26. aug 2014 Høringssvar

Dansk fjernvarmes høringssvar om konceptpapir for indkøb af strategiske reserver i Østdanmark

Energinet. dk
Tonne Kjærsvej 65
7000 Fredericia

Mail: jkl@energinet.dk

Dansk Fjernvarme har d. 11. juli 2014 modtaget ovennævnte udkast til høring og har følgende kommentarer.

Generelt
Dansk Fjernvarme støtter idéen om, at strategiske reserver kan benyttes som værktøj i forbindelse med en midlertidig situation, hvor det kan forudses, at der ikke er tilstrækkelig kapacitet til dækning af efterspørgslen. Det er i den forbindelse væsentligt for Dansk Fjernvarme, at de strategiske reserver ikke deltager i det almindelige elmarked og at kapaciteten bydes ind til den maksimale elpris. Dette burde, i hvert fald på det teoretiske plan, bevirke, at markedet sender prissignaler til aktører om, at der mangler udbud og give incitament til at der bygges ny kapacitet. Strategiske reserver bør afhjælpe det problem, at det tager tid at bygge ny og effektiv produktions kapacitet, hvorimod ændringer i efterspørgslen kan ændre sig med kortere tidshorisont.

Hvis elmarkederne virker efter hensigten og der ikke forekommer uhensigtsmæssigheder i markedet, bør det ideelt set ikke være nødvendigt at indføre kapacitetsmekanismer. Indførsel af strategiske reserver, som et nyt instrument, kan derfor ses, som et instrument til udbedring af uhensigtsmæssigheder i markedet. Problemet med markedet i Østdanmark er, at de anlæg, som er til rådighed for spidslastdrift, er konstrueret til grundlastdrift, hvorfor de ikke kan få økonomi i spidslastdrift alene og meldes ud af markedet. Hvis det kun er grundlastværker, der byder ind på de strategiske reserver, kommer systemet til at finansiere ikke konkurrencedygtige eksisterende grundlast kraftværker og man kan diskutere om det er hensigtsmæssigt. Dette kan være acceptabelt så længe grundlastanlæggene bydes ind med en pris, som er lavere end hvad det vil koste at bygge nye spidslastanlæg, men det vil udskyde tidspunktet for hvornår ny spidslastkapacitet kommer ind i markedet.I situationen, hvor der er udsigt til yderligere udbygning af vindkraft og flere kabelforbindelser til udlandet fra Østdanmark, kan det vise sig om nogle år, at der bliver mindre behov for termisk elproduktionskapacitet.

I den situation kan strategiske reserver være fornuftige i en overgangsperiode. Dansk Fjernvarme har lavet simuleringer som viser, at udbygning med fluktuerende elproduktionskapacitet mindsker behovet for termisk grundlastkapacitet men samtidig øger behovet for termisk spidslastkapacitet. Dette vil medføre, at flere grundlastanlæg må lukke. Hvis der ikke kommer flere spidslastværker bliver konsekvensen, at behovet for strategiske reserver stiger. I kombination med at der evt. ikke kan modtages grundbeløb til den decentrale kapacitet, kan dette endvidere medføre at decentral spidslastkapacitet lukkes i perioden 2018-2020, selvom der kan blive behov for kapaciteten på et senere tidspunkt til spidslastdrift.

Energinet.dk har via. aftale med Kyndbyværket købt manuelle reserver i det Østdanske system. Denne aftale udløber i 2020. Derudover forsvinder de decentrale kraftvarmeværkers grundbeløb med udgangen af 2018. Da begge ordninger påvirker hvem og hvad der kan bydes ind som strategiske reserver jf. ovenstående, kan det være hensigtsmæssigt med mulighed for at byde ind på  2016-2018, på 2019-2020 eller alternativt på hele perioden.

Det har været fremført i debatten, at der fremover kan blive brug for de termiske grundlastanlæg. At det kunne tænkes, at de vil genindtræde i elmarkederne igen, såfremt elpriserne bliver højere. Muligheden for genindtræden vil kunne medføre, at der spekuleres i at få elforbrugerne til at finansiere anlæggene i perioder med lave elpriser, dvs. i perioder fjerne udbud fra det almindelige elmarked. Det bør derfor overvejes, om der skal laves mekanismer for hvorledes anlæggene igen skal kunne genindtræde i elmarkedet, herunder forbud for genindtræden med mindre anlægget er blevet effektiviseret.

