21. dec 2017 Høringssvar

Forslag til Lov om Forsyningstilsynet

Dansk Fjernvarme kommenterer i samarbejde med Dansk Affaldsforening og Danske Vandværker forslag til ny organisering af Energitilsynet. Læs hele høringssvaret her.

Rune Moesgaard
Afdelingschef
M: 24 90 41 49
rum@danskfjernvarme.dk

Sendt til Energistyrelsen

Høring over forslag til lov om forsyningstilsynet

Dansk Fjernvarme, Dansk Affaldsforening og Danske Vandværker (herefter brancheforeningerne) har fredag den 24. november 2017 modtaget ovennævnte lovforslag til høring og takker for muligheden for at give høringssvar.

Lovforslaget medfører i hovedtræk, at Energitilsynet, der samtidigt ændrer navn til Forsyningstilsynet, omorganiseres og pålægges en række nye tværgående opgaver og forpligtigelse til øget samarbejde med ministeren. De retslige rammer flyttes samtidigt fra elforsyningsloven og til en ny selvstændig hovedlov om Forsyningstilsynet. Lovforslaget skal implementere den politiske aftale af 4. oktober 2017 om ”Et stærkt Forsyningstilsyn”.

Brancheforeningerne mener grundlæggende, at der skal være et stærkt og uafhængigt tilsyn, hvilket også fremgår af publikationen ”Vi forsyner Danmark - Visionerne for forsyningssektoren”. Det må dog bemærkes, at lovforslaget i højere grad fokuserer på at øge den politiske kontrol med tilsynet end at etablere et stærkt tilsyn. 

Brancheforeningerne er derfor bekymret for, at lovforslaget i sidste ende medfører et tilsyn, der vil være mindre uafhængigt og kompetent. Samtidigt er der i lovforslaget manglende opmærksomhed på forhold, der efter brancheforeningernes mening er afgørende for et effektivt tilsyn.

Kommentarerne til lovforslaget kan opdeles i fire punkter.
1) Forsyningstilsynets uafhængighed
2) Forsyningstilsynets kompetencer
3) Omkostninger ved lovforslaget
4) Manglende opmærksomhedspunkter

Forsyningstilsynets uafhængighed
I dag består selve Energitilsynet en formand, seks andre medlemmer og to suppleanter, der alle udpeges af energi-, forsynings- og klimaministeren. Direktøren for Energitilsynet, der ligeledes udpeges af ministeren, refererer til Energitilsynets formand og indgår årligt en sekretariatskontrakt med formanden. 

Med lovforslaget lægges der op til, at selve Energitilsynet afskaffes, og at direktøren bliver den øverste ledelse af Forsyningstilsynet. Det vil fortsat være muligt at indgå en resultatkontrakt med direktøren om driften af Forsyningstilsynet. Det fremgår ikke direkte af lovforslaget, men det må formodes, at denne kontrakt indgås mellem direktøren og Energi-, Forsynings-, og Klimaministeriet eller ministeren. Herudover vil det være ministeren, der skal vurdere, hvorvidt direktørens ansættelse skal forlænges efter den første femårige periode.

Denne organisering af Forsyningstilsynet vil efter brancheforeningernes vurdering indebære en væsentlig risiko for, at Forsyningstilsynets uafhængighed bliver udfordret. Uanset at Forsyningstilsynet ikke formelt kan modtage eller søge instruktion, vil der opstå en indirekte instruktionsbeføjelse, når direktørens løn og mulighed for forlængelse af ansættelsen bliver genstand for ministeren vurdering af denne. 

Samtidigt etableres der en række mekanismer, der understøtter og øger ministerens muligheder for indirekte at påvirke direktøren og Forsyningstilsynet. Dette drejer sig bl.a. om kravet til løbende orienteringer af ministeren, indkaldelse af Forsyningstilsynet til regelmæssige møder, kravet om udførsel af analyser for ministeren og udarbejdelse af planer for Forsyningstilsynets kommende aktiviteter. 

I sidste ende handler det om, hvorvidt Forsyningstilsynet troværdigt kan agere uafhængigt af politiske interesser i rollen som regulator.

Forsyningstilsynets kompetencer
Medlemmerne af Energitilsynet skal i dag repræsentere juridiske, økonomiske, tekniske og miljø-, erhvervs- og forbrugermæssige sagkundskaber. Selve Energitilsynet træffer på baggrund af en sagsfremstilling fra Sekretariatet for Energitilsynet afgørelse i sager af principiel karakter, herunder sager af væsentlig samfundsmæssig eller økonomisk interesse. Sekretariatet for Energitilsynet kan træffe afgørelser i sager, hvor Energitilsynet har fastlagt retningslinjer, og i sager af mindre økonomisk betydning.

