21. dec 2017 Høringssvar

Forslag til Lov om Forsyningstilsynet

Dansk Fjernvarme kommenterer i samarbejde med Dansk Affaldsforening og Danske Vandværker forslag til ny organisering af Energitilsynet. Læs hele høringssvaret her.

Rune Moesgaard
Afdelingschef
M: 24 90 41 49
rum@danskfjernvarme.dk

Sendt til Energistyrelsen

Høring over forslag til lov om forsyningstilsynet

Dansk Fjernvarme, Dansk Affaldsforening og Danske Vandværker (herefter brancheforeningerne) har fredag den 24. november 2017 modtaget ovennævnte lovforslag til høring og takker for muligheden for at give høringssvar.

Lovforslaget medfører i hovedtræk, at Energitilsynet, der samtidigt ændrer navn til Forsyningstilsynet, omorganiseres og pålægges en række nye tværgående opgaver og forpligtigelse til øget samarbejde med ministeren. De retslige rammer flyttes samtidigt fra elforsyningsloven og til en ny selvstændig hovedlov om Forsyningstilsynet. Lovforslaget skal implementere den politiske aftale af 4. oktober 2017 om ”Et stærkt Forsyningstilsyn”.

Brancheforeningerne mener grundlæggende, at der skal være et stærkt og uafhængigt tilsyn, hvilket også fremgår af publikationen ”Vi forsyner Danmark - Visionerne for forsyningssektoren”. Det må dog bemærkes, at lovforslaget i højere grad fokuserer på at øge den politiske kontrol med tilsynet end at etablere et stærkt tilsyn. 

Brancheforeningerne er derfor bekymret for, at lovforslaget i sidste ende medfører et tilsyn, der vil være mindre uafhængigt og kompetent. Samtidigt er der i lovforslaget manglende opmærksomhed på forhold, der efter brancheforeningernes mening er afgørende for et effektivt tilsyn.

Kommentarerne til lovforslaget kan opdeles i fire punkter.
1) Forsyningstilsynets uafhængighed
2) Forsyningstilsynets kompetencer
3) Omkostninger ved lovforslaget
4) Manglende opmærksomhedspunkter

Forsyningstilsynets uafhængighed
I dag består selve Energitilsynet en formand, seks andre medlemmer og to suppleanter, der alle udpeges af energi-, forsynings- og klimaministeren. Direktøren for Energitilsynet, der ligeledes udpeges af ministeren, refererer til Energitilsynets formand og indgår årligt en sekretariatskontrakt med formanden. 

Med lovforslaget lægges der op til, at selve Energitilsynet afskaffes, og at direktøren bliver den øverste ledelse af Forsyningstilsynet. Det vil fortsat være muligt at indgå en resultatkontrakt med direktøren om driften af Forsyningstilsynet. Det fremgår ikke direkte af lovforslaget, men det må formodes, at denne kontrakt indgås mellem direktøren og Energi-, Forsynings-, og Klimaministeriet eller ministeren. Herudover vil det være ministeren, der skal vurdere, hvorvidt direktørens ansættelse skal forlænges efter den første femårige periode.

Denne organisering af Forsyningstilsynet vil efter brancheforeningernes vurdering indebære en væsentlig risiko for, at Forsyningstilsynets uafhængighed bliver udfordret. Uanset at Forsyningstilsynet ikke formelt kan modtage eller søge instruktion, vil der opstå en indirekte instruktionsbeføjelse, når direktørens løn og mulighed for forlængelse af ansættelsen bliver genstand for ministeren vurdering af denne. 

Samtidigt etableres der en række mekanismer, der understøtter og øger ministerens muligheder for indirekte at påvirke direktøren og Forsyningstilsynet. Dette drejer sig bl.a. om kravet til løbende orienteringer af ministeren, indkaldelse af Forsyningstilsynet til regelmæssige møder, kravet om udførsel af analyser for ministeren og udarbejdelse af planer for Forsyningstilsynets kommende aktiviteter. 

I sidste ende handler det om, hvorvidt Forsyningstilsynet troværdigt kan agere uafhængigt af politiske interesser i rollen som regulator.

Forsyningstilsynets kompetencer
Medlemmerne af Energitilsynet skal i dag repræsentere juridiske, økonomiske, tekniske og miljø-, erhvervs- og forbrugermæssige sagkundskaber. Selve Energitilsynet træffer på baggrund af en sagsfremstilling fra Sekretariatet for Energitilsynet afgørelse i sager af principiel karakter, herunder sager af væsentlig samfundsmæssig eller økonomisk interesse. Sekretariatet for Energitilsynet kan træffe afgørelser i sager, hvor Energitilsynet har fastlagt retningslinjer, og i sager af mindre økonomisk betydning.

