11. maj 2017 Høringssvar

Energibesparelser i net- og distributionsvirksomheder

Det er Dansk Fjernvarmes overordnede vurdering, at der flere steder ikke er overensstemmelse mellem bekendtgørelsen og aftalen, hvilket naturligvis bør konsekvensrettes. Læs hele høringssvaret her.

Louise Overvad Jensen
Faglig chef
M: 20 26 62 05
loj@danskfjernvarme.dk

Til Energistyrelsen

HØRINGSSVAR TIL BEKENDTGØRELSE OM ENERGIBESPARELSER I NET- OG DISTRIBUTIONSVIRKSOMHEDER

Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder.

Formålet med bekendtgørelsen er at udmønte lovgrundlaget for den frivillige aftale ”Aftale af 16. december 2016 om Energiselskabernes energispareindsats mellem energi-, forsynings- og klimaministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie”, herefter energispareaftalen.

Det er Dansk Fjernvarmes overordnede vurdering, at der flere steder ikke er overensstemmelse mellem bekendtgørelsen og aftalen, hvilket naturligvis bør konsekvensrettes. Endvidere savner Dansk Fjernvarme en generel og principiel stillingtagen til sammenhængen mellem energispareaftalen og bekendtgørelsen, så energispareaftalen har forrang for de net- og distributionsselskaber, der har accepteret denne, og man derfor undgår risikoen for dobbeltregulering.

Manglende stringens mellem energispareaftale og bekendtgørelse

Der var et stærkt politisk ønske om at indgå en frivillig aftale med brancherne, og Dansk Fjernvarme mener derfor, at energispareaftalen bør bakkes op af en bekendtgørelse, der beskriver det i energispareaftalen aftalte, da bekendtgørelsen ellers underminerer energispareaftalen. Helt konkrete eksempler herpå er:

  • Prioriteringsfaktoren for energibesparelser realiseret i fjernvarmesektoren med en levetid på over 15 år, hvor prioriteringsfaktoren er 1,5 i energispareaftalen, mens den i bekendtgørelsen er sat til 1.
  • I energispareaftalen kan dokumentation opbevares elektronisk eller skriftligt, mens bekendtgørelsen fastlægger, at opbevaringen skal ske skriftligt etc.
  • Bekendtgørelsens konkretisering af indberetning af korrektioner og omkostninger hertil er markant andre krav end kravene i energispareaftalen.

Der er mange andre eksempler på uoverensstemmelser, ligesom bekendtgørelsen flere steder fremgår uklar, fx er det Dansk Fjernvarmes vurdering at flere henvisninger til samarbejdsorganerne og deres pligter er uhensigtsmæssige, da bekendtgørelsen jo netop primært forpligter de net- og distributionsselskaber, der ikke er en del af energispareaftalen og dermed ikke er en del af samarbejdsorganerne. Der gøres endvidere opmærksom på, at samarbejdsorganerne ingen beføjelser har, det er alene Energistyrelsen og Energitilsynet. Ligeledes bør det fremgå endog meget tydeligt, at selskaber, der melder sig ud af energispareaftalen, tildeles samme energisparemål (+/- et eventuelt under-/overskud) som havde de fortsat i energispareaftalen, og dette mål fratrækkes det i energispareaftalen definerede branchemål for den pågældende branche.

Dansk Fjernvarme deltager gerne i et arbejde om at samstemme bekendtgørelsen med energispareaftalen.

Sammenhæng med energispareaftalen og hjemmelshenvisning

Helt overordnet set savner Dansk Fjernvarme endvidere en generel og principiel stillingtagen til sammenhængen mellem energispareaftalen og bekendtgørelsen, så energispareaftalen har forrang for de net- og distributionsselskaber, der har accepteret denne, og man derfor undgår risikoen for dobbeltregulering.

Det bør fremgå klart indledningsvist, om der er aktiviteter, der kun er reguleret i bekendtgørelsen og ikke i energispareaftalen, ligesom det bør præciseres, at bekendtgørelsen finder anvendelse for alle de net- og distributionsselskaber, der ikke deltager i energispareaftalen eller der i nærmere bestemt omfang tilsidesætter sine forpligtelser i medfør af energispareaftalen. Det bør derudover præciseres, at bekendtgørelsens bestemmelser vedr. gebyrer og tilsyn finder anvendelse på alle net- og distributionsselskaber, således også de selskaber, hvis forpligtelse udmøntes af energispareaftalen.

Der bør endvidere være en hjemmelshenvisning til sikring af, at alle net- og distributionsselskabernes omkostninger til dækning af gebyrudgifter kan indregnes som en nødvendig omkostning i energiprisen, idet det er Dansk Fjernvarmes vurdering, at gebyrudgifter ikke er så direkte forbundet med omkostningen ved selve energibesparelsen, som har en hjemmel i VFL §20, stk. 1.

Endvidere bør det fremgå af bekendtgørelsen, at energisparebidrag ikke skal opkræves af energiarter, der bruges i produktion, der ikke er omfattet af energispareaftalen, fx skal fjernvarmeselskaber ikke betale energisparebidrag til el og naturgas, der benyttes til fjernvarmeproduktion, da fjernvarmeforbrugerne ellers betaler en uforholdsmæssig stor andel af energispareindsatsen.

