17. aug 2017 Høringssvar

Lov om registrering af ledningsejere

Dansk Fjernvarme er overordnet positiv i forhold til en højere grad af standardisering og et forbedret system til håndtering af ledningsejerforespørgsler. Læs hele høringssvaret her. 

Rasmus Bundegaard Eriksen
Teknisk konsulent
M: 28 80 17 37
rbe@danskfjernvarme.dk

Til Styrelsen for Dataforsyning og effektivisering

DANSK FJERNVARMES HØRINGSSVAR TIL HØRINGSUDKAST FOR LOV OM REGISTRERING AF LEDNINGSEJERE

Dansk Fjernvarme har 28. juni 2017 modtaget ovennævnte ændringsforslag til lov om registrering af ledningsejere i høring og har følgende kommentarer.

Generelle kommentarer

Dansk Fjernvarme er overordnet positiv i forhold til en højere grad af standardisering et forbedret system til håndtering af ledningsejerforespørgsler.

Høringsforslaget er en bemyndigelseslov, hvor 28 ud af 62 paragraffer og stykker giver ministerbemyndigelser til at udfærdige yderligere regler for området af økonomisk og teknisk karakter. Det er derfor meget vanskeligt at vurdere lovforslagets praktiske og økonomiske betydning for de enkelte fjernvarmeselskaber, når de konkrete krav endnu er næsten ukendte.

De mange åbne problemstillinger som ministeren kan udstede bekendtgørelser om senere er vores største bekymring. For bliver der stillet krav som teknisk set er meget vanskelige (eller umulige) eller bliver den økonomiske byrde forsyningerne stor eller lille og bliver der nogen form for godtgørelse af ekstraomkostninger.

Alle disse tekniske og formidlingsmæssige emner er endnu ikke belyst i arbejdet, men disse kan have stor indflydelse på succesraten i det nye LER. Det kunne derfor være ønskeligt at ledningsejere og graveaktører havde mere formel og reel indflydelse på resultatet.

Vi mener derfor, det er vigtigt at ledningsejerne inddrages tæt i de faglige afgørelser omkring form og indhold af ledningsoplysninger, således at der opnås størst mulig enighed om metoderne og troværdighed i oplysningerne.

Dansk Fjernvarme synes dog, at de mange åbne problemstillinger må betyde at cost/benefit – vurderingerne i lovforslaget må hvile på et meget usikkert grundlag. Der er ingen tvivl om at der ligger betydelige omkostninger gemt i nogle af forslagene.

Vi mener tilsvarende ikke, at det med det nuværende grundlag, er muligt at kvantificere samfundsøkonomiske omkostning, der er i akutfasen ved udkald af brandvæsen, miljøvagt mv. eller i udbedringsfasen med gener for omkringliggende beboere og handelsliv samt trafikanter.

Det er vores holdning, at det generelt er en god idé at forebygge gennem bedre og lettere tilgængelig dokumentation, frem for at skadesbehandle. Det kan derfor være meningsfuldt, at samfundsøkonomiske udgifts-og arbejdsbyrder flyttes væk fra udbedring af graveskader og sikres gennem forebyggelse og gennem bedre og lettere tilgængelig dokumentation.

Der er afgørende for succes er, at de krav der stilles til fremtidig håndtering af ledningsoplysninger er begrundede og teknisk mulige for den enkelte forsyninger og at der etableres et system med ens standarder.

Vi havde således håbet, at der inden revisionen af LER ville være blevet vedtaget en revideret standard for ledningsregistrering som kunne danne grundlag.

Man kan frygte en potentiel risiko for at ”balancen” i byrder forrykkes ud over de forhold der allerede på nuværende tidspunkt fastlægges i loven, hvor bl.a. forpligtelserne ift. ledningsejernes påvisning skærpes, mens graveaktørernes forberedende arbejde ift. vurdering af forholdene på stedet, samt vurderingen af ledningsoplysningernes kvalitet og eventuel gravning af prøvehuller tilsvarende vil blive nedprioriteret.

Samlet vurderer vi dog at lovforslaget har undergået en væsentlig bearbejdning og forbedring i forhold til de tidlige høringsforslag. Endvidere noterer vi med glæde, at det nu rent lovgivningsmæssigt fastslås, at ledningsoplysningerne skal forefindes på gravestedet. 

Historisk

Historisk har fjernvarmeselskaberne udviklet sig individuelt ud fra forskellige betingelser i lokalområdet. Samtidig har ledningsregistreringen har været meget afhængig af de personlige kvalifikationer og interesser hos medarbejder og driftsledere i forsyningerne.