Dansk Fjernvarme ser indførsel af det strategiske reservemarked som en erkendelse af, at det ikke i tide er lykkedes at få etableret ”Smart-Grid” eller mere fleksibel efterspørgsel. Øget elasticitet i efterspørgslen fjerner behovet for strategiske reserver. Dansk Fjernvarme efterlyser derfor en strategi for, hvorledes incitamenterne til fleksibelt forbrug kan forbedres inden 2020. Derved kan det strategiske kapacitetsmarked blive en engangsforestilling for 2016-2020, hvorefter fleksible forbrugsmekanismer kan afløse behovet.

Hvem vil deltage
Ikke konkurrencedygtige centrale anlæg vil deltage i det strategiske reserveudbud, og Dansk Fjernvarme skønner, at der er tilstrækkeligt med centrale anlæg, som kan levere de ønskede 300 MW.

Decentrale naturgasbaserede anlæg med lave driftstimer vil deltage så længe de samtidigt kan opretholde grundbeløbet. Mister de grundbeløbet i 2016-2018 ved at deltage, er det Dansk Fjernvarmes vurdering, at de ikke vil byde ind med strategiske reserver. Mister de ikke grundbeløbet er der ca. 175 MW gasturbineanlæg og 200 MW gasmotoranlæg som potentielt kan deltage. Et par af de store gasturbineanlæg i Østdanmark har planer om at omlægge produktionen til biomasse kraftvarme. Denne omstilling skønnes ikke klar før 2016, hvorfor gasturbineanlæggene ikke forventes at deltage i det strategiske reservemarked, da der er behov for deres varmeproduktion indtil omstillingen.

Der er ca. 60 MW industrielle anlæg med lave driftstimer som kan forventes at deltage. Det er vurderingen at de resterende industrielle anlæg med høje driftstimer samt affaldsanlæg ikke vil have økonomisk incitament til at deltage i markedet for strategiske reserver.

Dansk Fjernvarme har ikke tilstrækkelig viden til at kunne vurdere, hvor mange forbrugsanlæg der vil kunne byde ind med kapacitet som strategisk reserve. At medtage forbrug i markedet finder Dansk Fjernvarme sympatisk, men tror at betingelserne for deltagelse er for stramme. Virksomheder kan normalt ikke forudsige salg af produkter, plan for produktion og dermed forbrug af elektricitet med så lang horisont, som der her efterspørges. Forbrugsfleksibilitet skal etableres på de almindelige elmarkeder med kort horisont.

Samlet set er det Dansk Fjernvarmes vurdering, at lukkede eller lukningstruede centrale anlæg vil sætte sig på markedet. Hvorvidt der er nogen som tør binde an med konkurrencedygtige bud for spidslastanlæg som skal ny etableres er tvivlsomt.

Kommentarer til konceptpapiret
Det bør juridisk klarlægges om anlæg som modtager grundbeløb kan deltage. Herunder bør eventuelle ændringer af lovgivningen på plads inden første udbud.

Dansk Fjernvarme mener Energinet.dk bør overveje kravet om, at der kun kan betales start/stop 1 gang pr. døgn. Betalingen bør udløses for hver start/stop. Ikke mindst fordi 2. start aldrig vil være gratis, ligesom man kan argumentere for, at starter som kommer kl. 23 og kl. 01 næste dag udløser 2 start/stop omkostninger.

Modellen for bod ved manglende levering anses af Dansk Fjernvarme som et tilfredsstillende kompromis. Hvis det så efterfølgende viser sig, at der spekuleres i manglende levering, hvis der allerede har været aktivering sidst på året, må reglerne justeres. Uanset model vil der være fordele og ulemper der kan argumenteres for og imod.

På produktionssiden finder Dansk Fjernvarme, at reglen for udetid er fornuftig så længe det tolkes således, at hvis man har meldt sit anlæg ude 72 timer i forvejen så betyder det at anlægget ikke er til rådighed i den meldte periode. Ubalance afregning for produktion bør beskrives yderligere. Så længe produktionen er indbudt i markedet til makspris og producenten afregnes med budpris,  introducerer det en øget risiko i ubalanceafregningen, hvis der leveres for lidt. Denne risiko (om end lille) vil der blive kompenseret for i rådighedsbetalingen hvis det er aktørerne som har den. Energinet.dk bør overveje hvem der samfundsøkonomisk optimalt tager risikoen. For forbrug er reglerne for stramme. F.eks. bør reglen om rådighed være i forhold til et budgetteret indetid og ikke året.

