26. sep 2017 Høringssvar

Bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg

Kate Wieck-Hansen
Teknisk konsulent
T: 76 30 80 23
M: 21 52 72 62
kwh@danskfjernvarme.dk

Høringssvar af udkast til 11 bekendtgørelser mv. af 22 august 2017

Dansk Fjernvarme har modtaget det omfattende materiale og har kun bemærkninger til enkelte af bekendtgørelserne, som angives herunder.

Bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg:

NOx grænseværdier

Det er beklageligt, at der i bekendtgørelsen er valgt, at bibeholde de Danske NOx grænseværdier for eksisterende kedler ved fast biomasse frem for at anvende EU direktivets krav. Der indføres derved overimplementering af EU lovgivningen. Det har længe været kendt, at de danske NOx grænseværdier, er sat urimelig lave specielt for halm. NOx emissionen stammer fra halmens indhold af kvælstof og ikke termisk dannet NOx. Halm er ikke mulig at vælge efter kvælstofkoncentration, da det varierer efter afgrøde markens beskaffenhed og hvilke afgrøder, der har været dyrket forinden. Kvælstofindholdet i halm er på samme niveau som kul beregnet som g/MJ, (mellem 0,45 -0,8 % N i halm med en brændværdi på 14,5 og i kul 1,1-1,6 med en brændværdi omkring 28 MJ/kg) der ligger i kategorien anden fast brændsel, hvor grænsen for NOx er 650 mg/normal m3. Det påvirker ikke miljøet positivt at ”andre faste brændsler” må have højere NOx emission end biomasse/halm.

Kedel leverandørerne er begyndt at stille krav om kvælstof i den halm, der må anvendes for at kunne overholde kravene til NOx emission i forsøg på at reducere de meget store omkostninger til DeNOx. I nedenstående eksempel er beregninger af omkostningerne vist. Der er tale om en driftsudgift på ca 43 kr/kgNOx fjernet uden at tage højde for investeringen. Som ovennævnt er det ikke en mulighed at vælge halm med lavt kvælstof.

Det er specielt at Danmark anvender halm som biomasse og der er en lang tradition, så en del af værkerne er bygget meget tidligt, hvor NOx fjernelse ikke var introduceret. Værkerne har en lang levetid, typisk min 20 år, som kan blive reduceret på grund af de skrappe krav, der fastholdes.  Ikke alle kedler har plads til indbygning af et DENOx system. Desuden er økonomien i at etablere NOx reduktion med SNCR og ind dysning af ammoniakvand eller urea problematisk på gamle anlæg, hvor ammoniak emissionen kan blive høj hvorved man ikke opnår en optimal løsning, men bidrager med ammoniak i stedet for NOx. Økonomien vil desuden resultere i at en del værker må lukke før tid. Da det sker i områder med lav bebyggelse kan individuel varme blive alternativet. Det kan betyde brændeovne og individuelle fyr som har en større emission. Det er ikke samfundsøkonomisk forsvarligt.

Vi foreslår derfor at der indføres dispensation i henhold til at man i stedet kan anvende EU direktivets krav, for eksisterende anlæg.

Beregningseksempel for omkostninger ved NOx fjernelse

Beregningseksempel for et 7,5 MW anlæg. Omkostninger til anlæg er leveret af kedelleverandør. Driftsomkostninger fra et værk der udførte forsøg med reduktion af NOx med urea i et F&U projekt, hvor der blev fokuseret på optimal placering af urea indsprøjtnings. Ref / ” DeNOX anlæg på halmfyret fjernvarmekedel hos Høng Varmeværk

Driftsomkostninger baseret på et 7,5 MW anlæg 

Partikelemissions grænseværdier

Partikler fra flisanlæg består af normale flyveaske partikler og salte. Det har vist sig at mere end 80 % af de målte partikler består af salte, der ikke som normal flyveaske partikler er sundhedsskadelige.

Siden 2010 er der idriftsat omkring 20 anlæg > 5 MW, der alle har røggaskondensering og kun et par har etableret elektrofilter. Anlæg uden elektrofilter vil alle komme i vanskeligheder på grund af saltindholdet. Omkostningerne til etablering af elektrofiltre er 0,8 mio kr for et 1 MW anlæg og 4 mio kr for et 10 MW anlæg svarende til 0,4 mio. kr./MW. Et af hovedproblemerne er, at finde plads til elektrofiltrene i de bestående bygninger. Det kan blive ekstra dyrt såfremt der skal etableres et nyt hus og lange rørledninger, eller man må flytte anlægget til en ny matrikel, altså reelt lukke det gamle anlæg før levetiden er brugt op. Anlæg der er bygget før 2010 og har haft 20 års levetid i 2030 vil formodentlig skulle lukkes, selv om anlæggene vil kunne drives frem til 2040, men investeringen står ikke mål med udgiften.