Der er således meget stor variation i kvaliteten af ledningsregistrering hos de enkelte forsyninger. Tilsvarende har nødvendigheden af en god ledningsregistrering været betragtet meget forskelligt i de enkelte selskaber og det er derfor ikke muligt at generalisere om hverken metoden eller kvaliteten af ledningsoplysningerne hos fjernvarmeselskaberne.

Fælles for de fleste forsyninger er dog, at store dele af ledningsnette er etableret inden der var nutidens muligheder for indmåling og digitalisering af ledningsnette. Ledningsanlæg i fjernvaremen holder mange år, og der er i den mellemliggende periode kommet mange nye forsyningsarter, som ikke var der på lægningstidspunktet. (nedegravet el, telefon, fiber, separeret kloak)

Vores vurdering er at mange ledningsejere kan have specifikke informationer, som kun har intern driftsmæssig betydning. Disse oplysninger bør ikke vises i en ledningsregistrering forhold til en fremmed graveaktør. 

Mange informationer kan også være vanskelige at præsentere og formidle grafisk, ikke mindst ved sammenstilling af mange ledningsejere. Ofte vil det forudsætte at attributter udlæses, f.eks. om nøjagtighedsklasser, tracebredder mv.

Lovforslaget nævner ikke noget omkring eventuel forenkling af de ledningsoplysninger der skal leveres.

Tidsmæssige differentieringer

Ofte anvendes er ledningsdata som er indsamlet over mange årtier med vekslende dokumentationsbehov og tilgængelige systemer, metoder og indmålingsudstyr.

Nyere og fremtidige ledningsdata kan for de fleste relativt let samles og dokumenteres med højere detaljeringsgrad og geometrisk nøjagtighed.

Det er således vigtigt at der skelnes skarpt mellem krav eksisterende registreringer, som ikke er bedre en det data som har været tilgængeligt ved indtegning, og kravene til nye indmålinger med GPS og indtegninger med koordinater i digitaliserede grundkort.

Geografiske differentieringer

Der vil være stor forskel i graveintensiteten mellem city-områder, byområder og øvrige områder. I mindre provinsbyer er der begrænset lednings- og kabeltrængsel i vejarealet og derfor er pågravningsrisikoen mindre.

Den overordnede anbefaling er at de tekniske krav i højere grad tager hensyn til geografiske differentieringer.

Merværdien af en systematisk forbedring af gamle data kan risikere at være minimal. Man bør være meget varsom med at stille for vidtgående krav til nøjagtigheden på eksisterende registrerede ledninger. Det vil kræve mange ressourcer at spore og indmåle og evt. frigrave eksisterende ledninger.

Det er vigtigt at besparelserne ved reducerede graveskader kan stå mål med de udgifter der er forbundet med forbedret dataregistrering. Det er samtidig vigtigt at de enkelte forsyninger selv er med til at definere de geografiske differentieringer.

Om ”broker”-modellen:

Det bør være målet at et nyt LER-system giver forbedringer og besparelser for både ledningsejere og graveaktører, uden at nogen påføres urimelige ekstraomkostninger og administrative opgaver.

Hvis LER-systemet etableres i et samlet system, med alle ledninger i en model, er der risiko for at kompleksitet, datamængde og mængden af systemafhængigheder giver store risici for fejludvikling, tunge og uhensigtsmæssige brugerflader, budgetoverskridelser, forsinkelser etc. Der er mange forsyninger og aktører som skal til at lære et nyt system til tilpasse data til dette. Det må derfor anbefales at

systemet udvikles og igangsættes i mindre dele over længere tid, så der er mulighed for opsamling af erfaringer.

I forhold til sammenstillingen af ledningsplaner til en koordineret ledningsplan er det vigtigt, at medtages for graveaktøren vigtige ”driftskomponenter” i udvekslingsformatet. Eksempelvis kan brønde og ventiler være retningsgivende for rigtigheden af data hvis de genfindes i marken. I det hele taget er det vigtigt at udvekslingsformatet holdes simpelt men retvisende. 

Dataformater

I trace definitionerne omtales ledninger og ikke rør. Mange varmeforsyninger har registreret et trace, hvortil der er knyttet en frem og retur ledning. Det er vigtigt at rør også omfattes af trace definitionen.

