt når en (ny) bydel skal forsynes, fordi det kan kræve plads til eksempelvis varmepumper og regnvandsbassiner.

Brug for formelle krav
Planloven er et af de vigtigste redskaber, man kan hive ud af værktøjskassen, når mange hensyn såsom miljø, erhverv, boligudbygning og meget mere skal balanceres. Der skal samarbejdes tæt på tværs af regioner, kommuner, forskellige udviklere i et område og altså også forsyninger for at skabe de bedste byer.

Og det bliver kun vigtigere i takt med, at vi udbygger forsyningernes infrastruktur kraftigt for at kunne sikre byerne mod oversvømmelser, for at sikre rent drikkevand, for at sikre en grøn fjernvarme, for at sikre en ordentlig IT-infrastruktur og for at kunne levere endnu mere strøm til fremtidens grønne elforbrug.

Der er behov for formelle krav om en sammenhængende planlægning for klimatilpasning, som inddrager alle udfordringer.

Vi har blandt andet brug for plads til at opstille varmepumper i (nye) bydele, til at kunne levere den klimavenlige fjernkøling til store ejendomme eller etablere regnvandsbassiner.

Vi har brug for, at der bliver taget hensyn til de værdifulde forsyningsanlæg under jorden, så samfundet betaler mindst muligt for udvikling i både byer og på landet.

Det forudsætter dog, at den kommende planlov stikker hovedet i jorden, så vi i god tid og i fællesskab med byernes udviklere kan vælge de rigtige løsninger – både økonomisk, miljømæssigt og klimamæssigt. 

Indlægget er skrevet af: 

Kim Mortensen, Direktør Dansk Fjernvarme

Carl-Emil Larsen, Direktør, DANVA

Kresten Bladt (TDC Net), Formand for Dansk Ledningsejerforum

Lars Therkildsen, HOFOR A/S

Bjarne Munk Jensen, Direktør, AffaldVarme Aarhus