16. aug 2018 Debat

Dumt at satse på én energikilde

Tørken har reduceret mængden af halm til opvarmning, men vi slipper for kæmpe prisudsving, fordi selskaberne har investeret i flere teknologier. Rekordsommeren minder os om, hvorfor det er uklogt at satse på en energikilde alene, skriver vicedirektør i Dansk Fjernvarme Kim Behnke i et indlæg på Altinget.

Halm mark
For 12 år siden viste fjernvarmeselskaberne i Brædstrup syd for Aarhus og Strandby nord for Frederikshavn stort mod, da de som de første investerede i store solvarmeanlæg i samdrift med de naturgasfyrede kraftvarmeværker. Siden er den gode idé blevet udbredt til foreløbigt 107 fjernvarmeområder.

Verdens største anlæg er i Silkeborg, hvor 156.000 kvadratmeter solpaneler leverer cirka 20 procent af det årlige fjernvarmeforbrug i byen. De fleste anlæg dækker cirka 20 procent. Det er nok til, at der kan være varmt vand til forbrug hele sommeren uden at bruge brændsler.

En håndfuld steder i landet er man gået skridtet videre og har investeret i store varmelagre, hvor det varme vand gemmes i 4-5 måneder.

For fjernvarmekunderne i områder med solvarme har denne sommer været med til at bringe varmeprisen helt i bund, og det vil kunne ses på stabile eller endda lavere priser til vinter. Fjernvarme er nonprofit, og derfor sendes et økonomisk plus retur til kunderne.

Sommerens megen solvarme vil dels få endnu flere fjernvarmeselskaber til at investere i solvarme og dels øge antallet af varmelagre tilknyttet solvarme. Lagring af solvarmen bliver et centralt emne fremover.

Den største udfordring bliver dog at finde billige arealer til solpaneler tæt på de større byer. Her vil arealer uden anvendelse for eksempel langs motorveje kunne blive inddraget. Solvarme vil vokse i de kommende år fra nu at dække omtrent 8 procent af fjernvarmebehovet til i 2025 at dække 15 procent eller mere.

Nødvendigt med backup
I alt 70 fjernvarmeværker fyrer i dag med halm, der normalt er et billigt og miljøvenligt lokalt brændsel. Men ligesom meget våde somre kan ødelægge høsten af halm, så har dette års tørke reduceret udbyttet af halm. Fjernvarmeværkerne skal derfor finde andre brændsler. Naturgas, olie eller træflis er blandt de brændsler, som kan anvendes, når der mangler halm.

De supplerende brændsler koster mere, og fjernvarmeprisen kan i en del halmområder forventes at stige. Usikkerheden på halm som årsafgrøde understreger behovet for, at der er anlæg til flere forskellige brændsler på værkerne.

Påstande om, at fjernvarmesektoren har overinvesteret, fordi værkerne har flere teknologier, er fejlagtige. Tværtimod er flere teknologier med til at opretholde forsyningssikkerheden, når enkelte brændsler udebliver eller stiger i pris. Halm vil også fremover være et vigtigt brændsel, der dækker cirka 10 procent af fjernvarmeforsyningen.

Elscenariet er også risikabelt
Det ny store investeringsområde er varmepumper. Folketingets seneste energiaftale og eksperter taler for udbredelse af mange og store varmepumper i fjernvarmesystemerne. Det er en fornuftig udvikling i den grønne omstilling, da varmepumperne kan bruge vindkraft til produktion af fjernvarme, når der ellers er gode varmekilder til rådighed. Varmepumper er store investeringer og med mange årlige driftstimer. Derfor skal driftsomkostningerne ned.

Flere politiske aftaler har nu sikret sænkning af statens afgift på el til varmeformål. Det er godt. Udviklingen i elprisen viser dog, at der hurtigt kan ske ændringer i økonomien for varmepumperne til skade for fjernvarmeprisen. Derfor skal varmepumper være et supplement i fjernvarmen.

Det vil være uklogt kun at satse på varmepumper, selvom nogle taler for det. Elkedler, eller elpatroner, er også med til at omsætte el fra vindmøller til varme. De er billige ved installering, men bør have få driftstimer og hjælpe med at balancere elsystemet, da de leverer varme 1:1 fra el, modsat varmepumperne med 1:5 i virkningsgrad.

De stigende elpriser bør derfor indgå både i fjernvarmeselskabernes, myndighedernes og politikernes planer for, hvor mange varmepumper vi skal have, og dermed hvor afhængig af elprisen fjernvarmeregningen skal blive.

Sommerens tørke og varme vil få betydning for fjernvarmesystemerne både på kort sigt og i forhold til investeringer på langt sigt. Investeringer i solvarme og varmelagre vil blive øget. Halmværker vil supplere deres anlæg. Varmepumperne kommer, men kun som supplement.

