26. aug 2014 Høringssvar

Dansk fjernvarmes høringssvar om konceptpapir for indkøb af strategiske reserver i Østdanmark

Energinet. dk
Tonne Kjærsvej 65
7000 Fredericia

Mail: jkl@energinet.dk

Dansk Fjernvarme har d. 11. juli 2014 modtaget ovennævnte udkast til høring og har følgende kommentarer.

Generelt
Dansk Fjernvarme støtter idéen om, at strategiske reserver kan benyttes som værktøj i forbindelse med en midlertidig situation, hvor det kan forudses, at der ikke er tilstrækkelig kapacitet til dækning af efterspørgslen. Det er i den forbindelse væsentligt for Dansk Fjernvarme, at de strategiske reserver ikke deltager i det almindelige elmarked og at kapaciteten bydes ind til den maksimale elpris. Dette burde, i hvert fald på det teoretiske plan, bevirke, at markedet sender prissignaler til aktører om, at der mangler udbud og give incitament til at der bygges ny kapacitet. Strategiske reserver bør afhjælpe det problem, at det tager tid at bygge ny og effektiv produktions kapacitet, hvorimod ændringer i efterspørgslen kan ændre sig med kortere tidshorisont.

Hvis elmarkederne virker efter hensigten og der ikke forekommer uhensigtsmæssigheder i markedet, bør det ideelt set ikke være nødvendigt at indføre kapacitetsmekanismer. Indførsel af strategiske reserver, som et nyt instrument, kan derfor ses, som et instrument til udbedring af uhensigtsmæssigheder i markedet. Problemet med markedet i Østdanmark er, at de anlæg, som er til rådighed for spidslastdrift, er konstrueret til grundlastdrift, hvorfor de ikke kan få økonomi i spidslastdrift alene og meldes ud af markedet. Hvis det kun er grundlastværker, der byder ind på de strategiske reserver, kommer systemet til at finansiere ikke konkurrencedygtige eksisterende grundlast kraftværker og man kan diskutere om det er hensigtsmæssigt. Dette kan være acceptabelt så længe grundlastanlæggene bydes ind med en pris, som er lavere end hvad det vil koste at bygge nye spidslastanlæg, men det vil udskyde tidspunktet for hvornår ny spidslastkapacitet kommer ind i markedet.I situationen, hvor der er udsigt til yderligere udbygning af vindkraft og flere kabelforbindelser til udlandet fra Østdanmark, kan det vise sig om nogle år, at der bliver mindre behov for termisk elproduktionskapacitet.

I den situation kan strategiske reserver være fornuftige i en overgangsperiode. Dansk Fjernvarme har lavet simuleringer som viser, at udbygning med fluktuerende elproduktionskapacitet mindsker behovet for termisk grundlastkapacitet men samtidig øger behovet for termisk spidslastkapacitet. Dette vil medføre, at flere grundlastanlæg må lukke. Hvis der ikke kommer flere spidslastværker bliver konsekvensen, at behovet for strategiske reserver stiger. I kombination med at der evt. ikke kan modtages grundbeløb til den decentrale kapacitet, kan dette endvidere medføre at decentral spidslastkapacitet lukkes i perioden 2018-2020, selvom der kan blive behov for kapaciteten på et senere tidspunkt til spidslastdrift.

Energinet.dk har via. aftale med Kyndbyværket købt manuelle reserver i det Østdanske system. Denne aftale udløber i 2020. Derudover forsvinder de decentrale kraftvarmeværkers grundbeløb med udgangen af 2018. Da begge ordninger påvirker hvem og hvad der kan bydes ind som strategiske reserver jf. ovenstående, kan det være hensigtsmæssigt med mulighed for at byde ind på  2016-2018, på 2019-2020 eller alternativt på hele perioden.

Det har været fremført i debatten, at der fremover kan blive brug for de termiske grundlastanlæg. At det kunne tænkes, at de vil genindtræde i elmarkederne igen, såfremt elpriserne bliver højere. Muligheden for genindtræden vil kunne medføre, at der spekuleres i at få elforbrugerne til at finansiere anlæggene i perioder med lave elpriser, dvs. i perioder fjerne udbud fra det almindelige elmarked. Det bør derfor overvejes, om der skal laves mekanismer for hvorledes anlæggene igen skal kunne genindtræde i elmarkedet, herunder forbud for genindtræden med mindre anlægget er blevet effektiviseret.

Dansk Fjernvarme ser indførsel af det strategiske reservemarked som en erkendelse af, at det ikke i tide er lykkedes at få etableret ”Smart-Grid” eller mere fleksibel efterspørgsel. Øget elasticitet i efterspørgslen fjerner behovet for strategiske reserver. Dansk Fjernvarme efterlyser derfor en strategi for, hvorledes incitamenterne til fleksibelt forbrug kan forbedres inden 2020. Derved kan det strategiske kapacitetsmarked blive en engangsforestilling for 2016-2020, hvorefter fleksible forbrugsmekanismer kan afløse behovet.

