26. sep 2017 Høringssvar

Bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg

Kate Wieck-Hansen
Teknisk konsulent
T: 76 30 80 23
M: 21 52 72 62
kwh@danskfjernvarme.dk

Høringssvar af udkast til 11 bekendtgørelser mv. af 22 august 2017

Dansk Fjernvarme har modtaget det omfattende materiale og har kun bemærkninger til enkelte af bekendtgørelserne, som angives herunder.

Bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg:

NOx grænseværdier

Det er beklageligt, at der i bekendtgørelsen er valgt, at bibeholde de Danske NOx grænseværdier for eksisterende kedler ved fast biomasse frem for at anvende EU direktivets krav. Der indføres derved overimplementering af EU lovgivningen. Det har længe været kendt, at de danske NOx grænseværdier, er sat urimelig lave specielt for halm. NOx emissionen stammer fra halmens indhold af kvælstof og ikke termisk dannet NOx. Halm er ikke mulig at vælge efter kvælstofkoncentration, da det varierer efter afgrøde markens beskaffenhed og hvilke afgrøder, der har været dyrket forinden. Kvælstofindholdet i halm er på samme niveau som kul beregnet som g/MJ, (mellem 0,45 -0,8 % N i halm med en brændværdi på 14,5 og i kul 1,1-1,6 med en brændværdi omkring 28 MJ/kg) der ligger i kategorien anden fast brændsel, hvor grænsen for NOx er 650 mg/normal m3. Det påvirker ikke miljøet positivt at ”andre faste brændsler” må have højere NOx emission end biomasse/halm.

Kedel leverandørerne er begyndt at stille krav om kvælstof i den halm, der må anvendes for at kunne overholde kravene til NOx emission i forsøg på at reducere de meget store omkostninger til DeNOx. I nedenstående eksempel er beregninger af omkostningerne vist. Der er tale om en driftsudgift på ca 43 kr/kgNOx fjernet uden at tage højde for investeringen. Som ovennævnt er det ikke en mulighed at vælge halm med lavt kvælstof.

Det er specielt at Danmark anvender halm som biomasse og der er en lang tradition, så en del af værkerne er bygget meget tidligt, hvor NOx fjernelse ikke var introduceret. Værkerne har en lang levetid, typisk min 20 år, som kan blive reduceret på grund af de skrappe krav, der fastholdes.  Ikke alle kedler har plads til indbygning af et DENOx system. Desuden er økonomien i at etablere NOx reduktion med SNCR og ind dysning af ammoniakvand eller urea problematisk på gamle anlæg, hvor ammoniak emissionen kan blive høj hvorved man ikke opnår en optimal løsning, men bidrager med ammoniak i stedet for NOx. Økonomien vil desuden resultere i at en del værker må lukke før tid. Da det sker i områder med lav bebyggelse kan individuel varme blive alternativet. Det kan betyde brændeovne og individuelle fyr som har en større emission. Det er ikke samfundsøkonomisk forsvarligt.

Vi foreslår derfor at der indføres dispensation i henhold til at man i stedet kan anvende EU direktivets krav, for eksisterende anlæg.

Beregningseksempel for omkostninger ved NOx fjernelse

Beregningseksempel for et 7,5 MW anlæg. Omkostninger til anlæg er leveret af kedelleverandør. Driftsomkostninger fra et værk der udførte forsøg med reduktion af NOx med urea i et F&U projekt, hvor der blev fokuseret på optimal placering af urea indsprøjtnings. Ref / ” DeNOX anlæg på halmfyret fjernvarmekedel hos Høng Varmeværk

Driftsomkostninger baseret på et 7,5 MW anlæg 

Partikelemissions grænseværdier

Partikler fra flisanlæg består af normale flyveaske partikler og salte. Det har vist sig at mere end 80 % af de målte partikler består af salte, der ikke som normal flyveaske partikler er sundhedsskadelige.

