20. aug 2021 Debat

Konsekvenser af affaldsaftale skal på bordet

Myndighederne er nødt til at få kigget grundigt på de mange problemstillinger, der vil være forbundet med en liberalisering af affaldsområdet. Både økonomiske og klimamæssige udfordringer skal undersøges til bunds, skriver Rune Moesgaard i Altinget.

Selvom det haster med en afklaring af, hvad der skal ske på affaldsområdet, så er der i dag massive mangler i det politiske beslutningsgrundlag. Myndighederne bør sættes på arbejde, så vi kan få analyseret og belyst de mange og alvorlige konsekvenser en mulig liberalisering af affaldsområdet risikerer at få for selskaberne, ejerne, forbrugerne og ikke mindst klimaet.

Når KL påtog sig opgaven med at lave den såkaldt dødsliste og så udmærket var klar over udfordringer ved det, skal man huske på, at det mestendels var, fordi alternativet nemlig en liberalisering var et værre alternativ til en planlagt nedlukning.

Listen er røget i papirkurven, og nu sidder vi alle både i affalds- og energisektoren, industrien og kommunerne og venter på hvid røg om, hvad der så skal ske.

Man kunne selvfølgelig sige, at når situationen har udviklet sig som den har, så er intet nyt godt nyt. Omvendt må man også sige, at der i øjeblikket er en lang række anlæg, ejere og ikke mindst forbrugere, der vånder sig, fordi der er skabt usikkerhed om anlæggenes fremtid og især om konsekvenserne af de beslutninger, der før eller siden må træffes.

At det tager lang tid skyldes, at affalds- og varmesektoren er uhyre kompliceret. Selv små ændringer i investerings- og driftsvilkår risikerer at sprede sig som ringe i vandet og skabe nye utilsigtede, negative påvirkninger.

Her mangler vi svar:
Det er ikke tilnærmelsesvist muligt at opridse alle de problemstillinger, der skal findes løsninger på efter den politiske aftale fra juni 2020.

Men et par udvalgte og vigtige problemstillinger bør der som minimum forholdes til, både af myndighederne og af beslutningstagerne i de tilfælde, hvor de to størrelser ikke er de samme.

- Op mod 25 procent af fjernvarmen kommer fra affaldsanlæg. En liberalisering af affaldsforbrændingsområdet vil have uklare konsekvenser for den pris, fjernvarmeselskaberne og dermed fjernvarmeforbrugerne skal betale. Affaldsenergianlæggene må i dag ikke generere overskud. På samme vis som i fjernvarmen, så opkræver selskaberne det, som det koster. Ikke mere, ikke mindre. Hvis man tillader forrentning i affaldsforbrændingen vil den uundgåeligt skulle indkræves et sted. Er det affaldskunderne eller fjernvarmekunderne, der skal holde for?

- Det er helt uklart, om den eksisterende finansiering af anlæggene og de lån, der er optaget for at udvikle og opføre dem primært via kommunekredit, kan opretholdes. Hvis det ikke er tilfældet, vil selskaberne og kommunerne bag skulle ud og have refinansieret deres lån på det private lånemarked. Det er der i dag ikke nogen, der har forholdt sig til konsekvenserne af, hvilket formentlig hænger sammen med, at vi kan se frem til en substantiel ekstraregning sammenlignet med de attraktive ordninger i Kommunekredit. Dette skal belyses, og det bør være noget af det første, der skal gøres, inden der sættes for store hegnspæle i debatten om affaldssektoren.

- I den politisk aftale stilles der krav til en reduktion af affaldsforbrændingskapaciteten med 30 pct. Hvilken mekanisme skal indfri denne ambition i en verden, hvor man må forvente, at affaldets fri bevægelighed – import og eksport – bliver respekteret? Samtidig skal der findes løsninger på ikke-afskrevne anlæg, dekommisonering af anlæg og nogle steder også følgeomkostninger til ny fjernvarmekapacitet.

Økonomien rækker ikke
Jeg forudser en betydelig ekstraregning, der slet ikke står mål med de i alt 200 mio. kr., der er afsat i den politiske aftale til strandede omkostninger i kommunerne. Se blot på anlægget ARGO i Roskilde, der blev indviet i 2014 og har en forventet levetid på minimum 35 år. Dette - et af verdens mest effektive anlæg - har i dag en restgæld på 1 mia. kr., som der vil skulle kompenseres for, hvis tæppet trækkes væk under dem, deres ejere og forbrugerne.

Vi sender derfor en kraftig appel til såvel beslutningstagerne som til myndighederne om ikke at forhaste sig. Men derimod få belyst disse problemstillinger grundigt, så vi ikke ender med hovsaløsninger, der måske, måske ikke giver nye, private aktører i markedet nye forretningsmuligheder. Og hvor de klimamæssige effekter heller ikke er belyst. Hertil er konsekvenserne simpelthen for store.

(Indlægget blev oprindeligt bragt i Altinget: Forsyning den 20. august 2021)