21. dec 2017 Høringssvar

Forslag til Lov om Forsyningstilsynet

Dansk Fjernvarme kommenterer i samarbejde med Dansk Affaldsforening og Danske Vandværker forslag til ny organisering af Energitilsynet. Læs hele høringssvaret her.

Rune Moesgaard
Afdelingschef
M: 24 90 41 49
rum@danskfjernvarme.dk

Sendt til Energistyrelsen

Høring over forslag til lov om forsyningstilsynet

Dansk Fjernvarme, Dansk Affaldsforening og Danske Vandværker (herefter brancheforeningerne) har fredag den 24. november 2017 modtaget ovennævnte lovforslag til høring og takker for muligheden for at give høringssvar.

Lovforslaget medfører i hovedtræk, at Energitilsynet, der samtidigt ændrer navn til Forsyningstilsynet, omorganiseres og pålægges en række nye tværgående opgaver og forpligtigelse til øget samarbejde med ministeren. De retslige rammer flyttes samtidigt fra elforsyningsloven og til en ny selvstændig hovedlov om Forsyningstilsynet. Lovforslaget skal implementere den politiske aftale af 4. oktober 2017 om ”Et stærkt Forsyningstilsyn”.

Brancheforeningerne mener grundlæggende, at der skal være et stærkt og uafhængigt tilsyn, hvilket også fremgår af publikationen ”Vi forsyner Danmark - Visionerne for forsyningssektoren”. Det må dog bemærkes, at lovforslaget i højere grad fokuserer på at øge den politiske kontrol med tilsynet end at etablere et stærkt tilsyn. 

Brancheforeningerne er derfor bekymret for, at lovforslaget i sidste ende medfører et tilsyn, der vil være mindre uafhængigt og kompetent. Samtidigt er der i lovforslaget manglende opmærksomhed på forhold, der efter brancheforeningernes mening er afgørende for et effektivt tilsyn.

Kommentarerne til lovforslaget kan opdeles i fire punkter.
1) Forsyningstilsynets uafhængighed
2) Forsyningstilsynets kompetencer
3) Omkostninger ved lovforslaget
4) Manglende opmærksomhedspunkter

Forsyningstilsynets uafhængighed
I dag består selve Energitilsynet en formand, seks andre medlemmer og to suppleanter, der alle udpeges af energi-, forsynings- og klimaministeren. Direktøren for Energitilsynet, der ligeledes udpeges af ministeren, refererer til Energitilsynets formand og indgår årligt en sekretariatskontrakt med formanden. 

Med lovforslaget lægges der op til, at selve Energitilsynet afskaffes, og at direktøren bliver den øverste ledelse af Forsyningstilsynet. Det vil fortsat være muligt at indgå en resultatkontrakt med direktøren om driften af Forsyningstilsynet. Det fremgår ikke direkte af lovforslaget, men det må formodes, at denne kontrakt indgås mellem direktøren og Energi-, Forsynings-, og Klimaministeriet eller ministeren. Herudover vil det være ministeren, der skal vurdere, hvorvidt direktørens ansættelse skal forlænges efter den første femårige periode.

Denne organisering af Forsyningstilsynet vil efter brancheforeningernes vurdering indebære en væsentlig risiko for, at Forsyningstilsynets uafhængighed bliver udfordret. Uanset at Forsyningstilsynet ikke formelt kan modtage eller søge instruktion, vil der opstå en indirekte instruktionsbeføjelse, når direktørens løn og mulighed for forlængelse af ansættelsen bliver genstand for ministeren vurdering af denne. 

Samtidigt etableres der en række mekanismer, der understøtter og øger ministerens muligheder for indirekte at påvirke direktøren og Forsyningstilsynet. Dette drejer sig bl.a. om kravet til løbende orienteringer af ministeren, indkaldelse af Forsyningstilsynet til regelmæssige møder, kravet om udførsel af analyser for ministeren og udarbejdelse af planer for Forsyningstilsynets kommende aktiviteter. 

I sidste ende handler det om, hvorvidt Forsyningstilsynet troværdigt kan agere uafhængigt af politiske interesser i rollen som regulator.

Forsyningstilsynets kompetencer
Medlemmerne af Energitilsynet skal i dag repræsentere juridiske, økonomiske, tekniske og miljø-, erhvervs- og forbrugermæssige sagkundskaber. Selve Energitilsynet træffer på baggrund af en sagsfremstilling fra Sekretariatet for Energitilsynet afgørelse i sager af principiel karakter, herunder sager af væsentlig samfundsmæssig eller økonomisk interesse. Sekretariatet for Energitilsynet kan træffe afgørelser i sager, hvor Energitilsynet har fastlagt retningslinjer, og i sager af mindre økonomisk betydning.