 

Tilsyn og kontrol

Dansk Fjernvarme hilser det øgede tilsyn og kontrol velkomment, idet der ikke kan herske nogen tvivl om, at der er behov herfor; men vi savner en konkretisering af form og formål. Det er ikke et mål i sig selv, at omkostningerne til tilsyn og kontrol er høje: Omkostningerne opkræves hos forbrugerne, så vi skylder dem, at kontrollen er værdiskabende og ikke kontrol for kontrollens skyld. Man bør således tænke helhedsorienteret, når man definerer kontrol og tilsyn:

- Eksempelvis vil ekstra ressourcer hos Energistyrelsen medføre, at Teknisk Arbejdsgruppe hurtigere kan lukke eventuelle huller, når man bliver opmærksomme på brancher eller energispareaktiviteter, hvor beregningerne er kreative, simpelthen ved at man definerer standardmetoder for, hvordan besparelserne i de specifikke tilfælde skal opgøres, hvilket proaktivt vil lukke huller – i stedet for man i stedet kontrollerer sagerne på bagkant.

- Samkøringen bør ske på tværs af år, ligesom det bør være Energistyrelsen, der er ansvarlig for den, så brancherne ikke skal kontrollere sig selv.

- Der vil naturligvis stadig være behov for at kontrollere de indberettede omkostninger, men et tiltag som at etablere en letforståelig omkostningsvejledning kan minimere fejl i de indberettede omkostninger.

- Energistyrelsens stikprøvekontrol bør udvides, ligesom den med fordel kan gennemføres løbende over året i stedet for den (kun) gennemføres efter indberetning – op til 1½ år efter energibesparelsen er realiseret.

Overgang til 2017

Slutteligt gør Dansk Fjernvarme opmærksom på, at energispareaftalen og bekendtgørelsen og ikke mindst de skabeloner, omkostningsvejledning etc., som net- og distributionsselskaberne skal benytte – i princippet fra 1. januar 2017 – endnu ikke er færdige, og man derfor må forvente en glidende overgang til den nye energispareaftale, ligesom enkelte deadlines bør lempes i 2017.

Vi mener

20. feb 2018 Pressemeddelelse

Vand og varme i mål med kodeks for godt bestyrelsesarbejde

Danske Vandværker og Dansk Fjernvarme præsenterer i dag kodeks for godt bestyrelsesarbejde i de forbrugerejede selskaber.

19. feb 2018 Pressemeddelelse

EUs energimål kan åbne døren for dansk erhvervsliv

Følges anbefalingerne fra en ny rapport fra Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi vil dansk erhvervsliv have gode muligheder for at øge eksporten af energiteknologi. Det vurderer Dansk Fjernvarme. 

09. feb 2018 Debat

Der er brug for en politisk håndsrækning til fjernvarmekunderne

Uret tikker for de mange varmeforbrugere, der om blot 11 måneder har udsigt til store prisstigninger. Heldigvis ligger løsningerne lige for. Men det kræver en aktiv indsats fra både forbrugere, varmeværker og politikerne, skriver Jesper Koch i et indlæg i Altinget.

02. feb 2018 Pressemeddelelse

Elafgift til varme: God grøn aftale

Et bredt politisk flertal har i dag besluttet at fremrykke den afgiftsnedsættelse på elafgift til varme, der blev vedtaget med erhvervspakken i november sidste år. Det vækker glæde hos Dansk Fjernvarme.

17. jan 2018 Pressemeddelelse

Ambitiøse målsætninger i parlamentet vækker glæde

Der er glæde i Dansk Fjernvarme over de afstemninger som EU Parlamentet netop har været igennem om ambitionerne på udbygningen med vedvarende energi og på energieffektivitet.

16. jan 2018 Pressemeddelelse

Landsretsdom vækker bekymring hos Dansk Fjernvarme

DANVA tabte skattesag i Landsretten og forbrugere kan nu se frem til voldsom skatteregning – Dansk Fjernvarme vil have minister til at sikre varmekunder mod at få et lignende smæk som følge af ny regulering.

Leder

29. jan 2018 Leder

Fremtiden er nu

Snart sætter Folketingets partier sig sammen for at indgå en ny energipolitisk aftale, der rækker frem mod 2030. Vi ser frem til aftalen, der skal sætte rammen for de vilkår, der skal bringe os i mål med den grønne omstilling.

Som inspiration til arbejdet har Dansk Fjernvarme fremlagt 13 konstruktive bidrag, der viser, hvordan vi som samfund og forbrugere får billigere og mere...Læs mere

24. jan 2018 Debat

Bæredygtig biomasse er en grøn trædesten

Biomassen er det bedste alternativ til kul - både når det handler om de større byer, men også på nationalt plan for at imødekomme målsætninger om en grøn omstilling af vores kraftvarmeværker. 

23. jan 2018 Debat

En lavere elafgift er ikke svaret på alt

Der skal mere til end en sænket elafgift, hvis fjernvarmeværkernes udfordringer skal løses. Giv eltariffer et grundigt eftersyn, og ophæv de rigide krav til kraftvarme og brændselsvalg, som står i vejen for billig og miljøvenlig fjernvarme, skriver Jesper Koch, analysechef i Grøn Energi. 

15. jan 2018 Debat

Hvorfor ikke lave en billig grøn omstilling?

Den billigste energi er den, som ikke er nødvendig at producere. Hvis vi med den kommende energiaftale skal nå målet om at omstille til et fossiluafhængigt samfund, er energieffektiviseringer derfor en helt afgørende del af løsningen. I hvert fald, hvis man har ambitioner om, at omstillingen skal ske billigst muligt, skriver en række aktører i Altinget.