Siden 2010 er der idriftsat omkring 20 anlæg > 5 MW, der alle har røggaskondensering og kun et par har etableret elektrofilter. Anlæg uden elektrofilter vil alle komme i vanskeligheder på grund af saltindholdet. Omkostningerne til etablering af elektrofiltre er 0,8 mio kr for et 1 MW anlæg og 4 mio kr for et 10 MW anlæg svarende til 0,4 mio. kr./MW. Et af hovedproblemerne er, at finde plads til elektrofiltrene i de bestående bygninger. Det kan blive ekstra dyrt såfremt der skal etableres et nyt hus og lange rørledninger, eller man må flytte anlægget til en ny matrikel, altså reelt lukke det gamle anlæg før levetiden er brugt op. Anlæg der er bygget før 2010 og har haft 20 års levetid i 2030 vil formodentlig skulle lukkes, selv om anlæggene vil kunne drives frem til 2040, men investeringen står ikke mål med udgiften.

Hvis det var sundhedsskadelige stoffer, ville det klart være nødvendigt at foretage bedre rensning, men da der er tale om vandopløselige salte, som ikke tilsvarende er sundhedsskadelige og som er vanskelig at optimere emissionen af, mener Dansk Fjernvarme, at der burde gives mulighed for en alternativ målemetode, hvor saltene udvaskes inden måling. I forvejen anvendes der i Danmark en mere restriktiv målemetode, hvor der kun tørres til 160 grader metodeblad 2 mod 180 grader i andre EU lande efter EN-13284-1. Jævnfør referancelaboratoriets notat fra 11 dec. 2002 ”Støvemissioner til luften”

SO2 emission

Svovlemissionen er udelukkende afhængig af indholdet i halmen og varierer afhængig af hvilke marker halmen stammer fra samt hvilke halmtyper, der er tale om. Det er ikke muligt at vælge halm ud fra svovlindholdet.

Ca. 30 % af svovlet indbindes i asken afhængig af askemængde og kvalitet. Den resterende svovl vil udledes med røggassen medmindre der etableres røggaskondensering.

Halmanlæg, der har etableret røggaskondensering hvor SO2 indbindes, har stort set ikke SO2 emission. Det er derfor irrelevant at foretage målinger. Der er endnu ikke i skattelovgivning fastlagt en indbindingsværdi, men der er foreslået værdier.

Emissionen ligger langt under grænseværdien – typisk under 10 mg/Nm3.

Diverse

Tabel 1 Bilag 3 bestående kedel anlæg ”Anden fast brændsel end fast biomasse” har en NOx grænse på 650 mg/nm3, hvor spidslast har en grænse på 615 mg/nm3. Det er normalt at spidslast og nødanlæg har lempeligere krav end anlæg med fuld drift.  

 

Luftvejledningen kapitel 6:

Gas og gasoliekedler

I hidtil gældende luftvejledning har NOx grænseværdierne åbnet for dispensation for gaskedler idriftsat før 2001 med hensyn til NOx. Grænsen har her været accepteret til 125 mg NOx/nm3 for gasolie op til 250 mg NOx/nm3. Denne dispensationsmulighed er ikke med i den nye bekendtgørelse. Mange gaskedler er idriftsat før 2001 og har en meget lang levetid vist i nedenstående diagram.

Hvis man negativt antager at kedler idriftsat før 1975 er ude af drift i 2025 eller 2030 og kedler efter 2000 har den nye regulering, er der stadig ca. 460 kedler der bliver omfattet af de skrappere regler, idet de fleste anlæg har dispensation i dag. De skal så i princippet alle have skiftet til low NOx brændere. Det vil dog ikke være praktisk mulig for langt hovedparten af de ældre kedler at installere lowNOx brændere, da kedlen er for lille/for kort. Det vil således, såfremt dispensationsmulighederne bortfalder, betyde at ældre kedler ofte med meget få driftstimer vil skulle udskiftes

Belastningen af NOx fra disse kedler bidrager marginalt til NOx emissionen, da anlæggene ofte kører som spidslast anlæg. De ønskes ikke i drift, da det typisk er væsentlig dyrere, at fremstille varme på disse anlæg end alternativet. Det er endvidere overraskende at emissionskravene for normal drift og spidslast samt nødanlæg er ens.

Grænseværdierne i Danmark for NOx fra gasfyrede kedler er desuden lavere end de grænser, der er fastsat i EU direktivet.
Antallet af olie kedler, der står som reserve og spidslast, er ikke kendt, men der er mange og de ovenstående kommentarer er ligeledes gældende for oliekedler.

Dansk Fjernvarme anbefaler derfor at EU-emissionsgrænseværdierne følges.