I lovforslaget fremstilles selve Energitilsynet som et historisk levn, der medfører træge beslutningsprocesser. På den baggrund skal selve Energitilsynet derfor afskaffes, og direktøren gives fuld beslutningskompetence i alle Forsyningstilsynets sager. Dette indebærer, at den afsluttende behandling i principielle sager, hvor ni sagkyndige med et bredt udsnit af relevante kompetencer i dag vurderer sagen, skæres bort.

Brancheforeningerne mener, at lovforslaget undervurderer betydningen af den kvalitetssikring, der følger af den eksisterende organisering – en organisering der f.eks. også genfindes i Finanstilsynet. En afskaffelse af selve tilsynet medfører alt andet lige en risiko for, at kvaliteten af Forsyningssekretariatets afgørelser vil falde fremover, og brancheforeningerne anbefaler i stedet - også i lyset af opretholdelse af Forsyningstilsynets uafhængighed - at der fortsat bør være en organisering med en bestyrelse. 


Omkostninger ved lovforslaget
Der lægges med lovforslaget op til en væsentlig forøgelse af Forsyningstilsynets opgaver som følge af nye analyse- og monitoreringsopgaver og øgede forpligtigelser ift. ministeren. Det fremgår, at eventuelt øgede omkostninger først kan opgøres senere, når opgaverne og varetagelsen heraf er tilrettelagt i dialog med den kommende direktør.

Brancheforeningerne bemærker hertil, at opgaverne med sikkerhed vil medføre øgede omkostninger for Forsyningstilsynet medmindre, at dette sker på bekostning af sagsbehandlingstiden og kvaliteten af eksisterende sager. Disse omkostninger, der i sidste led ender hos forbrugerne, burde derfor blive estimeret i forbindelse med lovforslaget. 

Manglende opmærksomhedspunkter
Brancheforeningerne støtter grundlæggende visionen om et stærkt Forsyningstilsyn. Dette forudsætter dog, at der tages stilling til en række forhold, der kun er overfladisk behandlet eller slet ikke i lovforslaget.

Reguleringen af forsyningssektoren påvirker store dele af samfundet, og det er vigtigt at sikre, at regulator kan fastholde og udbygge et højt kompetenceniveau. Det fremgår således også af rapporten ”Effektivt, statsligt tilsyn med forsyningssektorerne” og af forsyningsstrategien, at både Energitilsynet og Forsyningssekretariatet har problemer med at fastholde medarbejdere, og at:
 
”Personalegennemstrømningen reducerer effektiviteten af sagsbehandlingen og kvaliteten af brugerhåndteringen, og er en frustration for brugerne”. 

I forhold til den politiske aftale og lovforslaget savner brancheforeningerne et større fokus på tiltag, der kan sikre fastholdelse af medarbejdere og kompetencer hos regulator – især i lyset af tilsynets nye opgaver og bortfaldet af tilsynsmedlemmerne.

Lovforslaget henviser flere steder til et effektivt tilsyn men beskriver ikke nærmere, hvordan effektivitet skal forstås eller opnås. Brancheforeningerne mener, at der skal sikres effektivitet både i forhold til regulators arbejde og den administrative belastning af sektoren. Dette kan opnås ved:

prioritering af regulators ressourcer og fokus på de områder, der har størst samfundsmæssig betydning.
regelforenkling i både lovgivning og regulators administration.
fastholdelse af fokus ved løbende evalueringer og eksternt pres fra politisk/lovgivende niveau om at levere på effektivitet, målrettethed og mindre administration. 

Endeligt er det væsentligt, at der sikres et inddragende Forsyningstilsyn. Det fremgår kun ganske overfladisk af § 11, at Forsyningstilsynet skal samarbejde med andre myndigheder og organisationer, herunder konkurrencemyndigheder, branche- og forbrugerorganisationer. 

Brancheforeningerne mener ikke, at denne formulering svarer til den politiske aftales formulering om, at der skal ”fastsættes klare rammer for, at Forsyningstilsynet indgår i en aktiv dialog med både branchen og forbrugerne…”. Forsyningstilsynet bør skulle udarbejde en klar strategi for inddragelse, så der sker en løbende, reel inddragelse af branchen i relevante sager. Generelt til inspiration for det kommende arbejde kan OFGEM f.eks. fremhæves som en regulator, der har en meget klar strategi for henholdsvis offentlighed og inddragelse i deres arbejde. 