Hvem vil deltage
Ikke konkurrencedygtige centrale anlæg vil deltage i det strategiske reserveudbud, og Dansk Fjernvarme skønner, at der er tilstrækkeligt med centrale anlæg, som kan levere de ønskede 300 MW.

Decentrale naturgasbaserede anlæg med lave driftstimer vil deltage så længe de samtidigt kan opretholde grundbeløbet. Mister de grundbeløbet i 2016-2018 ved at deltage, er det Dansk Fjernvarmes vurdering, at de ikke vil byde ind med strategiske reserver. Mister de ikke grundbeløbet er der ca. 175 MW gasturbineanlæg og 200 MW gasmotoranlæg som potentielt kan deltage. Et par af de store gasturbineanlæg i Østdanmark har planer om at omlægge produktionen til biomasse kraftvarme. Denne omstilling skønnes ikke klar før 2016, hvorfor gasturbineanlæggene ikke forventes at deltage i det strategiske reservemarked, da der er behov for deres varmeproduktion indtil omstillingen.

Der er ca. 60 MW industrielle anlæg med lave driftstimer som kan forventes at deltage. Det er vurderingen at de resterende industrielle anlæg med høje driftstimer samt affaldsanlæg ikke vil have økonomisk incitament til at deltage i markedet for strategiske reserver.

Dansk Fjernvarme har ikke tilstrækkelig viden til at kunne vurdere, hvor mange forbrugsanlæg der vil kunne byde ind med kapacitet som strategisk reserve. At medtage forbrug i markedet finder Dansk Fjernvarme sympatisk, men tror at betingelserne for deltagelse er for stramme. Virksomheder kan normalt ikke forudsige salg af produkter, plan for produktion og dermed forbrug af elektricitet med så lang horisont, som der her efterspørges. Forbrugsfleksibilitet skal etableres på de almindelige elmarkeder med kort horisont.

Samlet set er det Dansk Fjernvarmes vurdering, at lukkede eller lukningstruede centrale anlæg vil sætte sig på markedet. Hvorvidt der er nogen som tør binde an med konkurrencedygtige bud for spidslastanlæg som skal ny etableres er tvivlsomt.

Kommentarer til konceptpapiret
Det bør juridisk klarlægges om anlæg som modtager grundbeløb kan deltage. Herunder bør eventuelle ændringer af lovgivningen på plads inden første udbud.

Dansk Fjernvarme mener Energinet.dk bør overveje kravet om, at der kun kan betales start/stop 1 gang pr. døgn. Betalingen bør udløses for hver start/stop. Ikke mindst fordi 2. start aldrig vil være gratis, ligesom man kan argumentere for, at starter som kommer kl. 23 og kl. 01 næste dag udløser 2 start/stop omkostninger.

Modellen for bod ved manglende levering anses af Dansk Fjernvarme som et tilfredsstillende kompromis. Hvis det så efterfølgende viser sig, at der spekuleres i manglende levering, hvis der allerede har været aktivering sidst på året, må reglerne justeres. Uanset model vil der være fordele og ulemper der kan argumenteres for og imod.

På produktionssiden finder Dansk Fjernvarme, at reglen for udetid er fornuftig så længe det tolkes således, at hvis man har meldt sit anlæg ude 72 timer i forvejen så betyder det at anlægget ikke er til rådighed i den meldte periode. Ubalance afregning for produktion bør beskrives yderligere. Så længe produktionen er indbudt i markedet til makspris og producenten afregnes med budpris,  introducerer det en øget risiko i ubalanceafregningen, hvis der leveres for lidt. Denne risiko (om end lille) vil der blive kompenseret for i rådighedsbetalingen hvis det er aktørerne som har den. Energinet.dk bør overveje hvem der samfundsøkonomisk optimalt tager risikoen. For forbrug er reglerne for stramme. F.eks. bør reglen om rådighed være i forhold til et budgetteret indetid og ikke året.

Kapitel 2.2 Sikring af additionalitet i indkøbet:
Dansk Fjernvarme mener Energinet.dk overser det faktum, at der i det danske system er decentral og industriel spidslastkapacitet, som i dag har lave driftstider og som kan byde ind på det strategiske reservemarked. Hvis disse anlæg vinder på det strategiske reservemarked, vil deres bud komme til at mangle i det almindelige elmarked og dermed er der reelt ikke kommet mere kapacitet som ønsket. Det beskrives i konceptpapiret, at modellen skal sikre reel tilgang af nye ressourcer eller sikring af ressourcer som ellers ville blive taget ud af markedet. Hvis der ikke er planer om at tage decentrale spidslastanlæg ud af markedet kan det for disse anlæg anføres, at der ikke er additionalitet i indkøbet, og at de derfor skal diskvalificeres til deltagelse.