Hvis det var sundhedsskadelige stoffer, ville det klart være nødvendigt at foretage bedre rensning, men da der er tale om vandopløselige salte, som ikke tilsvarende er sundhedsskadelige og som er vanskelig at optimere emissionen af, mener Dansk Fjernvarme, at der burde gives mulighed for en alternativ målemetode, hvor saltene udvaskes inden måling. I forvejen anvendes der i Danmark en mere restriktiv målemetode, hvor der kun tørres til 160 grader metodeblad 2 mod 180 grader i andre EU lande efter EN-13284-1. Jævnfør referancelaboratoriets notat fra 11 dec. 2002 ”Støvemissioner til luften”

SO2 emission

Svovlemissionen er udelukkende afhængig af indholdet i halmen og varierer afhængig af hvilke marker halmen stammer fra samt hvilke halmtyper, der er tale om. Det er ikke muligt at vælge halm ud fra svovlindholdet.

Ca. 30 % af svovlet indbindes i asken afhængig af askemængde og kvalitet. Den resterende svovl vil udledes med røggassen medmindre der etableres røggaskondensering.

Halmanlæg, der har etableret røggaskondensering hvor SO2 indbindes, har stort set ikke SO2 emission. Det er derfor irrelevant at foretage målinger. Der er endnu ikke i skattelovgivning fastlagt en indbindingsværdi, men der er foreslået værdier.

Emissionen ligger langt under grænseværdien – typisk under 10 mg/Nm3.

Diverse

Tabel 1 Bilag 3 bestående kedel anlæg ”Anden fast brændsel end fast biomasse” har en NOx grænse på 650 mg/nm3, hvor spidslast har en grænse på 615 mg/nm3. Det er normalt at spidslast og nødanlæg har lempeligere krav end anlæg med fuld drift.  

 

Luftvejledningen kapitel 6:

Gas og gasoliekedler

I hidtil gældende luftvejledning har NOx grænseværdierne åbnet for dispensation for gaskedler idriftsat før 2001 med hensyn til NOx. Grænsen har her været accepteret til 125 mg NOx/nm3 for gasolie op til 250 mg NOx/nm3. Denne dispensationsmulighed er ikke med i den nye bekendtgørelse. Mange gaskedler er idriftsat før 2001 og har en meget lang levetid vist i nedenstående diagram.

Hvis man negativt antager at kedler idriftsat før 1975 er ude af drift i 2025 eller 2030 og kedler efter 2000 har den nye regulering, er der stadig ca. 460 kedler der bliver omfattet af de skrappere regler, idet de fleste anlæg har dispensation i dag. De skal så i princippet alle have skiftet til low NOx brændere. Det vil dog ikke være praktisk mulig for langt hovedparten af de ældre kedler at installere lowNOx brændere, da kedlen er for lille/for kort. Det vil således, såfremt dispensationsmulighederne bortfalder, betyde at ældre kedler ofte med meget få driftstimer vil skulle udskiftes

Belastningen af NOx fra disse kedler bidrager marginalt til NOx emissionen, da anlæggene ofte kører som spidslast anlæg. De ønskes ikke i drift, da det typisk er væsentlig dyrere, at fremstille varme på disse anlæg end alternativet. Det er endvidere overraskende at emissionskravene for normal drift og spidslast samt nødanlæg er ens.

Grænseværdierne i Danmark for NOx fra gasfyrede kedler er desuden lavere end de grænser, der er fastsat i EU direktivet.
Antallet af olie kedler, der står som reserve og spidslast, er ikke kendt, men der er mange og de ovenstående kommentarer er ligeledes gældende for oliekedler.

Dansk Fjernvarme anbefaler derfor at EU-emissionsgrænseværdierne følges.

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner

Dansk Fjernvarme er tilfreds med at emissionsværdier fra tidligere bekendtgørelse i det store hele opretholdes. Stramninger for eksisterende motoranlæg fra 2021 kan dog volde problemer, men vil i de fleste tilfælde blive reddet af reglerne for spidslastanlæg, da det ikke forventes at disse anlæg fra 2021 skal køre som grundlast.