I lovforslaget fremstilles selve Energitilsynet som et historisk levn, der medfører træge beslutningsprocesser. På den baggrund skal selve Energitilsynet derfor afskaffes, og direktøren gives fuld beslutningskompetence i alle Forsyningstilsynets sager. Dette indebærer, at den afsluttende behandling i principielle sager, hvor ni sagkyndige med et bredt udsnit af relevante kompetencer i dag vurderer sagen, skæres bort.

Brancheforeningerne mener, at lovforslaget undervurderer betydningen af den kvalitetssikring, der følger af den eksisterende organisering – en organisering der f.eks. også genfindes i Finanstilsynet. En afskaffelse af selve tilsynet medfører alt andet lige en risiko for, at kvaliteten af Forsyningssekretariatets afgørelser vil falde fremover, og brancheforeningerne anbefaler i stedet - også i lyset af opretholdelse af Forsyningstilsynets uafhængighed - at der fortsat bør være en organisering med en bestyrelse. 


Omkostninger ved lovforslaget
Der lægges med lovforslaget op til en væsentlig forøgelse af Forsyningstilsynets opgaver som følge af nye analyse- og monitoreringsopgaver og øgede forpligtigelser ift. ministeren. Det fremgår, at eventuelt øgede omkostninger først kan opgøres senere, når opgaverne og varetagelsen heraf er tilrettelagt i dialog med den kommende direktør.

Brancheforeningerne bemærker hertil, at opgaverne med sikkerhed vil medføre øgede omkostninger for Forsyningstilsynet medmindre, at dette sker på bekostning af sagsbehandlingstiden og kvaliteten af eksisterende sager. Disse omkostninger, der i sidste led ender hos forbrugerne, burde derfor blive estimeret i forbindelse med lovforslaget. 

Manglende opmærksomhedspunkter
Brancheforeningerne støtter grundlæggende visionen om et stærkt Forsyningstilsyn. Dette forudsætter dog, at der tages stilling til en række forhold, der kun er overfladisk behandlet eller slet ikke i lovforslaget.

Reguleringen af forsyningssektoren påvirker store dele af samfundet, og det er vigtigt at sikre, at regulator kan fastholde og udbygge et højt kompetenceniveau. Det fremgår således også af rapporten ”Effektivt, statsligt tilsyn med forsyningssektorerne” og af forsyningsstrategien, at både Energitilsynet og Forsyningssekretariatet har problemer med at fastholde medarbejdere, og at:
 
”Personalegennemstrømningen reducerer effektiviteten af sagsbehandlingen og kvaliteten af brugerhåndteringen, og er en frustration for brugerne”. 

I forhold til den politiske aftale og lovforslaget savner brancheforeningerne et større fokus på tiltag, der kan sikre fastholdelse af medarbejdere og kompetencer hos regulator – især i lyset af tilsynets nye opgaver og bortfaldet af tilsynsmedlemmerne.

Lovforslaget henviser flere steder til et effektivt tilsyn men beskriver ikke nærmere, hvordan effektivitet skal forstås eller opnås. Brancheforeningerne mener, at der skal sikres effektivitet både i forhold til regulators arbejde og den administrative belastning af sektoren. Dette kan opnås ved:

prioritering af regulators ressourcer og fokus på de områder, der har størst samfundsmæssig betydning.
regelforenkling i både lovgivning og regulators administration.
fastholdelse af fokus ved løbende evalueringer og eksternt pres fra politisk/lovgivende niveau om at levere på effektivitet, målrettethed og mindre administration. 

Endeligt er det væsentligt, at der sikres et inddragende Forsyningstilsyn. Det fremgår kun ganske overfladisk af § 11, at Forsyningstilsynet skal samarbejde med andre myndigheder og organisationer, herunder konkurrencemyndigheder, branche- og forbrugerorganisationer. 

Brancheforeningerne mener ikke, at denne formulering svarer til den politiske aftales formulering om, at der skal ”fastsættes klare rammer for, at Forsyningstilsynet indgår i en aktiv dialog med både branchen og forbrugerne…”. Forsyningstilsynet bør skulle udarbejde en klar strategi for inddragelse, så der sker en løbende, reel inddragelse af branchen i relevante sager. Generelt til inspiration for det kommende arbejde kan OFGEM f.eks. fremhæves som en regulator, der har en meget klar strategi for henholdsvis offentlighed og inddragelse i deres arbejde. 