Dansk Fjernvarme mener at afsnittet om additionalitet er uklar, idet det ikke fremgår tydeligt hvad der menes. Skal anlæg der deltager i elmarkederne på budtidspunktet f.eks. kunne diskvalificeres? Skal anlæg som ikke har meldt lukning kunne deltage?

Dansk Fjernvarme har ikke yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen

John TangChefkonsulent
Dansk Fjernvarme
jt@danskfjernvarme.dk
Tlf +45 7630 0000


Vi mener

17. feb 2017 Pressemeddelelse

Usikkerhed om afgifter truer Danmarks grønne førerposition

En ny rapport fra Verdensbanken har netop kåret Danmark som førende i grøn energi. Det glæder Dansk Fjernvarme, der dog mener, at usikkerhed om afgifter truer den danske førerposition.

02. feb 2017 Pressemeddelelse

DONG Energys kulstop sætter grøn omstilling i 5. gear

Det er et stort skridt for den grønne omstilling, når DONG Energy siger farvel til kullene på de danske kraftvarmeværker. Sådan lyder meldingen fra Dansk Fjernvarme og Din Forsyning i Esbjerg.

26. jan 2017 Debat

Giv biomasse bæredygtige vilkår, tak

Den bæredygtige biomasses fremtid er afhængig af, at Folketinget skaber ro og stabile rammer om branchen, når der skal følges op på PSO-aftalen til foråret. Det skriver Kim Mortensen og Lars Aagaard, direktører i Dansk Fjernvarme og Dansk Energi i et indlæg på Altinget.

26. jan 2017 Pressemeddelelse

Godt, at ny EUDP-strategi fokuserer på styrkerne

EUDP har i dag offentliggjort en ny strategi for støtteværdige projekter i 2017-2019. Dansk Fjernvarme mener, det er en flot strategi, der skaber grundlag for yderligere vækst i energisektoren. 

20. jan 2017 Debat

Kommunerne har sikret ansvarlighed i forsyningssektoren

Både forbruger- og kommunalt ejede fjernvarmeselskaber har de seneste år gennemført en energiteknologisk revolution. Den havde vi næppe set med kommercielt drevne selskaber, skriver chef for Dansk Fjernvarmes Politisk Økonomisk Sekretariat Rune Moesgaard.

06. jan 2017 Debat

Varmepumper sætter skub i beskæftigelse og grøn omstilling

Afskaffelsen af PSO-afgiften giver ikke lave nok elpriser til at etablere eldrevne varmepumper. Derfor bør man blandt andet sænke prisen på el til varme, mener Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi, og Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme i et indlæg på Altinget.

Leder

27. jan 2017 Leder

Stram snørebåndene

Der er ikke meget, der tyder på, at 2017 på nogen måde bliver mindre travlt end 2016. Sidste år lykkedes vi med at skabe meget bred politisk og industriel anerkendelse af det fornuftige i at udbrede varmepumper og udnytte den stigende mængde overskudsvarme.

Vi fik taget det afgørende tilløb til, at vi i starten af 2017 kunne indgå en aftale om energibesparelser, der sikrer både...

Læs mere

15. dec 2016 Debat

Der skal el i varmerørene

I Danmark har vi nogle af verdens mest forkælede fugle. Genbrugsvarme, der kunne bruges til at varme ikke mindre end 120.000 husstande op, sendes i dag op i luften i stedet for ned i fjernvarmerørene, skriver Dansk Fjernvarmes vicedirektør Kim Behnke i en klumme på Energy Supply.

08. dec 2016 Debat

Cepos overser privat ejerskab i forsyningssektoren

De 430 forbrugerejede og kommunalt ejede varmeselskaber i Danmark er allerede reguleret til glæde for ejerne selv, skriver Kim Behnke, vicedirektør i Dansk Fjernvarme på Altinget som svar til Henrik Christoffersen fra Cepos.

10. nov 2016 Debat

Ny energiaftale skal se fremad

En ny aftale om energibesparelser bør række fra 2017 til 2020, så selskaberne kan indfri besparelserne så omkostningseffektivt som muligt, mener Rune Moesgaard, chef for Dansk Fjernvarmes Politisk Økonomisk Sekretariat.

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

22. apr 2014 Debat

Grund til bekymring

Sætter man forbrugernes ejerskab af vandsektoren over styr ved en privatisering, så forsvinder enhver mulighed for faldende priser på vand, lyder det fra bestyrelsesformand Uffe Bro.

16. apr 2014 Debat

Klumme Fyr for mennesker – ikke for gråspurve

Overskudsvarmen fra industrien kan være en gevinst for samfundet, men desværre bliver en del projekter stoppet på grund af de nuværende afgifter.