I lovforslaget fremstilles selve Energitilsynet som et historisk levn, der medfører træge beslutningsprocesser. På den baggrund skal selve Energitilsynet derfor afskaffes, og direktøren gives fuld beslutningskompetence i alle Forsyningstilsynets sager. Dette indebærer, at den afsluttende behandling i principielle sager, hvor ni sagkyndige med et bredt udsnit af relevante kompetencer i dag vurderer sagen, skæres bort.

Brancheforeningerne mener, at lovforslaget undervurderer betydningen af den kvalitetssikring, der følger af den eksisterende organisering – en organisering der f.eks. også genfindes i Finanstilsynet. En afskaffelse af selve tilsynet medfører alt andet lige en risiko for, at kvaliteten af Forsyningssekretariatets afgørelser vil falde fremover, og brancheforeningerne anbefaler i stedet - også i lyset af opretholdelse af Forsyningstilsynets uafhængighed - at der fortsat bør være en organisering med en bestyrelse. 


Omkostninger ved lovforslaget
Der lægges med lovforslaget op til en væsentlig forøgelse af Forsyningstilsynets opgaver som følge af nye analyse- og monitoreringsopgaver og øgede forpligtigelser ift. ministeren. Det fremgår, at eventuelt øgede omkostninger først kan opgøres senere, når opgaverne og varetagelsen heraf er tilrettelagt i dialog med den kommende direktør.

Brancheforeningerne bemærker hertil, at opgaverne med sikkerhed vil medføre øgede omkostninger for Forsyningstilsynet medmindre, at dette sker på bekostning af sagsbehandlingstiden og kvaliteten af eksisterende sager. Disse omkostninger, der i sidste led ender hos forbrugerne, burde derfor blive estimeret i forbindelse med lovforslaget. 

Manglende opmærksomhedspunkter
Brancheforeningerne støtter grundlæggende visionen om et stærkt Forsyningstilsyn. Dette forudsætter dog, at der tages stilling til en række forhold, der kun er overfladisk behandlet eller slet ikke i lovforslaget.

Reguleringen af forsyningssektoren påvirker store dele af samfundet, og det er vigtigt at sikre, at regulator kan fastholde og udbygge et højt kompetenceniveau. Det fremgår således også af rapporten ”Effektivt, statsligt tilsyn med forsyningssektorerne” og af forsyningsstrategien, at både Energitilsynet og Forsyningssekretariatet har problemer med at fastholde medarbejdere, og at:
 
”Personalegennemstrømningen reducerer effektiviteten af sagsbehandlingen og kvaliteten af brugerhåndteringen, og er en frustration for brugerne”. 

I forhold til den politiske aftale og lovforslaget savner brancheforeningerne et større fokus på tiltag, der kan sikre fastholdelse af medarbejdere og kompetencer hos regulator – især i lyset af tilsynets nye opgaver og bortfaldet af tilsynsmedlemmerne.

Lovforslaget henviser flere steder til et effektivt tilsyn men beskriver ikke nærmere, hvordan effektivitet skal forstås eller opnås. Brancheforeningerne mener, at der skal sikres effektivitet både i forhold til regulators arbejde og den administrative belastning af sektoren. Dette kan opnås ved:

prioritering af regulators ressourcer og fokus på de områder, der har størst samfundsmæssig betydning.
regelforenkling i både lovgivning og regulators administration.
fastholdelse af fokus ved løbende evalueringer og eksternt pres fra politisk/lovgivende niveau om at levere på effektivitet, målrettethed og mindre administration. 

Endeligt er det væsentligt, at der sikres et inddragende Forsyningstilsyn. Det fremgår kun ganske overfladisk af § 11, at Forsyningstilsynet skal samarbejde med andre myndigheder og organisationer, herunder konkurrencemyndigheder, branche- og forbrugerorganisationer. 

Brancheforeningerne mener ikke, at denne formulering svarer til den politiske aftales formulering om, at der skal ”fastsættes klare rammer for, at Forsyningstilsynet indgår i en aktiv dialog med både branchen og forbrugerne…”. Forsyningstilsynet bør skulle udarbejde en klar strategi for inddragelse, så der sker en løbende, reel inddragelse af branchen i relevante sager. Generelt til inspiration for det kommende arbejde kan OFGEM f.eks. fremhæves som en regulator, der har en meget klar strategi for henholdsvis offentlighed og inddragelse i deres arbejde. 