Der ser ud til at være rod i begreberne i forhold til x,y og dybde. Det er vigtigt, at ny anlæg opmåles med en x,y,z koordinat (og ikke nogen dybde)

Tidsfrister på 3 år – ser umiddelbart ud til, at være rimelig god tid til at konvertere data for de selskaber, som ikke har digitaliseret data. Man skal bare være opmærksom på, at det ikke rigtigt giver mening for forsyningerne at konvertere data før udvekslingsformatet og normerne for ledningsformater er fastlagt. Så man bør diskutere tidsfrister i forhold til, hvornår udvekslingsformatet er fastlagt.

For de selskaber, som har konverteret ledninger og har løsninger, som udleverer tegninger automatisk på baggrund af LER henvendelser, vil omlægningerne til det nye LER formodentlig være en merudgift. Det kan undre at loven ikke indeholder nogen form for beskrivelse af, hvordan det nye LER register tænkes åbnet med henblik på, at fremme de samlede digitaliseringsprocesser i forsyningsvirksomhederne.

Krav om påvisning i løbet af et par timer vil formodentligt komme til at volde en del selskaber problemer i forbindelse i ferieperioder. Outsoursing vil blive nødvendig for mange men opgaven med at ”genfinde” forkert registreret ledninger kræver anvendelse af virksomhedens egne folk.

Vi oplever til tider at de koordinatsystemer vi har vores ledninger i, ikke er samstemmende med andres koordinatsystemer f.eks. som det arkitekterne bruger. Derfor bør kvalitet af ledningsoplysninger hvilket koordinatsystem vektorgrafikken skal leveres i specificeres.

Krav om ”logning” af graveskader kan virker som en unødig administrativ omkostning hvis det ikke har et helt klart formål. 

---

Konkrete kommentarer til høringsudkast for ”Lov om registrering af ledningsejere”

§ 1. Lovens formål: Via et ledningsejerregister, at reducere antallet af skader på nedgravede ledninger i Danmark. Mindske gener for samfundet og lette graveaktørernes gravearbejder samt reducere de samlede omkostninger som følge af skader og bidrage til en forbedret forsyningssikkerhed.

Det er nyt, at formålet er at lette graveaktørernes gravearbejder. Dette formål støtter vi fuldt ud, men det er afgørende der i processen sker en reel forbedring ud fra en samlet økonomisk vurdering.

Pkt. 11
§5, 7 Skal private graveaktører, der graver på privat grund friholdes, når ledningsejeren skal oplyse om hvor stikledninger er placeret?

Pkt. 14
§8 Det må anses som yderst vanskeligt for små forsyninger, at have et system så det er muligt, til alle tider at fremsende oplysninger inden for 2 timer, efter at forespørgslen er modtaget. Det vil forudsætte at alle oplysninger digitaliserede og umiddelbart tilgængelige i et GIS system, der kan ”autogenere” filer til afsendelse. Dette må anses for en så væsentlig fordyrelse for mange mindre forsyningsvirksomheder.

Pkt. 14
§8, stk. 2 Det er ikke nærmere defineret, hvad der menes med ”oplysningernes nøjagtighed”

Pkt. 14
§8, stk. 3 Omkostninger til påvisning skal kunne pålægges den som søger ledningsoplysninger.

Pkt. 15
§ 9, stk. 1: ”… Når Ledningsejerregistret har modtaget samtlige ledningsoplysninger fra ledningsejerne, jf. § 8, stk. 1, gøres disse straks tilgængelige for graveaktøren. …”

Hvis LER-systemet opsamler ledningsoplysninger og videresender disse samlet til graveaktøren må det ikke blive en forsinkende faktor, hvor de ”hurtige” svar kommer til at vente længe på de ”langsomme”. 

Det er ikke ledningsoplysningernes format, der sikrer mod graveskader. Men derimod at der er tilgængelige og bliver brugt.

§9 a og b Det er ministeren der skal være lovgiver. Der må allerede på nuværende tidspunkt kunne indarbejdes en ramme/tabel i lovgivningen.

Disse punkter bør afklares i loven.

§ 9 e. Stk. 2. "... Ledningsejerregistret modtager og sammenstiller ledningsoplysningerne og gør de sammenstillede ledningsoplysninger tilgængelige for graveaktører og andre brugere. ..."

Forskellige ledningstyper forskellige steder kan have særlige, vigtige omstændigheder, som ikke kan formidles i en rent standardiseret struktur. Derfor skal de sammenstillede data altid (eller i hvert fald i en meget lang overgangsfase) være suppleret af detaljerede PDF-filer direkte fra ledningsejerne, som i tilfælde af uoverensstemmelse skal være de gældende.

