05. aug 2021 Debat

Amagerværket er et klimapolitisk fyrtårn

El- og varme fra Amagerværkets blok 4 er ikke produceret på forældet teknologi. Tværtimod er det et af verdens mest energieffektive kraftvarmeværker, skriver Maria Dahl Hedegaard, fagkonsulent i Dansk Fjernvarme i et indlæg.

Københavns Kommune har som klimamål, at byen skal være CO2 neutral i 2025. El- og varmeforsyningen udgør i hovedstadsområdet en stor og central del af dette arbejde, hvorfor hovedstadens forsyningsselskab, HOFOR, igennem de seneste år har foretaget store investeringer i den grønne omstilling. Senest har HOFOR indviet Amagerværkets blok 4, der har været med til at udfase de sidste kul og som gør, at HOFOR i dag leverer grøn el og fjernvarme til flere end 600.000 forbrugere.

Anlægget, der blev idriftsat i 2020, er et resultat af energiaftalen fra 2012, hvor et enigt Folketing opfordrede energiselskaberne til at erstatte kul i de store byer med bæredygtig biomasse. Flere grønne organisationer støttede også omlægningen. Samme anlæg møder nu her i Berlingske kritik fra Andreas Petersen, byrådskandidat fra Konservative, der mener, at dette anlæg er baseret på forældet teknologi.

El- og varme fra Amagerværkets blok 4 er ikke produceret på forældet teknologi. Tværtimod er det et af verdens mest energieffektive kraftvarmeværker, som leverer godt cirka 20-25 procent af den varme, som København forbruger i vintermånederne. Derved leverer anlægget bæredygtig varme med høj forsyningssikkerhed uden det sorte kul, mens HOFOR videreudvikler, tester og implementerer den brede vifte af vedvarende varmeteknologier, som i de kommende år vil blive indfaset i hovedstaden.

Den flis der benyttes er - også selvom den er importeret - lige så bæredygtig, som den dansk producerede. Der er nemlig samme skrappe – og i visse tilfælde endnu skrappere – krav for den importerede som for den danske biomasse. Dette sikres gennem nye skærpede lovgivningskrav, der netop er trådt i kraft i Danmark.

Giver det mening at investere yderligere i teknologiudviklingen af værket og i udviklingen af CO2-fangst (CCS), hvor store mængder CO2 opsamles og lagres? Ja, det tyder meget på. Derfor har HOFOR i samarbejde med en række andre kompetente aktører netop igangsat klyngesamarbejdet C4 – Carbon Capture Cluster Copenhagen, hvor målet er at indsamle 3 mio. tons CO2 om året. Det svarer til 15 procent af det samlede danske klimamål i 2030.

Da energiproduktionen på Amagerværket allerede i dag er dokumenteret bæredygtig og med videnskabeligt afsæt regnes som CO2-neutral af Københavns Kommune samt danske og internationale myndigheder, vil der med CCS blive tale om en netto-reduktion af CO2 i atmosfæren – en CO2-negativ løsning. Lykkes det at lave et stort CCS-anlæg på Amagerværket vil det også producere store mængder overskudsvarme, der igen kan fortrænge anden energiproduktion.

Det vil blive en kæmpe gevinst for Danmark og den grønne omstilling, samtidig med at det vil sætte en tyk streg under Danmarks position som førende i udviklingen af nye grønne løsninger. Sideløbende med at HOFOR arbejder med at udvikle nye, forsyningssikre vedvarende varmeteknologier sammen med andre klimaambitiøse virksomheder, universiteter og myndigheder.

(Indlægget blev oprindeligt bragt i Berlingske den 21. juli 2021)