Selvom fjernvarmeværkerne nok skal levere tårnhøj forsyningssikkerhed til vinter, så kan vi på baggrund af det usædvanlige vejr ikke garantere fortsat rekordlave priser på opvarmning.

(Indlægget blev oprindeligt bragt i Altinget den 14. august 2018)

 

Vi mener

31. aug 2018 Høringssvar

Nedsættelse af støttesats til biogas til opgradering og elproduktion

Dansk Fjernvarme er ikke enig i Energistyrelsens vurdering af støtte til biogas som EU-stridig og overkompenserende. Vi finder timingen meget uheldig og anbefaler at udskyde nedsættelse af støtten. Læs hele høringssvaret her.

30. aug 2018 Pressemeddelelse

Finanslovsforslag har fornuftig grøn retning

Fjernvarmebranchen deler roser ud til regeringen for dens forslag om at sætte en pulje af til forsøg med storskala varmepumper.

28. aug 2018 Pressemeddelelse

Energisektoren står sammen om varmepumper i energisystemet

Energibranchen vil nedsætte en taskforce, der skal komme med anbefalinger til regeringen om, hvordan den grønne omstilling kan sikres med varmepumper.

23. aug 2018 Høringssvar

Fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning

Dansk Fjernvarme anbefaler, at lovforslaget indrettes, så tilskuddet fastlægges ensartet så det sikres at samtlige værker fortsætter med biomassekraftvarme også efter afskrivningen af anlæg. Læs hele høringssvaret her.

14. aug 2018 Energiaftale

Forsyningssektoren har øjnene på bolden

En ny undersøgelse af forsyningsselskabernes strategiske indsatsområder viser, at sektoren har fokus på kerneforretningen. Det glæder fjernvarmeselskabernes brancheforening, der giver både kultur og den nuværende regulering æren. 

29. jun 2018 Energiaftale

Bred energiaftale sætter retning for den grønne omstilling

Fjernvarmeselskabernes brancheforening, Dansk Fjernvarme ser frem til lavere elvarmeafgift og mere frihed til en række selskaber. Men foreningen savner en løsning for de mange selskaber, der må hæve prisen til næste år, når grundbeløbet ophører.

Leder

27. aug 2018 Leder

Usikkerhed skygger over Energiaftale

Trods alles forudsigelser om det modsatte, lykkedes det et meget bredt flertal på Christiansborg at lande en ny aftale på energiområdet lige før sommerferien. Det gik desværre så stærkt, at politikerne ikke blev helt færdige og efterlod en række spørgsmål ubesvarede.

Jeg glæder mig over, at det er blevet...Læs mere

07. jun 2018 Debat

Fjernvarmen effektiviserer - og bliver grønnere

Dansk Industri mener, at forbrugerne selv skal kunne bestemme, hvor varmen kommer fra. Men i de mindre provinsbyer vil omkostningerne stige markant for de forbrugere, der lades tilbage i fællesskabet, skriver Rune Moesgaard i et indlæg på Altinget.

25. maj 2018 Debat

Høj tilslutning giver stordriftsfordele og grønne løsninger

Dansk Energi argumenterer for det frie valg af fjernvarme. Det vil da også give forretning til DEs medlemmer, men det er langt fra energieffektivt, mener Rune Moesgaard fra Dansk Fjernvarme i et indlæg på Altinget.

07. maj 2018 Energiaftale

Frihed til grønnere energi

Direktør i Dansk Fjernvarme Kim Mortensen glæder sig i et indlæg i Herning Folkeblad over regeringens energiudspil, hvor der lægges op til, at fjernvarmeselskaberne skal have mere frie tøjler til selv at beslutte, hvordan de vil drive deres selskab og hvilken teknologi de vil investere i.

Nyhedsbrev

Tilmeld Nyhedsbrev
Afmeld Nyhedsbrev

24. maj 2018 Høringssvar

Bekendtgørelse om tilskud til fremme af energilagring

Dansk Fjernvarme har stor interesse i den nye ordning, der yder støtte til energilagringsprojekter. Men Dansk Fjernvarme har en række bemærkninger til udkastet til bekendtgørelse, herunder af den foreslåede tidsfrist til ansøgninger er meget kort.

17. maj 2018 Høringssvar

Ændringer af Bygningsreglementet

Dansk Fjernvarme har afgivet høringssvar, hvor vi udtrykker en klar holdning om, at Bygningsreglementets regler omkring bygningers energimæssige ydeevne bør være ens for alle forsyningsformer. Derudover stiller vi spørgsmål ved, om der i energirammen er ligestilling mellem lokal og ekstern produktion af vedvarende energi. Læs hele høringssvaret her.