Påvisning af ledninger er angivet skal ske indenfor rimelig tid, og i bemærkningerne til lovforslaget er angivet at rimelig tid anses som max et døgn. Det vil ofte ikke kunne honorarers da forsyningerne ofte ikke har en dedikeret person ansat til kun til det uden andre opgaver. I ferietider vil der kunne gå op til 14 dage. Dette vurderes for mindre værker at kunne være en udfordring også da disse jo ofte udfylder mere end blot ledningsfunktionen.

I §9 c fremgår at koordineringspligten fra vejlovens § 73 og 74 kan ske via Ler.

En kommune kan oprettet et ledningsejerregister som dækker dette som de kommune / spildevand/ el og vand og fjernvarme. Det kan dog ofte være en udfordring at små forsyninger med. Men det er vigtigt at indføre en pligt til at anvende systemet så man ikke skal koordinere med nogle i et system og med andre i et andet system.

En mulighed er et pålægge kommunen at sørge for at der oprettes et system i deres kommune, som sikre koordinering supplere med fysiske koordningeringsmøder, og give dem hjemmel til at forsyningerne skal tilsluttes dette system. Der skal koordineres og afstemmes med Vejlovens §74. Der skal i forvejen drøftes planlagte arbejder med andre graveaktører m.m

Pkt. 16

§ 14 Stk. 5: "... Ministeren kan fastsætte nærmere regler om ledningsejeres fremsendelse af ledningsoplysninger, herunder at ledningsoplysningerne skal udleveres i et bestemt digitalt format. ..."

Formatet bør standardiseres til et åbent og anerkendt format, som mange programmer kan håndtere. 

Yderligere bemærkninger til lovforslaget

Pkt. 2.1.2, side 8
Der angives, at ledningsoplysningerne skal have et indhold og en kvalitet, så de er umiddelbart anvendelige ved gravearbejdet. Dette er ikke specifikt nok defineret!

Vil man f.eks. kun acceptere koordinater, så det kræve at alle graveaktører har GPS udstyr med den fornødne tolerance. Og hvad vil være tolerancen. Mange små forsyninger benytter landmåler til opgaver, som de ikke selv har ekspertise til og et krav vil fordyre og besværliggøre arbejdet uden sikker effekt.

Vil man kræve målsætning i forhold til kendte ”fix-punkter” så skal der tages hensyn til tidligere udført målsætning.

Pkt. 2.2.2 side 11
Der oprettes en ny funktion som vil gøre ledningsoplysningerne tilgængelige. Der bør vælge et allerede tilgængeligt format i ”free-ware” frem for at opfinde noget nyt

Pkt. 2.2.2 side 13

Alle ledningsejere har ikke digitaliseret alle oplysninger. Ikke alle forbindelser/servere har en kapacitet/hastighed der gør det muligt for alle datamængder. Der angives at 70% af ledningsoplysninger i dag fremsendes inden for de første par timer. Dermed er der også 30% der ikke kan overholde denne frist. Eftersom de 70% repræsenterer 300 ud af ca. 4000 ledningsejere, så vil denne del at forslaget få en ”skrævvridning” overfor mindre ledningsejere der ikke har digitaliseret deres ledningsoplysninger.

Mange af disse små selskaber/ledningsejere er reelt drevet på frivillig basis og ved ulønnet frivillig arbejdskraft. Det vil på nuværende tidspunkt ikke være muligt for sådanne ledningsejere at aflevere ledningsoplysninger inden for 2 timer.

Pkt. 2.3.2, side 15
Rimelig tid defineres em højst et døgn. Igen må det pointeres, at nogen ledningsejere ikke har fastansat personale. Men er afhængig af frivillige, bestyrelsen eller andre lokale kræfter. Her vil et påvisning inden for et døgn ikke være muligt.

Pkt. 2.7.2, side 19
Der er ikke nærmere defineret hvilke udviklingsomkostninger der skal betales af hvem.

Pkt. 4. side 21
Der kan aldrig udleveres bedre oplysninger end der er tilgængelige i ”rådata” for. 

At ledningsoplysninger fremadrettet vil blive udleveret automatisk og i et ensrettet vektoriseret og digitalt format er således ingen garanti. Det bør derfor stadig vøre graveaktøren som har det endelige ansvar.

Pkt. 4. side 22

Dokumentation og forudsætninger for administrationslettelser mangler. Der mangler dokumentation/analyser for at finde det optimale niveau af registrering i forhold til sparede omkostninger ved koordinering og skadesforebyggelse.

