11. maj 2017 Høringssvar

Energibesparelser i net- og distributionsvirksomheder

Det er Dansk Fjernvarmes overordnede vurdering, at der flere steder ikke er overensstemmelse mellem bekendtgørelsen og aftalen, hvilket naturligvis bør konsekvensrettes. Læs hele høringssvaret her.

Louise Overvad Jensen
Faglig chef
M: 20 26 62 05
loj@danskfjernvarme.dk

Til Energistyrelsen

HØRINGSSVAR TIL BEKENDTGØRELSE OM ENERGIBESPARELSER I NET- OG DISTRIBUTIONSVIRKSOMHEDER

Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder.

Formålet med bekendtgørelsen er at udmønte lovgrundlaget for den frivillige aftale ”Aftale af 16. december 2016 om Energiselskabernes energispareindsats mellem energi-, forsynings- og klimaministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie”, herefter energispareaftalen.

Det er Dansk Fjernvarmes overordnede vurdering, at der flere steder ikke er overensstemmelse mellem bekendtgørelsen og aftalen, hvilket naturligvis bør konsekvensrettes. Endvidere savner Dansk Fjernvarme en generel og principiel stillingtagen til sammenhængen mellem energispareaftalen og bekendtgørelsen, så energispareaftalen har forrang for de net- og distributionsselskaber, der har accepteret denne, og man derfor undgår risikoen for dobbeltregulering.

Manglende stringens mellem energispareaftale og bekendtgørelse

Der var et stærkt politisk ønske om at indgå en frivillig aftale med brancherne, og Dansk Fjernvarme mener derfor, at energispareaftalen bør bakkes op af en bekendtgørelse, der beskriver det i energispareaftalen aftalte, da bekendtgørelsen ellers underminerer energispareaftalen. Helt konkrete eksempler herpå er:

  • Prioriteringsfaktoren for energibesparelser realiseret i fjernvarmesektoren med en levetid på over 15 år, hvor prioriteringsfaktoren er 1,5 i energispareaftalen, mens den i bekendtgørelsen er sat til 1.
  • I energispareaftalen kan dokumentation opbevares elektronisk eller skriftligt, mens bekendtgørelsen fastlægger, at opbevaringen skal ske skriftligt etc.
  • Bekendtgørelsens konkretisering af indberetning af korrektioner og omkostninger hertil er markant andre krav end kravene i energispareaftalen.

Der er mange andre eksempler på uoverensstemmelser, ligesom bekendtgørelsen flere steder fremgår uklar, fx er det Dansk Fjernvarmes vurdering at flere henvisninger til samarbejdsorganerne og deres pligter er uhensigtsmæssige, da bekendtgørelsen jo netop primært forpligter de net- og distributionsselskaber, der ikke er en del af energispareaftalen og dermed ikke er en del af samarbejdsorganerne. Der gøres endvidere opmærksom på, at samarbejdsorganerne ingen beføjelser har, det er alene Energistyrelsen og Energitilsynet. Ligeledes bør det fremgå endog meget tydeligt, at selskaber, der melder sig ud af energispareaftalen, tildeles samme energisparemål (+/- et eventuelt under-/overskud) som havde de fortsat i energispareaftalen, og dette mål fratrækkes det i energispareaftalen definerede branchemål for den pågældende branche.

Dansk Fjernvarme deltager gerne i et arbejde om at samstemme bekendtgørelsen med energispareaftalen.

Sammenhæng med energispareaftalen og hjemmelshenvisning

Helt overordnet set savner Dansk Fjernvarme endvidere en generel og principiel stillingtagen til sammenhængen mellem energispareaftalen og bekendtgørelsen, så energispareaftalen har forrang for de net- og distributionsselskaber, der har accepteret denne, og man derfor undgår risikoen for dobbeltregulering.

Det bør fremgå klart indledningsvist, om der er aktiviteter, der kun er reguleret i bekendtgørelsen og ikke i energispareaftalen, ligesom det bør præciseres, at bekendtgørelsen finder anvendelse for alle de net- og distributionsselskaber, der ikke deltager i energispareaftalen eller der i nærmere bestemt omfang tilsidesætter sine forpligtelser i medfør af energispareaftalen. Det bør derudover præciseres, at bekendtgørelsens bestemmelser vedr. gebyrer og tilsyn finder anvendelse på alle net- og distributionsselskaber, således også de selskaber, hvis forpligtelse udmøntes af energispareaftalen.

Der bør endvidere være en hjemmelshenvisning til sikring af, at alle net- og distributionsselskabernes omkostninger til dækning af gebyrudgifter kan indregnes som en nødvendig omkostning i energiprisen, idet det er Dansk Fjernvarmes vurdering, at gebyrudgifter ikke er så direkte forbundet med omkostningen ved selve energibesparelsen, som har en hjemmel i VFL §20, stk. 1.

Endvidere bør det fremgå af bekendtgørelsen, at energisparebidrag ikke skal opkræves af energiarter, der bruges i produktion, der ikke er omfattet af energispareaftalen, fx skal fjernvarmeselskaber ikke betale energisparebidrag til el og naturgas, der benyttes til fjernvarmeproduktion, da fjernvarmeforbrugerne ellers betaler en uforholdsmæssig stor andel af energispareindsatsen.

