10. sep 2021 Debat

Forsyningstilsynet fremfører politiske ønsker forklædt som fakta

I et debatindlæg på Altinget fremfører Forsyningstilsynets direktør Carsten Smidt en række påstande, der er brug for at korrigere. Politiske beslutninger bør være funderet på grundige og solide fakta. Det bør også være tilfældet for de kommende politiske beslutninger om regulering af fjernvarmeselskaberne. Det skriver Rune Moesgaard i en replik på Altinget.

Efter vores opfattelse kan tilsynet godt finde andre områder, hvor der er større potentialer for forbedringer i forbrugerbeskyttelsen. Rune Moesgaard, politisk chef, Dansk Fjernvarme. Foto: Jesper Voldgaard.

Forsyningstilsynets direktør Carsten Smidt fremsætter i et debatindlæg i Altinget 6. september en række budskaber, som mere har karakter af politiske ønsker end fakta.

En ny analyse bruges som afsæt til at genfremsætte de anbefalinger til politikerne, som tilsynet har advokeret for i længere tid. Hovedindholdet er, at der er brug en anderledes regulering, som giver fjernvarmeselskaberne klare incitamenter til at effektivisere, og som derfor vil være bedre for forbrugerne end den nuværende regulering.

Efter vores opfattelse har tilsynets udmeldinger herom mere karakter af politiske ønsker end af fakta. Vores opfordringer er derfor: Lad os nu få en faktabaseret debat.

Fakta om tilsynets nye analyse
Formålet med tilsynets opgaver om reguleringen af forsyningsselskaber er forbrugerbeskyttelse.

I den nye analyse ser tilsynet på, hvorvidt der er tidsmæssig samtidighed mellem priser og omkostninger. Hvis det ikke er tilfældet, kan forbrugere, der flytter til og fra et fjernvarmeområde, risikere at betale lidt for meget eller lidt for lidt for varmen.

Tilsynet ser her især på henlæggelser, der i 2019 udgjorde 200 millioner kroner. Det svarer til cirka en procent af fjernvarmeselskabernes samlede omkostninger på godt 20 milliarder kroner årligt.

Fakta er således, at tilsynet i denne analyse ser på risikoen for meget små prisvirkninger i begge retninger for en meget lille andel af forbrugerne – og bruger det som afsæt til af foreslå ændringer i reglerne. Fakta er også, at tilsynet i analysen har undladt at se på de fordele, der er ved de nuværende regler.

Efter vores opfattelse kan tilsynet godt finde andre områder, hvor der er større potentialer for forbedringer i forbrugerbeskyttelsen.

En mulighed kunne for eksempel være at overveje, om der kan sikres bedre forbrugerbeskyttelse i den regulering af elnettene, som i runde tal giver selskaberne årlige overskud på omkring en milliarder kroner i  indtægtsrammer på seks milliarder kroner.

Fakta om incitamenter
Tilsynet bruger i indlægget denne nye analyse som afsæt for et synspunkt om, at der er brug for en anderledes regulering, der giver fjernvarmeselskaberne klare incitamenter til at effektivisere. Det fremgår desværre ikke, hvad disse klare incitamenter kunne bestå i, herunder om det skulle skabe samme muligheder for at opnå overskud som i reguleringen af elnetselskaberne.

Fakta er, at Forsyningstilsynet ikke har undersøgt, hvilke incitamenter fjernvarmeselskaberne har i dag. Fjernvarmeselskabernes hovedfokus er på effektiv drift og lave forbrugervenlige priser, og at incitamenterne til det er en kombination af kravene i den nuværende regulering, forbrugerejerskab, non-profit og konkurrence fra især individuelle varmepumper.

Fakta er også, at forbrugerpriserne har udviklet sig markant bedre for fjernvarmen end på andre forsyningsområder, som har været underlagt indtægtsrammeregulering, som Forsyningstilsynet fortsat arbejder for at fjernvarmeselskaberne skal underlægges. Gennem de seneste 20 år er forbrugerpriserne samlet set steget med 22 pct. på fjernvarme, 44 pct. på elnet, 63 pct. på drikkevand og 128 pct. på spildevand.     

Fakta om tilsynets effektiviseringsanalyse
Forsyningstilsynet henviser i indlægget til en anden analyse fra april 2020, hvor de konkluderede, at der var store effektiviseringspotentialer på fjernvarmeområdet, som kan gøre det muligt at stille effektiviseringskrav på 0,8-1,5 milliardert kroner årligt i 2030.

Tilsynet ser i denne analyse på to forskellige potentialer.

Det ene er effektiviseringspotentialet på opgørelsestidspunktet, som omhandler godt 40 procent af det samlede potentiale.

Fakta er her, at tallene omhandler omkostningsforskelle mellem selskaber med højere og lavere omkostninger. Fakta er også, at tilsynet ikke har undersøgt, hvor store andele af disse omkostningsforskelle der skyldes forskelle i effektivitet.

Fakta om tilsynets opgørelsesmetode er i øvrigt, at selskaber i analysen regnes som ineffektive, alene fordi de for eksempel har nyere aktiver end andre, har anvendt kortere afskrivningsperioder end andre eller har ydet en ekstraindsats i forhold til energibesparelser.

Det andet er potentialet for produktivitetsforbedringer i de kommende år, som omhandler knap 60 procent af det opgjorte potentiale.

Fakta er, at tilsynet ikke set på, om dette potentiale bedst kan indfris med en form for regulering frem for en anden. Alligevel henfører tilsynet hele forbrugergevinsten ved produktivitetsforbedringer i de kommende år til en indførelse af en indtægtsrammeregulering.

Fakta om forbrugervirkninger
I analysen opgjorde tilsynet forbrugergevinster ved indtægtsrammer til samlet at udgøre 4,0-7,5 milliarder kroner i perioden 2022-2030. I debatindlægget argumenterer tilsynet for, at disse forbrugergevinster langt overstiger de administrative byrder ved reguleringen.

Fakta er, at tilsynets opgørelse af forbrugergevinster kun omfatter beløb fra effektiviseringskrav. Tilsynet har undladt at medtælle de beløb, der trækker i den anden retning.

Det gælder beløb til forrentning og årlige prisjusteringer. Tilsynet har heller ikke set på, hvad der ville kunne forventes, hvis for man i stedet fortsætter med den nuværende regulering. Hvis man laver en opgørelse, hvor man ser på hele, bliver billedet et helt andet.

Fakta er derfor også, at en indførelse af samme regulering som for elnetselskaberne med samme forrentning og dermed overskud, vil sende ekstraregninger på meget høje milliardbeløb til fjernvarmeforbrugerne.

Vores opfordring til Forsyningstilsynet: Lad os få en faktabaseret debat! Det giver det bedste grundlag for de kommende politiske beslutninger. Det har vi brug for, så vi kan få den bedste mulige fremtidige regulering, hvor selskaberne kan gennemføre alle de store grønne investeringer, der er brug for, og hvor den gunstige udvikling i forbrugerpriserne kan fortsætte.

Dette indlæg har været bragt på Altinget.dk fredag den 10. september 2021.