Rune Moesgaard               Jacob H. Simonsen                Allan Weirup

Dansk Fjernvarme               Dansk Affaldsforening             Danske Vandværker


Vi mener

16. jun 2018 Folkemøde

KL-formand advarer mod investeringsstop

Jacob Bjerregaard gæstede Energi på Toppen på Bornholm, hvor han advarede mod et investeringsstop, hvis tilslutnings- og forblivelsespligten ophæves. 

16. jun 2018 Folkemøde

Billedhjul: Forsyningssektoren er hele fundamentet

Fredag var der en livlig debat i Forsyningsteltet på Folkemødet 2018, hvor det demokratiske ejerskab til vores fælles forsyning var hovedemnet, og alle debattører var enige om, at forsyningssektoren udgør vores fælles samfundsfundament. 

15. jun 2018 Folkemøde

Pia Olsen Dyhr: Ambitionerne skal op og elafgiften ud

Der skal meget højere ambitioner til, førend SF går med i en ny energipolitiskaftale, lød det fra SF’s formand Pia Olsen Dyhr i en tale ved Dansk Fjernvarmes arrangement under Folkemødet.

15. jun 2018 Folkemøde

Hvad sker der på Folkemødet fredag den 15. juni?

Der er Energi på Toppen og grundbeløb samt profit på vand, varme og affald på dagens folkemødemenu. Og så skal Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen til jobsamtale.

24. maj 2018 Pressemeddelelse

Fjernvarmeprisen falder til rekordlavt niveau

Ny opgørelse fra Energitilsynet viser, at prisen på fjernvarme er faldet med 3,8 procent. Dansk Fjernvarme glæder sig over udviklingen, men efterlyser lovændringer, hvis den skal fortsætte.

07. maj 2018 Pressemeddelelse

Bæredygtig biomasse er værn mod kul i Danmark

I en ny rapport om biomasse sår Klimarådet tvivl om, hvorvidt biomassen anvendt på de danske kraftvarmeværker reelt er bæredygtig. Det mener Dansk Fjernvarme, der minder om, at alternativet er kul.

Leder

18. jun 2018 Leder

Løsningerne ligger på bordet

Selvom der er afstand mellem de politiske partier, der forhandler en ny energipolitisk aftale, bør de kunne nå hinanden i en aftale, der sætter retning på den grønne omstilling.

Partierne bør kunne blive enige om en ambitiøs udbygning med havvind, et fokus på forskning og udvikling og en øget elektrificering med initiativer, der er målrettet et intelligent...Læs mere

14. jun 2018 Debat

Gassektorens grønne omstilling skal gevaldigt op i tempo

Naturgas har fortsat en rolle i det danske energisystem og i fjernvarmen, men det kræver, at de sidste 90 procent af gassen omstilles til grøn energi uden de meget høje subsidier, de får i dag, skriver Dansk Fjernvarmes økonomiske konsulent Anders Jespersen i et modsvar til gasselskaberne i Altinget.

07. jun 2018 Debat

Fjernvarmen effektiviserer - og bliver grønnere

Dansk Industri mener, at forbrugerne selv skal kunne bestemme, hvor varmen kommer fra. Men i de mindre provinsbyer vil omkostningerne stige markant for de forbrugere, der lades tilbage i fællesskabet, skriver Rune Moesgaard i et indlæg på Altinget.

25. maj 2018 Debat

Høj tilslutning giver stordriftsfordele og grønne løsninger

Dansk Energi argumenterer for det frie valg af fjernvarme. Det vil da også give forretning til DEs medlemmer, men det er langt fra energieffektivt, mener Rune Moesgaard fra Dansk Fjernvarme i et indlæg på Altinget.

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

09. mar 2018 Høringssvar

Ændring af indrivelseslov

Lovforslaget skal fastsætte klarere regler i loven, der understøtter administration og udvikling af it-systemet. Dansk Fjernvarme roser lovforslaget, men har en række bemærkninger.

21. dec 2017 Høringssvar

Udkast til ændringsbekendtgørelse til anmeldelsesbekendtgørelsen

Dansk Fjernvarme kommenterer Energitilsynets ændringsbekendtgørelse, der vil medføre ensretning af varmeregnskabsåret. Læs hele høringssvaret her.