Der mangler dokumentation for fremførte omkostninger og procentsatser for afledte konsekvenser er udokumenterede og usikrere. Det antages trecifrede millionbeløb.

Dansk Fjernvarme har ikke yderligere kommentarer.

Med venlig hilsen

Rasmus Bundegaard Eriksen · Teknisk konsulent
Dansk Fjernvarme
rbe@danskfjernvarme.dk
Tlf +45 7630 0000

Vi mener

12. dec 2017 Pressemeddelelse

Klimarådet: Fjernvarmen er billigste vej til grønt energisystem

Andelen af vedvarende energi i 2030 skal være 55% og el og fjernvarmen er afgørende for at indfri målet. Fjernvarmens tænketank Grøn Energi roser Klimarådets seneste rapport.

12. dec 2017 Debat

Klumme: Kommer varmepumperne nu?

I den kommende energiaftale, der lægger sporet for 2020-2030, kommer forhåbentlig en yderligere reduktion af elvarmeafgiften. Det vil sætte strøm til fjernvarmen, så vi kan udnytte de store mængder overskudsvarme fra datacentre og industri.

05. dec 2017 Pressemeddelelse

Dansk Fjernvarme: Vi frygter manglende garanti for omkostningsloft

Regeringen vil ikke give en garanti for, at fjernvarmeselskabernes pligt til at forberede sig på ny regulering kommer til at ligge indenfor de forventede 183 millioner kroner. Det vækker alvorlig bekymring hos Dansk Fjernvarme.

16. nov 2017 Debat

Vi har kompetente bestyrelser i forsyningssektoren

Der skal bestemt være plads til en debat om ejerforholdene i forsyningssektoren. Men hvis vi må supplere teori med fakta fra den virkelige verden får en bedre debat, skriver Dansk Fjernvarmes Rune Moesgaard.

12. nov 2017 Pressemeddelelse

Erhvervspakken sætter strøm til fjernvarmen

Godt nyt for landets fjernvarmekunder, når partierne bag erhvervspakken halverer elafgiften til varmepumper, lyder det fra Dansk Fjernvarme i en reaktion til aftalen om erhvervspakken.

09. nov 2017 Pressemeddelelse

God aftale om EU’s kvotehandelssystem

EU-landene har netop indgået en aftale, der vil give den grønne omstilling et tiltrængt rygstød. Det mener Dansk Fjernvarme, der roser aftalen.

Leder

01. dec 2017 Leder

Sæt fjernvarmen fri

Når de nye kommunalpolitikere træder sammen i januar, bør de – i samarbejde med det lokale fjernvarmeselskab – se hinanden i øjnene og lægge en plan for fjernvarmens fremtid. En plan der uvilkårligt kommer til at hænge sammen med det udspil til en ny energipolitisk aftale, som regeringen offentliggør efter nytår.

Vi har meget tydeligt meldt ud, at fjernvarmen kan blive...

Læs mere

14. nov 2017 Debat

Nej, afbrænding af biomasse går ikke ud over biodiversitet

REPLIK: Det er en misforståelse, at afbrænding af biomasse fra de danske skove forringer biodiversiteten. Efterlades alt i skovene, går det ud over ejernes økonomi og i sidste ende biodiversiteten, skriver Kate Wieck-Hansen. 

10. nov 2017

Klumme: Danmark viser vejen for Europa

Den danske fjernvarme er et internationalt forbillede for, hvordan det er lykkedes at omstille varmesektoren, hvor den vedvarende energi udgør en stadig større andel, skriver Kim Mortensen, direktør Dansk Fjernvarme i en klumme i Energy Supply.

27. okt 2017 Debat

Se på hele skoven - ikke det enkelte træ

Det er nødvendigt at se på biomassen fra det store perspektiv, når man taler om CO2-regnskab, kKate Wieck-Hansen, teknisk konsulent Dansk Fjernvarme i et debatindlæg i Frederiksborg Amts Avis.

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

17. aug 2017 Høringssvar

Ændring af lov om naturgasforsyning og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

Dansk Fjernvarme påpeger, at et kommende salg af gasdistributionsnettet ikke må komme forbrugerne til ugunst. Læs hele høringssvaret her. 

10. aug 2017 Høringssvar

Ændring af lov om varmeforsyning (standardisering)

Dansk Fjernvarme finder det overordnet positivt, at omfanget og kompleksiteten af den kommende proces anerkendes, og at de politiske ønsker gennemføres trinvist. Der er dog bekymring for omstillingsomkostningerne og manglende præcision i dele af lovforslaget.