 

Tilsyn og kontrol

Dansk Fjernvarme hilser det øgede tilsyn og kontrol velkomment, idet der ikke kan herske nogen tvivl om, at der er behov herfor; men vi savner en konkretisering af form og formål. Det er ikke et mål i sig selv, at omkostningerne til tilsyn og kontrol er høje: Omkostningerne opkræves hos forbrugerne, så vi skylder dem, at kontrollen er værdiskabende og ikke kontrol for kontrollens skyld. Man bør således tænke helhedsorienteret, når man definerer kontrol og tilsyn:

- Eksempelvis vil ekstra ressourcer hos Energistyrelsen medføre, at Teknisk Arbejdsgruppe hurtigere kan lukke eventuelle huller, når man bliver opmærksomme på brancher eller energispareaktiviteter, hvor beregningerne er kreative, simpelthen ved at man definerer standardmetoder for, hvordan besparelserne i de specifikke tilfælde skal opgøres, hvilket proaktivt vil lukke huller – i stedet for man i stedet kontrollerer sagerne på bagkant.

- Samkøringen bør ske på tværs af år, ligesom det bør være Energistyrelsen, der er ansvarlig for den, så brancherne ikke skal kontrollere sig selv.

- Der vil naturligvis stadig være behov for at kontrollere de indberettede omkostninger, men et tiltag som at etablere en letforståelig omkostningsvejledning kan minimere fejl i de indberettede omkostninger.

- Energistyrelsens stikprøvekontrol bør udvides, ligesom den med fordel kan gennemføres løbende over året i stedet for den (kun) gennemføres efter indberetning – op til 1½ år efter energibesparelsen er realiseret.

Overgang til 2017

Slutteligt gør Dansk Fjernvarme opmærksom på, at energispareaftalen og bekendtgørelsen og ikke mindst de skabeloner, omkostningsvejledning etc., som net- og distributionsselskaberne skal benytte – i princippet fra 1. januar 2017 – endnu ikke er færdige, og man derfor må forvente en glidende overgang til den nye energispareaftale, ligesom enkelte deadlines bør lempes i 2017.

Vi mener

19. jun 2017 Folkemøde

Se billederne: Fjernvarmen på Folkemødet

Folkemødet på Bornholm er forbi. Her kan du opleve, hvordan fire dages folkemøde forløb set fra Dansk Fjernvarmes sociale medier. Og se alle billederne.

16. jun 2017

#fmdk: Veloplagt minister dømte i fordomsquizzen

Stemningen var høj, da energi-, forsynings- og klimaministeren gæstede Forsyningshuset på Folkemødet til en fordomsquiz om forsyningen.

16. jun 2017

Se billederne: Propfyldt jazzarrangement på Næsgaarden

Årets energiarrangement under Folkemødet var Dansk Fjernvarmes jazzaften på Næsgaarden, hvor rekordmange nød skøn musik under åben himmel. 

15. jun 2017 Folkemøde

#fmdk: Datacentre både bruger og kan levere grøn energi

Mængden af data er enorm og derfor er der brug for store datacentre, der både er storforbrugere af strøm og leveringsdygtige i overskudsvarme. Dansk Fjernvarme åbnede Forsyningshuset på Folkemødet med en debat om datacentre.

14. jun 2017 Pressemeddelelse

Fornuftig håndsrækning til fjernvarmekunderne

Et bredt flertal i Folketinget har netop besluttet at afsætte 53 millioner kroner i 2017-2018 til investering i varmepumper. Dansk Fjernvarme glæder sig over håndsrækningen, men appellerer også til en mere varig løsning for selskaberne. 

14. jun 2017 Pressemeddelelse

Kalundborg Forsyning indvier fremtidens varme

Et mønstereksempel på effektiv udnyttelse af overskudsvarme og integration mellem industrien og el- og varmeforsyningen. Sådan siger Dansk Fjernvarme om Kalundborg Forsynings nye varmpumpe.

Leder

12. jun 2017 Leder

Vi kan levere i morgen, hvis politikerne vil

Lige før pinse landede en ny politisk aftale om regulering af fjernvarmen. Den energipolitiske forligskreds var kaldt sammen for at finde fælles fodslag i sagen om forrentning, men konklusionen blev en ny aftale om regulering med en række tiltag, der skal gøre fjernvarmen billigere for forbrugerne.
Der er forslag, der trækker både i den ene og i den anden retning, men jeg hæfter mig ved, at...

Læs mere

30. maj 2017 Debat

Klumme: Her er konsekvenserne af en kommercialisering af varmeforsyningen

Et ændret syn på investeringshorisont og risikovillighed kan føre til mindre solvarme, lavere effektivitet og mindre vedvarende energi, skriver analysechef i Grøn Energi Jesper Koch i en klumme på Energy Supply.

30. maj 2017 Debat

Minister til pumperne - varmepumperne

Om bare 3 år skal der være 550 MW varmepumper i fjernvarmesektoren. Indtil nu er der kun installeret lidt over 40 MW. Der er derfor brug for en ekstra indsats for at komme i mål. Dansk Fjernvarme kalder energi-, forsynings- og klimaministeren til pumperne – varmepumperne.

16. maj 2017 Debat

Regeringen har ingen eksempler på overinvesteringer

Forsyningsstrategien har to argumenter for at ændre selskabernes lånemuligheder og begrænse adgangen til KommuneKredit. Ingen af dem bakkes op af dokumentation på overinvesteringer i fjernvarmen, skriver Dansk Fjernvarmes direktør Kim Mortensen i et indlæg på Altinget.

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

22. apr 2014 Debat

Grund til bekymring

Sætter man forbrugernes ejerskab af vandsektoren over styr ved en privatisering, så forsvinder enhver mulighed for faldende priser på vand, lyder det fra bestyrelsesformand Uffe Bro.

16. apr 2014 Debat

Klumme Fyr for mennesker – ikke for gråspurve

Overskudsvarmen fra industrien kan være en gevinst for samfundet, men desværre bliver en del projekter stoppet på grund af de nuværende afgifter.