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner

Dansk Fjernvarme er tilfreds med at emissionsværdier fra tidligere bekendtgørelse i det store hele opretholdes. Stramninger for eksisterende motoranlæg fra 2021 kan dog volde problemer, men vil i de fleste tilfælde blive reddet af reglerne for spidslastanlæg, da det ikke forventes at disse anlæg fra 2021 skal køre som grundlast.

For eksisterende turbiner er der stramninger for NOx og lettelser for CO. Det er for så vidt ok, idet der er en sammenhæng mellem NOx og CO, idet lavere NOx kan medføre højere CO. Det virker dog ulogisk at spidslastanlæg har mere strikse krav for CO efter 2021 end før.

Dansk Fjernvarme har ikke yderligere kommentarer til høringsmaterialet. 

Vi mener

20. feb 2018 Pressemeddelelse

Vand og varme i mål med kodeks for godt bestyrelsesarbejde

Danske Vandværker og Dansk Fjernvarme præsenterer i dag kodeks for godt bestyrelsesarbejde i de forbrugerejede selskaber.

19. feb 2018 Pressemeddelelse

EUs energimål kan åbne døren for dansk erhvervsliv

Følges anbefalingerne fra en ny rapport fra Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi vil dansk erhvervsliv have gode muligheder for at øge eksporten af energiteknologi. Det vurderer Dansk Fjernvarme. 

09. feb 2018 Debat

Der er brug for en politisk håndsrækning til fjernvarmekunderne

Uret tikker for de mange varmeforbrugere, der om blot 11 måneder har udsigt til store prisstigninger. Heldigvis ligger løsningerne lige for. Men det kræver en aktiv indsats fra både forbrugere, varmeværker og politikerne, skriver Jesper Koch i et indlæg i Altinget.

02. feb 2018 Pressemeddelelse

Elafgift til varme: God grøn aftale

Et bredt politisk flertal har i dag besluttet at fremrykke den afgiftsnedsættelse på elafgift til varme, der blev vedtaget med erhvervspakken i november sidste år. Det vækker glæde hos Dansk Fjernvarme.

17. jan 2018 Pressemeddelelse

Ambitiøse målsætninger i parlamentet vækker glæde

Der er glæde i Dansk Fjernvarme over de afstemninger som EU Parlamentet netop har været igennem om ambitionerne på udbygningen med vedvarende energi og på energieffektivitet.

16. jan 2018 Pressemeddelelse

Landsretsdom vækker bekymring hos Dansk Fjernvarme

DANVA tabte skattesag i Landsretten og forbrugere kan nu se frem til voldsom skatteregning – Dansk Fjernvarme vil have minister til at sikre varmekunder mod at få et lignende smæk som følge af ny regulering.

Leder

29. jan 2018 Leder

Fremtiden er nu

Snart sætter Folketingets partier sig sammen for at indgå en ny energipolitisk aftale, der rækker frem mod 2030. Vi ser frem til aftalen, der skal sætte rammen for de vilkår, der skal bringe os i mål med den grønne omstilling.

Som inspiration til arbejdet har Dansk Fjernvarme fremlagt 13 konstruktive bidrag, der viser, hvordan vi som samfund og forbrugere får billigere og mere...Læs mere

24. jan 2018 Debat

Bæredygtig biomasse er en grøn trædesten

Biomassen er det bedste alternativ til kul - både når det handler om de større byer, men også på nationalt plan for at imødekomme målsætninger om en grøn omstilling af vores kraftvarmeværker. 

23. jan 2018 Debat

En lavere elafgift er ikke svaret på alt

Der skal mere til end en sænket elafgift, hvis fjernvarmeværkernes udfordringer skal løses. Giv eltariffer et grundigt eftersyn, og ophæv de rigide krav til kraftvarme og brændselsvalg, som står i vejen for billig og miljøvenlig fjernvarme, skriver Jesper Koch, analysechef i Grøn Energi. 

15. jan 2018 Debat

Hvorfor ikke lave en billig grøn omstilling?

Den billigste energi er den, som ikke er nødvendig at producere. Hvis vi med den kommende energiaftale skal nå målet om at omstille til et fossiluafhængigt samfund, er energieffektiviseringer derfor en helt afgørende del af løsningen. I hvert fald, hvis man har ambitioner om, at omstillingen skal ske billigst muligt, skriver en række aktører i Altinget.