Rune Moesgaard               Jacob H. Simonsen                Allan Weirup

Dansk Fjernvarme               Dansk Affaldsforening             Danske Vandværker


Vi mener

12. sep 2018 Debat

Forældet lovgivning spænder ben for forsyningssikkerheden

Den tørre sommer har understreget, at vi har brug for fleksibilitet på kraftvarmeværkerne frem for rigide bindinger til tvungen samproduktion, skriver Kim Behnke, der er vicedirektør i Dansk Fjernvarme.

30. aug 2018 Pressemeddelelse

Finanslovsforslag har fornuftig grøn retning

Fjernvarmebranchen deler roser ud til regeringen for dens forslag om at sætte en pulje af til forsøg med storskala varmepumper.

28. aug 2018 Pressemeddelelse

Energisektoren står sammen om varmepumper i energisystemet

Energibranchen vil nedsætte en taskforce, der skal komme med anbefalinger til regeringen om, hvordan den grønne omstilling kan sikres med varmepumper.

16. aug 2018 Debat

Dumt at satse på én energikilde

Tørken har reduceret mængden af halm til opvarmning, men vi slipper for kæmpe prisudsving, fordi selskaberne har investeret i flere teknologier. Rekordsommeren minder os om, hvorfor det er uklogt at satse på en energikilde alene, skriver vicedirektør i Dansk Fjernvarme Kim Behnke i et indlæg på Altinget.

14. aug 2018 Energiaftale

Forsyningssektoren har øjnene på bolden

En ny undersøgelse af forsyningsselskabernes strategiske indsatsområder viser, at sektoren har fokus på kerneforretningen. Det glæder fjernvarmeselskabernes brancheforening, der giver både kultur og den nuværende regulering æren. 

29. jun 2018 Energiaftale

Bred energiaftale sætter retning for den grønne omstilling

Fjernvarmeselskabernes brancheforening, Dansk Fjernvarme ser frem til lavere elvarmeafgift og mere frihed til en række selskaber. Men foreningen savner en løsning for de mange selskaber, der må hæve prisen til næste år, når grundbeløbet ophører.

Leder

27. aug 2018 Leder

Usikkerhed skygger over Energiaftale

Trods alles forudsigelser om det modsatte, lykkedes det et meget bredt flertal på Christiansborg at lande en ny aftale på energiområdet lige før sommerferien. Det gik desværre så stærkt, at politikerne ikke blev helt færdige og efterlod en række spørgsmål ubesvarede.

Jeg glæder mig over, at det er blevet...Læs mere

10. aug 2018 Debat

To udfordringer - en løsning

Tørken og grundbeløbets bortfald kommer til at betyde prisstigninger på fjernvarmen. Men Dansk Fjernvarme har en løsning, der slår to fluer med ét smæk, skriver Kim Behnke i et indlæg på Energy Supply.

08. aug 2018 Debat

Brug af overskudsvarme bør sikres

Der er al mulig grund til at få de rette rammebetingelser på plads, så vi kan udnytte overskudsvarmen i Danmark, skriver Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme og Henrik Hansen, direktør i Datacenter Industrien i et indlæg i Børsen.

14. jun 2018 Debat

Gassektorens grønne omstilling skal gevaldigt op i tempo

Naturgas har fortsat en rolle i det danske energisystem og i fjernvarmen, men det kræver, at de sidste 90 procent af gassen omstilles til grøn energi uden de meget høje subsidier, de får i dag, skriver Dansk Fjernvarmes økonomiske konsulent Anders Jespersen i et modsvar til gasselskaberne i Altinget.

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

21. mar 2018 Høringssvar

Sænkelse af elvarmeafgiften

Dansk Fjernvarme har afgivet høringssvar til det lovforslag, der ophæver den politisk vedtagne reduktion af elvarmeafgiften til lov. Forslaget vil sænke afgiften med 15 øre i 2018 til 2019 og yderligere 5 øre i 2020. Læs hele høringssvaret her.

12. mar 2018 Høringssvar

Almindelige betingelser for arbejder og leverancer

Overordnet finder Dansk Fjernvarme, at de reviderede dokumenter giver et godt grundlag for større byggeprojekters gennemførelse.