Kapitel 2.2 Sikring af additionalitet i indkøbet:
Dansk Fjernvarme mener Energinet.dk overser det faktum, at der i det danske system er decentral og industriel spidslastkapacitet, som i dag har lave driftstider og som kan byde ind på det strategiske reservemarked. Hvis disse anlæg vinder på det strategiske reservemarked, vil deres bud komme til at mangle i det almindelige elmarked og dermed er der reelt ikke kommet mere kapacitet som ønsket. Det beskrives i konceptpapiret, at modellen skal sikre reel tilgang af nye ressourcer eller sikring af ressourcer som ellers ville blive taget ud af markedet. Hvis der ikke er planer om at tage decentrale spidslastanlæg ud af markedet kan det for disse anlæg anføres, at der ikke er additionalitet i indkøbet, og at de derfor skal diskvalificeres til deltagelse.

Dansk Fjernvarme mener at afsnittet om additionalitet er uklar, idet det ikke fremgår tydeligt hvad der menes. Skal anlæg der deltager i elmarkederne på budtidspunktet f.eks. kunne diskvalificeres? Skal anlæg som ikke har meldt lukning kunne deltage?

Dansk Fjernvarme har ikke yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen

John TangChefkonsulent
Dansk Fjernvarme
jt@danskfjernvarme.dk
Tlf +45 7630 0000


Vi mener

17. jan 2018 Pressemeddelelse

Ambitiøse målsætninger i parlamentet vækker glæde

Der er glæde i Dansk Fjernvarme over de afstemninger som EU Parlamentet netop har været igennem om ambitionerne på udbygningen med vedvarende energi og på energieffektivitet.

16. jan 2018 Pressemeddelelse

Landsretsdom vækker bekymring hos Dansk Fjernvarme

DANVA tabte skattesag i Landsretten og forbrugere kan nu se frem til voldsom skatteregning – Dansk Fjernvarme vil have minister til at sikre varmekunder mod at få et lignende smæk som følge af ny regulering.

15. jan 2018 Debat

Hvorfor ikke lave en billig grøn omstilling?

Den billigste energi er den, som ikke er nødvendig at producere. Hvis vi med den kommende energiaftale skal nå målet om at omstille til et fossiluafhængigt samfund, er energieffektiviseringer derfor en helt afgørende del af løsningen. I hvert fald, hvis man har ambitioner om, at omstillingen skal ske billigst muligt, skriver en række aktører i Altinget.

27. dec 2017 Pressemeddelelse

Tidlig nytårsgave til fjernvarmeforbrugerne

Prisen på fjernvarme er faldet i 2017 – særligt blandt de selskaber, der har de højeste priser. Det viser en ny prisstatistik fra Energitilsynet. Det glæder Dansk Fjernvarme, der dog ser risiko for prisstigninger forude.

27. dec 2017 Pressemeddelelse

Fjernvarmekunder sparer penge på lunt 2017

2017 har været et mildt år. Selvom sommeren var kold, var vinteren lun. Det viser Dansk Fjernvarmes opgørelse af graddage. Det luner hos fjernvarmekunderne, der i gennemsnit har sparet knap 1000 kroner.

25. dec 2017 Pressemeddelelse

Danske juletræer kan give varme til 2.300 huse i et år

Hvis de 1,5 millioner danske juletræer røg i fjernvarmen, efter glansen er falmet, kunne de opvarme 2.300 standardhuse i et år. Det viser beregninger fra Dansk Fjernvarme.

Leder

01. dec 2017 Leder

Sæt fjernvarmen fri

Når de nye kommunalpolitikere træder sammen i januar, bør de – i samarbejde med det lokale fjernvarmeselskab – se hinanden i øjnene og lægge en plan for fjernvarmens fremtid. En plan der uvilkårligt kommer til at hænge sammen med det udspil til en ny energipolitisk aftale, som regeringen offentliggør efter nytår.

Vi har meget tydeligt meldt ud, at fjernvarmen kan blive...

Læs mere

12. dec 2017 Debat

Klumme: Kommer varmepumperne nu?

I den kommende energiaftale, der lægger sporet for 2020-2030, kommer forhåbentlig en yderligere reduktion af elvarmeafgiften. Det vil sætte strøm til fjernvarmen, så vi kan udnytte de store mængder overskudsvarme fra datacentre og industri.

16. nov 2017 Debat

Vi har kompetente bestyrelser i forsyningssektoren

Der skal bestemt være plads til en debat om ejerforholdene i forsyningssektoren. Men hvis vi må supplere teori med fakta fra den virkelige verden får en bedre debat, skriver Dansk Fjernvarmes Rune Moesgaard.

14. nov 2017 Debat

Nej, afbrænding af biomasse går ikke ud over biodiversitet

REPLIK: Det er en misforståelse, at afbrænding af biomasse fra de danske skove forringer biodiversiteten. Efterlades alt i skovene, går det ud over ejernes økonomi og i sidste ende biodiversiteten, skriver Kate Wieck-Hansen.