For eksisterende turbiner er der stramninger for NOx og lettelser for CO. Det er for så vidt ok, idet der er en sammenhæng mellem NOx og CO, idet lavere NOx kan medføre højere CO. Det virker dog ulogisk at spidslastanlæg har mere strikse krav for CO efter 2021 end før.

Dansk Fjernvarme har ikke yderligere kommentarer til høringsmaterialet. 

Vi mener

16. jun 2018 Folkemøde

KL-formand advarer mod investeringsstop

Jacob Bjerregaard gæstede Energi på Toppen på Bornholm, hvor han advarede mod et investeringsstop, hvis tilslutnings- og forblivelsespligten ophæves. 

16. jun 2018 Folkemøde

Billedhjul: Forsyningssektoren er hele fundamentet

Fredag var der en livlig debat i Forsyningsteltet på Folkemødet 2018, hvor det demokratiske ejerskab til vores fælles forsyning var hovedemnet, og alle debattører var enige om, at forsyningssektoren udgør vores fælles samfundsfundament. 

15. jun 2018 Folkemøde

Pia Olsen Dyhr: Ambitionerne skal op og elafgiften ud

Der skal meget højere ambitioner til, førend SF går med i en ny energipolitiskaftale, lød det fra SF’s formand Pia Olsen Dyhr i en tale ved Dansk Fjernvarmes arrangement under Folkemødet.

15. jun 2018 Folkemøde

Hvad sker der på Folkemødet fredag den 15. juni?

Der er Energi på Toppen og grundbeløb samt profit på vand, varme og affald på dagens folkemødemenu. Og så skal Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen til jobsamtale.

24. maj 2018 Pressemeddelelse

Fjernvarmeprisen falder til rekordlavt niveau

Ny opgørelse fra Energitilsynet viser, at prisen på fjernvarme er faldet med 3,8 procent. Dansk Fjernvarme glæder sig over udviklingen, men efterlyser lovændringer, hvis den skal fortsætte.

07. maj 2018 Pressemeddelelse

Bæredygtig biomasse er værn mod kul i Danmark

I en ny rapport om biomasse sår Klimarådet tvivl om, hvorvidt biomassen anvendt på de danske kraftvarmeværker reelt er bæredygtig. Det mener Dansk Fjernvarme, der minder om, at alternativet er kul.

Leder

18. jun 2018 Leder

Løsningerne ligger på bordet

Selvom der er afstand mellem de politiske partier, der forhandler en ny energipolitisk aftale, bør de kunne nå hinanden i en aftale, der sætter retning på den grønne omstilling.

Partierne bør kunne blive enige om en ambitiøs udbygning med havvind, et fokus på forskning og udvikling og en øget elektrificering med initiativer, der er målrettet et intelligent...Læs mere

14. jun 2018 Debat

Gassektorens grønne omstilling skal gevaldigt op i tempo

Naturgas har fortsat en rolle i det danske energisystem og i fjernvarmen, men det kræver, at de sidste 90 procent af gassen omstilles til grøn energi uden de meget høje subsidier, de får i dag, skriver Dansk Fjernvarmes økonomiske konsulent Anders Jespersen i et modsvar til gasselskaberne i Altinget.

07. jun 2018 Debat

Fjernvarmen effektiviserer - og bliver grønnere

Dansk Industri mener, at forbrugerne selv skal kunne bestemme, hvor varmen kommer fra. Men i de mindre provinsbyer vil omkostningerne stige markant for de forbrugere, der lades tilbage i fællesskabet, skriver Rune Moesgaard i et indlæg på Altinget.

25. maj 2018 Debat

Høj tilslutning giver stordriftsfordele og grønne løsninger

Dansk Energi argumenterer for det frie valg af fjernvarme. Det vil da også give forretning til DEs medlemmer, men det er langt fra energieffektivt, mener Rune Moesgaard fra Dansk Fjernvarme i et indlæg på Altinget.

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

09. mar 2018 Høringssvar

Ændring af indrivelseslov

Lovforslaget skal fastsætte klarere regler i loven, der understøtter administration og udvikling af it-systemet. Dansk Fjernvarme roser lovforslaget, men har en række bemærkninger.

21. dec 2017 Høringssvar

Forslag til Lov om Forsyningstilsynet

Dansk Fjernvarme kommenterer i samarbejde med Dansk Affaldsforening og Danske Vandværker forslag til ny organisering af Energitilsynet. Læs hele høringssvaret her.