Rune Moesgaard               Jacob H. Simonsen                Allan Weirup

Dansk Fjernvarme               Dansk Affaldsforening             Danske Vandværker


Vi mener

17. jan 2018 Pressemeddelelse

Ambitiøse målsætninger i parlamentet vækker glæde

Der er glæde i Dansk Fjernvarme over de afstemninger som EU Parlamentet netop har været igennem om ambitionerne på udbygningen med vedvarende energi og på energieffektivitet.

16. jan 2018 Pressemeddelelse

Landsretsdom vækker bekymring hos Dansk Fjernvarme

DANVA tabte skattesag i Landsretten og forbrugere kan nu se frem til voldsom skatteregning – Dansk Fjernvarme vil have minister til at sikre varmekunder mod at få et lignende smæk som følge af ny regulering.

15. jan 2018 Debat

Hvorfor ikke lave en billig grøn omstilling?

Den billigste energi er den, som ikke er nødvendig at producere. Hvis vi med den kommende energiaftale skal nå målet om at omstille til et fossiluafhængigt samfund, er energieffektiviseringer derfor en helt afgørende del af løsningen. I hvert fald, hvis man har ambitioner om, at omstillingen skal ske billigst muligt, skriver en række aktører i Altinget.

27. dec 2017 Pressemeddelelse

Tidlig nytårsgave til fjernvarmeforbrugerne

Prisen på fjernvarme er faldet i 2017 – særligt blandt de selskaber, der har de højeste priser. Det viser en ny prisstatistik fra Energitilsynet. Det glæder Dansk Fjernvarme, der dog ser risiko for prisstigninger forude.

27. dec 2017 Pressemeddelelse

Fjernvarmekunder sparer penge på lunt 2017

2017 har været et mildt år. Selvom sommeren var kold, var vinteren lun. Det viser Dansk Fjernvarmes opgørelse af graddage. Det luner hos fjernvarmekunderne, der i gennemsnit har sparet knap 1000 kroner.

25. dec 2017 Pressemeddelelse

Danske juletræer kan give varme til 2.300 huse i et år

Hvis de 1,5 millioner danske juletræer røg i fjernvarmen, efter glansen er falmet, kunne de opvarme 2.300 standardhuse i et år. Det viser beregninger fra Dansk Fjernvarme.

Leder

01. dec 2017 Leder

Sæt fjernvarmen fri

Når de nye kommunalpolitikere træder sammen i januar, bør de – i samarbejde med det lokale fjernvarmeselskab – se hinanden i øjnene og lægge en plan for fjernvarmens fremtid. En plan der uvilkårligt kommer til at hænge sammen med det udspil til en ny energipolitisk aftale, som regeringen offentliggør efter nytår.

Vi har meget tydeligt meldt ud, at fjernvarmen kan blive...

Læs mere

12. dec 2017 Debat

Klumme: Kommer varmepumperne nu?

I den kommende energiaftale, der lægger sporet for 2020-2030, kommer forhåbentlig en yderligere reduktion af elvarmeafgiften. Det vil sætte strøm til fjernvarmen, så vi kan udnytte de store mængder overskudsvarme fra datacentre og industri.

16. nov 2017 Debat

Vi har kompetente bestyrelser i forsyningssektoren

Der skal bestemt være plads til en debat om ejerforholdene i forsyningssektoren. Men hvis vi må supplere teori med fakta fra den virkelige verden får en bedre debat, skriver Dansk Fjernvarmes Rune Moesgaard.

14. nov 2017 Debat

Nej, afbrænding af biomasse går ikke ud over biodiversitet

REPLIK: Det er en misforståelse, at afbrænding af biomasse fra de danske skove forringer biodiversiteten. Efterlades alt i skovene, går det ud over ejernes økonomi og i sidste ende biodiversiteten, skriver Kate Wieck-Hansen. 

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

07. nov 2017 Høringssvar

Udkast til bekendtgørelse om betaling for myndighedsbehandling på varmeområdet 

Energitilsynet oplyser, at den kommende gebyrbekendtgørelse på varmeområdet alene har mindre ændringer af administrativ karakter. Formålet med reglerne på varmeområdet er primært at sikre Energitilsynet bemyndigelse til at udstede bekendtgørelser om betaling for myndighedsbehandling på varmeområdet. Dansk Fjernvarme har på denne baggrund ikke nogle bemærkninger til bekendtgørelsen.